Reportage
Hvad er konsekvenserne af EU’s klassepolitik, og hvordan forholder venstrekræfterne sig til medlemskabet?
Berlingske Tidende bragte den 20. oktober 1970 en leder, der vil gå over i historien. Med overskriften Slaraffenland venter hilste bladet den økonomisk-monetære union velkommen. På en måde havde avisen ret, det blev slaraffenland for de rige, som på alle områder er blevet forgyldt. Men hvordan ser det ud for resten af befolkningen?
Virkninger af EU-politikken
Her har der været tale om en støt tilbagegang, hvor der med salamimetoden skæres i sociale ydelser og andre af fagbevægelsens hævdvundne rettigheder.
Kernen i EU-politikken er at fremme alt, hvad der gavner kapitalakkumulation og begrænse de offentlige udgifter.
Imidlertid er det ikke nok at tale om omfordeling fra fattig til rig. Med årene er det blevet en regulær udplyndring af den danske stat.
Den frie bevægelighed i kapital og arbejdskraft har haft store konsekvenser for borgerne og især for fagbevægelsens medlemmer.
Tænk på, hvordan Danske Bank og andre store banker deltager i hvidvask for milliarder, og bagefter er de fritaget for et ansvar. De ansvarlige bliver ikke retsforfulgt.
Staten malkes for milliarder på grund af nedskæringer i Skat, så man med et snuptag kan overføre milliarder i momsrefusion.
Den rigeste del af befolkningen har det svært med at betale skat og foretrækker skattely, hvor pengene kan avle i ro og mag på adresser som Cayman Islands, Panama, Isle of Wright og lignende. Det er de samme, der kræver fuld dækning for tabte indtægter under coronakrisen.
Vi har brug for en helt anden og skarp kritik af den spare- og privatiseringspolitik, der foregår overalt i den offentlige sektor, fordi det er EU, der fastlægger rammerne for dansk politik, for eksempel gennem budgetloven.
Lars Ulrik Thomsen
Med hensyn til den frie vandring af arbejdskraft har det medført en uhørt social dumping, som påvirker lønniveauet i arbejderklassen. Fiktive firmaer lejer arbejdere fra Østeuropa og andre lande ud til danske firmaer på yderst favorable vilkår.
Vi så det med de filippinske chauffører i Padborg, som levede under kz-lignende forhold.
Er det så forhold, som bliver bragt til ophør?
Nej, Statsadvokaten har frifundet flere firmaer, som har brugt slavelignende arbejdskraft. Alt er tilladt i EU-regi.
Andre områder som privatiseringer og udlicitering kunne nævnes som en ekstra omkostning for borgerne. Da man udliciterede ambulancedriften i det sydvestjyske, kostede det 600 millioner for borgerne at slippe af med et falleret selskab fra Holland.
Formålet med denne politik er at skærpe udbytningen og snyde det offentlige for milliarder.
Venstrekræfternes knæfald
Hvordan ser det ud med holdningen blandt venstrekræfterne til udviklingen i EU? Enhedslisten blev lanceret som en fornyelse af venstrefløjen, der skulle skabe ny aktivitet og begejstring i ungdommen. Hvilken indflydelse har Enhedslisten haft på udviklingen?
De lancerede parolen om aldrig at stemme for forringelser. Gjorde de så det?
Nej, de har stort set ikke gjort andet end at være sikkerhedsnet for skiftende S-R-regeringer.
De havde muligheden for at stå fast på kravet om at stoppe nedskæringerne i dagpengeperioden og ændre den manglende regulering af ydelserne under Thorning-regeringen. Med begrundelsen, at det ville betyde en borgerlig regering, valgte Enhedslisten at stemme for nogle lapperier på området.
Traditionelt har venstrekræfterne stået for at forsvare dansk neutralitet og nedrustning. Det har Enhedslisten også forandret.
I 2011 stemte partiet for at angribe Libyen med den begrundelse, at Gadaffi var en slyngel. Konsekvensen blev, at Libyen blev kastet ud i kaos og med stridende klaner, der kæmper om magten. Et land i fremgang og med mulighed for at bruge olieindtægterne til gavn for borgerne endte med at blive udplyndret af fremmede magter.
Med beslutningen i 2018 om en selvstændig opstilling til EU-parlamentet leverede Enhedslisten sit seneste kunststykke. Man fratog unionsmodstanden en vigtig stemme i EU til gavn for illusioner om at reformere Unionen.
Det er skandaløst naivt, når man ser, hvem der stiftede EU, og det grundlag som Unionen er dannet på. Det er monopolernes EU og ikke borgernes.
Kampen mod opportunismen
Desværre har Enhedslistens beslutning også påvirket DKP, som ellers var en af stifterne af Folkebevægelsen mod EF, senere EU. Partiet vil ikke markere en selvstændig kritik af EU og har reelt opgivet at forlange os udmeldt.
I et åbent brev til partiets ledelse (bragt i Arbejderen den 28. april 2021) opfordrede jeg til at komme med en klar udmelding om partiets holdning til EU.
Det skete på baggrund af debatoplægget til partiets 36. kongres i efteråret, som kun overfladisk behandler EU. Partiledelsen har ikke ønsket at kommentere brevet, og derfor henvendte jeg mig til redaktøren for Arbejderen for at få avisen til at følge op på sagen.
I et svar fra Anders Sørensen skrev han blandt andet:
”Det vigtige (og principielle om du vil) i denne sag er, at jeg på ingen måde ønsker, at Arbejderen bruges i en intern kamp i et andet kommunistisk parti.”
De socialdemokratiske partier havde i Basel-manifestet fra 1912 besluttet at gå imod krigen, men skiftede så mening.
Her er det på sin plads at fremhæve, hvordan Lenin forholdt sig til II. Internationales beslutning om at stemme for krigsbevillingerne i 1914.
I artiklen Opportunismen og II. Internationales sammenbrud skrev han blandt andet:
”Det er absurd stadigvæk at betragte opportunismen som et internt partianliggende.” (Lenin, Udvalgte Værker bind 6). Det gælder naturligvis også i forholdet til EU.
Hvis man ikke må kritisere de partier, der opgiver kampen mod EU og dens samfundsskadelige politik, det vil sige skifter side i klassekampen, er det et klart knæfald for opportunismen.
Vi har brug for en helt anden og skarp kritik af den spare- og privatiseringspolitik, der foregår overalt i den offentlige sektor, fordi det er EU, der fastlægger rammerne for dansk politik, for eksempel gennem budgetloven.
Det kunne gøres til genstand for en faglig og politisk offensiv med kravet om, at vi skal træde ud af Unionen, og med forslag til et program for en dansk udtræden.
Hele udviklingen under coronakrisen bekræfter kun EU’s manglende evne til at løse krisen, for eksempel gennem en skandaløs behandling af sagen om vacciner. Forsinkelserne har store konsekvenser for smittespredningen.
Da EU-parlamentarikerne ønskede aktindsigt omkring prisaftalerne med medicinalvirksomhederne, blev de afvist med den begrundelse, at det var tophemmeligt!
Så meget for Nikolaj Willumsens ord om at ville reformere EU og kæmpe for en rød-grøn politik!
Det er og bliver et fatamorgana under de nuværende forhold – EU er et slaraffenland for de rige!
Vi skal værne om vores suverænitet og selv fastlægge den politik, der skal føres i Danmark, og vi skal styrke Folkebevægelsen mod EU – politisk og organisatorisk!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
