KØBENHAVN/ONLINE: Opstartsmøde Aldrig Mere Krig – Sjælland
Aldrig Mere Krig inviterer til møde i Bogcaféen i København for medlemmer og alle, der er interesseret i pacifisme og krigsmodstand.
2022 har indtil videre stået i krigens tegn. Putins forbryderiske overfald på Ukraine har ikke kun haft tragiske følger for tusinder af dræbte civile ukrainere og faldne soldater på begge sider i krigen, men også for folkestemningen i forhold til krig og fred overalt. Den danske regering og det parlamentariske flertal har udnyttet den frygtprægede stemning og massive mediedækning til en hurtig vedtagelse af enorme stigninger i militærbudgettet samt en lynafstemning om det danske forsvarsforbehold i EU, som et stort flertal af vælgerne i skyggen af krigen lod sig overtale til at afskaffe. Selv de politiske partier, der historisk har været mest kritiske imod militarisme, har rykket sig; SF støtter oprustningen, mens Enhedslisten støtter våbenleverancer til Ukraine og har været de hårdeste strammere i forhold til sanktioner, som altid rammer civilbefolkningen og har, imens en proxy-krig mellem NATO og Rusland raser med ukrainerne som ufrivillige brikker i et spil og risikerer at eskalere, vedtaget ikke at ville forlade NATO uden “et bedre alternativ”.
Imens er der russiske soldater, der nægter at deltage i det, de ser som en meningsløs og forkert krig, og ukrainske mænd ‘i den våbenføre alder’, militærnægtere, som forbydes at forlade landet. Disse mænd og kvinder, som ikke vil tage våben i deres hænder, er lige nu de største lyspunkter i mørket.
Alt dette er det aktuelle bagtæppe for vores lille og svage fredsbevægelse.
Hvilke muligheder har pacifister for at genvinde en stærk stemme og genopbygge en aktivistisk fredsbevægelse med argumenter for en helt anden slags forsvar, der bygger på ikkevold og konfliktløsning? Hvordan kan det aktuelle krigsdominerede konsensus brydes?
Kom og mød andre ‘fredstosser’. Vi har brug for hinanden, og verden har brug for fredelige løsninger.
Zoom og i Bogcaféen Halmtorvet.
Hvis du vil deltage over nettet
Bogcaféen Halmtorvet’s Zoom Meeting
22/6/22 kl. 19
https://zoom.us/j/96259403139…
andet link 19:45
Zoom Meeting
https://zoom.us/j/97531137825…