Det er dejligt at kunne læse om det voksende samarbejde mellem Kina og det afrikanske kontinent. For alle os som ønsker en mere balanceret verden med ligeværdig deltagelse af alle verdens lande, så er dette samarbejde af stor betydning for at knække Vestens fortsatte fremme af en verden hvor uligheden er det mest iøjnefaldende.
Jeg vil gerne bidrage med en artikel, som jeg fik offentliggjort i begyndelsen af året:
https://www.meer.com/en/80051-redefining-democracy-western-liberalism-vs-chinas-model
Med dette vil jeg gerne ønske Arbejderen tillykke med de mange gode bidrag til informationer, som vi ellers ikke finder i de traditionelle medier.
Fra 4. til 6. september mødtes ledere af afrikanske lande og Kina til topmøde i Forum for Samarbejde Mellem Kina og Afrika (FOCAC). Topmødet var det sjette af sin slags og blev i år afholdt i Beijing.
På topmødet offentliggjorde den kinesiske præsident Xi Jinping ti “partnerskabstiltag”, der skal styrke Afrikas modernisering og udbygge samarbejdet mellem Kina og afrikanske stater. Tiltagene omhandler alt fra grøn omstilling og udveksling af erfaringer med regeringsførelse til opbygning af infrastruktur og sikkerhedspolitik. Kina vil investere omkring 346 milliarder kroner i at gennemføre de ti tiltag.
– Mens USA og EU forsøger at danne et narrativ om, at Kinas samarbejde med Afrika svarer til kolonialisme, imperialisme og gældsfælder, ser de afrikanske stater stort potentiale i at samarbejde med Kina, siger dansk-kinesiske Li Xing til Arbejderen.
Han er ledende forsker og professor ved Guangdong Universitet for Udenlandske Studier i Kina samt adjungeret professor ved Aalborg Universitet.
Arbejderen gennemgår her alle de ti partnerskabstiltag, der blev fremlagt på mødet i Beijing.
1. Gensidig læring mellem civilisationer
Det første tiltag, som Kina og afrikanske stater vil arbejde på de kommende tre år, omhandler “gensidig læring mellem civilisationer”.
Ifølge Xi Jinping vil Kina “samarbejde med Afrika om at opbygge en platform for udveksling af erfaringer med regeringsførelse, et kinesisk-afrikansk vidensnetværk for udvikling og 25 centre for Kina- og Afrika-studier. Vi vil gøre bedre brug af Afrikas lederakademier til at opdyrke talenter til regeringsførelse og invitere 1000 medlemmer af afrikanske politiske partier til Kina for at uddybe udvekslingen af erfaringer med parti- og statsledelse.”
Med god infrastruktur vil det blive muligt for indbyggere i afrikanske landdistrikter at få adgang til markedet i storbyer og i udlandet.
Li Xing, ledende forsker og professor, Guangdong Universitet for Udenlandske Studier
Ifølge Li Xing er der blandt afrikanske statsledere stor interesse for den kinesiske model inden for regeringsførelse. Det skyldes blandt andet, at Kina på blot 40 år er blevet verdens næststørste økonomi kun overgået af USA. I processen har Kina løftet 800 millioner indbyggere ud af fattigdom.
– Vesten har længe hævdet, at intet land kan udvikle sig succesfuldt, hvis ikke det indfører den vestlige form for demokrati. Men hvordan kan man så forklare Kinas udvikling? Kina er en et-partistat uden den vestlige form for demokratiske valg. Kina balancerer derimod stat, marked og samfund på en måde, der adskiller sig fra Vesten, siger Li Xing.
Kinas Kommunistiske Parti (KKP) leder den kinesiske et-partistat, hvor omkring 867.000 virksomheder er mere eller mindre statsejede. Hvor de såkaldte “frie markedskræfter” har stort set frit spil i Vesten, ser det altså anderledes ud i Kina. Her udarbejder den kommunistiske regering femårsplaner for at tilrettelægge den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i landet.
– Kina vil dele sine erfaringer med afrikanske ledere, hvoriblandt der er stor interesse for at lære om Kinas model. På den måde vil Kina ikke kun eksportere varer til Afrika, men også selve den kinesiske model. Det vil skabe opbakning til Kina i Afrika, og det er jeg sikker på, at Vesten ikke er særligt glad for, lyder det fra Li Xing.
Af frygt for blandt andet Kinas voksende indflydelse i Afrika har den danske regering for nylig udviklet en ny “Afrika-strategi“. Med den nye strategi hævder regeringen, at den vil “lytte” til afrikanske stemmer, fremme “ligeværd” og “anerkende Afrikas rolle i international politik”. De fine ord står i kontrast til dansk historie i Afrika, hvor Danmark tog aktivt del i slavehandlen ved det nuværende Ghana – noget Danmark aldrig officielt har undskyldt for.
2. Handelsmæssig velstand
På FOCAC-topmødet gjorde Xi Jinping det klart, at de nye partnerskabstiltag vil være med til at sikre Afrikas økonomiske fremgang.
– Vi har besluttet at give alle de mindst udviklede lande, der har diplomatiske forbindelser med Kina, herunder 33 lande i Afrika, nul-toldbehandling på 100 procent af toldlinjerne, sagde han.
Ifølge forsker Li Xing vil fjernelsen af toldsatser især gøre det lettere for afrikanske stater at eksportere landbrugsvarer til Kina. Det kan have stor betydning for Afrika, hvor landbruget beskæftiger to tredjedele af kontinentets indbyggere.
Afrika er desuden rig på sjældne jordarter, der bruges til at producere magneter, vindmøller, elbilmotorer, smarttelefoner og meget andet.
Ifølge platformen Benchmark Source, der dækker global udvikling inden for råmaterialer, vil det østafrikanske land Tanzania blive en af Kinas hurtigst voksende kilder til importerede sjældne jordarter i dette årti, selv om landet ikke producerer nogen i dag. I 2029 forventes Tanzania at sende hele sin produktion af sjældne jordarter til kinesiske forarbejdningsvirksomheder, hvilket vil svare til 10 procent af Kinas importerede forsyning af sjældne jordarter.
I forvejen står Kina alene for 70 procent af den globale produktion af sjældne jordarter.
– USA og EU vil også gerne have fingrene i naturressourcer fra Afrika, men de må konkurrere med Kina. Med øget kontrol over sjældne jordarter vil Kina være i stand til at modstå Vestens sanktioner ved selv at indføre modsanktioner, forklarer Li Xing.
Som svar på Vestens handelskrig mod Kina har den kinesiske regering blandt andet forbudt eksport af teknologi til udvinding af sjældne jordarter samt teknologi til fremstilling af magneter af sjældne jordarter. Det er teknologi, som Kina har, men som Vesten mangler, påpeger Li Xing.
3. Samarbejde i industrikæden
Et tredje partnerskabstiltag mellem Kina og Afrika bygger på “samarbejde i industrikæden”.
– Vi vil sammen med Afrika opbygge et samarbejdscenter for digital teknologi og igangsætte 20 digitale projekter, så vi sammen kan omfavne det nyeste inden for den teknologiske revolution og industrielle transformation, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping.
Ifølge Li Xing ser Kina digitalisering som et af de vigtigste aspekter for økonomisk fremgang. Den kinesiske centralbank har udstedt den digitale valuta e-CNY, mens apps som WeChat og Alipay er gået fra at være besked- og betalingsapps til at være fuldt integrerede minibanker, hvorfra kineserne eksempelvis kan købe aktier og oprette sparekonti direkte på telefonen.
Det kinesiske firma Huawei, der leverer netværks- og telekommunikationsudstyr, organiserede sidste år et “5G-Topmøde” ved den afrikanske teknologifestival AfricaCom i Sydafrika. Richard Liu, leder af Huaweis afdeling for global markedsføring, gjorde det her klart, at Huawei vil samarbejde med afrikanske lande om at “opbygge et solidt digitalt fundament for Afrika” ved at skabe udbredt adgang til mobilnetværk på kontinentet.
Ifølge Li Xing er der stor forskel på Afrika og Vesten, når det kommer til synet på Huawei. USA og 11 EU-lande har indført omfattende restriktioner mod virksomheden med anklager om, at den kinesiske regering bruger Huawei til at spionere på andre lande.
– Den tankegang har afrikanske ledere ikke. Huawei er kendt for at kunne etablere 5G-netværk overalt, selv i områder, hvor intet menneske kan komme hen, siger Li Xing.
– Ved at etablere et digitalt marked i Afrika kan Kina selv udvide sit marked ved at gøre digital handel mellem lande mere tilgængelig, fortsætter han.
4. Forbindelser
Et fjerde partnerskabstiltag offentliggjort af Xi Jinping på FOCAC-topmødet drejer sig om “forbindelser” – både mellem lande og mellem landsbyer og byer inden i lande.
– Kina er parat til at gennemføre 30 infrastrukturprojekter i Afrika, fremme et fælles Bælte & Vej-samarbejde af høj kvalitet og etablere et Kina-Afrika-netværk med land-sø-forbindelser, lød det fra den kinesiske præsident.
Kinas Bælte- og Vej-Initiativ (BRI) er verdens største handelsprojekt, der vil forbinde lande på tværs af verden i et netværk af veje, jernbaner, energi og digital infrastruktur. Over 140 lande i Afrika, Asien, Europa, Latinamerika og Oceanien har tilsluttet sig projektet.
– Det globale syds største problem i forhold til udvikling er dårlig infrastruktur. Kina er på 40 år blevet verdens næststørste økonomi, fordi Kina har investeret enormt meget i opbygning af infrastruktur, der har forbundet landsbyer med storbyer. På den måde kan produkter fra landsbyerne nå ud på markedet, forklarer Li Xing.
Han uddyber:
– Afrikanske landsbyer har en masse produkter som eksempelvis bananer, ananas og andre frugter. Men manglen på infrastruktur gør, at det er svært at få produkterne ud på markedet. Med god infrastruktur vil det blive muligt for indbyggere i afrikanske landdistrikter at få adgang til markedet i storbyer og i udlandet.
Li Xing peger på potentialet i de kinesiske højhastighedstog. Med over 40.000 kilometer er det kinesiske jernbanenet for højhastighedstog det største og mest brugte af sin slags i verden. I Asien har Kina allerede etableret et jernbanenetværk, der nu strækker sig til Laos og snart hele vejen til Thailand. Også i Afrika er Kina ved at lægge flere jernbanenetværk, eksempelvis mellem byerne Mombasa og Nairobi i Kenya og mellem landene Etiopien og Djibouti.
5. Udviklingssamarbejde
“Udviklingssamarbejde” udgør det femte partnerskabstiltag. Ifølge Xi Jinping er Kina blandt andet klar til at “gennemføre 1000 små og smukke livskvalitetsprojekter”, ligesom Kina vil støtte Afrika i at være vært for Ungdoms OL i 2026 samt støtte den internationale fodboldturnering Africa Cup of Nations i 2027.
– Dette tiltag viser, at Kina og Afrikas partnerskab ikke bare skal komme store virksomheder og eliten til gode. De afrikanske folk vil drage fordel af samarbejdet, siger Li Xing til Arbejderen.
Han forklarer desuden, hvad Xi Jinping mente, da præsidenten på FOCAC-topmødet sagde, at Kina vil gennemføre 1000 “livskvalitetsprojekter”:
– I Afrika vil Kina bygge boligområder, der er komfortable for indbyggerne. Sådanne boligområder ser man ofte i Kina, hvor indbyggere har let adgang til dagligvarebutikker, børnehaver, fitnesscentre og så videre. De er bygget på den kinesiske opfattelse af fællesskab.
6. Sundhed
Det sjette tiltag vil forbedre Kina og Afrikas partnerskab inden for “sundhed”, et område der har stor betydning for Afrika.
– Kina er klar til at etablere en hospitalsalliance og fælles medicinske centre med Afrika. Vi vil sende 2000 medicinske medarbejdere til Afrika og lancere 20 programmer for sundhedsfaciliteter og malariabehandling. Vi vil opfordre kinesiske virksomheder til at investere i Afrikas farmaceutiske produktion og fortsat gøre, hvad vi kan for at hjælpe Afrika med at bekæmpe epidemier, sagde Xi Jinping.
Afrikanske lande har gennem de seneste 10 år været ramt af smitsomme sygdomme som ebola, covid-19 og senest mpox, ligesom malaria fortsat udgør en stor sundhedsudfordring på kontinentet. De nyeste tal fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) viser, at omkring 580.000 mennesker i Afrika døde af malaria i 2022.
– Afrikanske stater mangler de nødvendige ressourcer til hurtigt at bekæmpe epidemier og sygdomme generelt. Derfor vil Kina hjælpe med at styrke det medicinske niveau, uddanne læger, bygge hospitaler og udvikle afrikanske centre for sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse. På den måde vil Afrika få kapacitet til hurtigt at håndtere sundhedskriser, siger Li Xing.
Han minder om, at Kina var blandt de få lande i verden, der under coronapandemien formåede at udvikle vacciner mod covid-19.
7. Landbrug og levebrød
Partnerskab inden for “landbrug og levebrød” udgør det syvende tiltag, som den kinesiske præsident Xi Jinping offentliggjorde på FOCAC-topmødet.
Ifølge Xi Jinping vil Kina blandt andet investere “1 milliard yuan i nødhjælp til mad” og “sende 500 landbrugseksperter samt etablere en alliance mellem Kina og Afrika inden for landbrugsvidenskab og -teknologi”. Ved at fremme samarbejdet inden for landbrug vil Kina være med til at skabe “mindst en million jobs i Afrika”.
Li Xing ser samarbejdet inden for landbrugssektoren som vigtigt for Afrikas fremgang, især i betragtning af, hvor stor en betydning landbruget har for de fleste afrikanske landes økonomi.
– Det er ikke nogen hemmelighed, at Afrikas generelle niveau af industrialisering fortsat er ret lav. De fleste lande er i høj grad fortsat afhængige af landbrug, oplyser han.
Men her har Kina også ekspertise, der kan komme afrikanske bønder til gode, lyder det fra forskeren. Han peger på den kinesiske industri for frøavl, der har spillet en afgørende rolle i at skabe fødevaresikkerhed i Kina. Kinesiske forskere har desuden formået at udvikle såkaldt “grøn superris“, som kan dyrkes i de ressourcefattige regioner i Afrika, fordi frøene kan modstå tørke og høje temperaturer.
– Kina har en masse brugbar viden inden for avl af frø, der kan skabe en langt bedre høst for bønder i afrikanske lande, siger Li Xing.
8. Folk til folk-udvekslinger
Det ottende partnerskabstiltag drejer sig om såkaldte “folk til folk-udvekslinger”. Ifølge Xi Jinping vil Kina sammen med Afrika implementere forskellige samarbejdsplaner inden for uddannelse, herunder et ingeniørteknologisk akademi, og “tilbyde Afrika 60.000 uddannelsesmuligheder, primært for kvinder og unge”.
Foruden at skabe uddannelsesmuligheder, der kan udbrede faglighed og åbne døren for flere jobmuligheder i Afrika, vil tiltaget også sikre, at folk i Kina og Afrika får et bedre kendskab til hinanden.
– For at styrke partnerskabet mellem Kina og Afrika er det meget vigtigt at skabe sentimentale følelser mellem de forskellige folk, forklarer Li Xing.
Han uddyber:
– Jeg tror ikke, at den almene indbygger i Kina ved specielt meget om dagligdagen for mennesker i afrikanske lande, og det samme gælder nok den anden vej rundt. Det vil dette tiltag forsøge at lave om på.
Foruden at skabe uddannelsesmuligheder for afrikanere i Kina, vil den kinesiske regering etablere flere “Confucius Institutter“, der rundt i verden fremmer læring om Kina og kinesiske sprog. I 2005 blev Afrikas første Confucius Institut åbnet i Nairobi, Kenya. I dag har mindst 46 afrikanske lande et sådant institut.
9. Grøn udvikling
Et partnerskabstiltag, der ikke blot er vigtigt for Kina og Afrika, men også resten af verden, er samarbejdet inden for “grøn udvikling”.
– Kina er klar til at lancere 30 projekter med ren energi i Afrika, indføre meteorologiske varslingssystemer og samarbejde om katastrofeforebyggelse, lød det fra Xi Jinping på FOCAC-topmødet.
Inden for grøn omstilling er Kina på mange områder en supermagt: Kina er verdens største producent af solceller, genererer mest vindenergi i verden, har verdens største vandkraftproduktion, er verdens største producent af elbiler og er generelt det land i verden, der investerer mest i grøn energi.
Kina følger ikke bare reglerne længere, Kina er i dag med til at lave reglerne.
Li Xing, ledende forsker og professor, Guangdong Universitet for Udenlandske Studier
Men det er ikke alle, der værdsætter Kinas grønne omstilling lige højt. Kina er blevet så dominerende på markedet for elbiler, at EU har følt sig tvunget til at forhøje tolden på kinesiske elbiler i forsøget på at beskytte EU’s egen elbilindustri.
– For ti år siden kiggede den kinesiske regering på bilmarkedet og anerkendte, at Kina ikke ville kunne konkurrere med de etablerede bilnationer inden for benzin- og dieselbiler. Med klimakrisen i baghovedet tænkte Kina fremad. Ti års planlægning og manøvrering betyder, at det nu er EU, der ikke kan konkurrere med Kina på elbilmarkedet. Og dét skaber bekymring i de store bilnationer Frankrig, Italien og Tyskland, fortæller Li Xing.
– Afrikanske stater er derimod meget interesserede i de kinesiske elbiler. Bilerne er nemlig både billige og højteknologiske, fortsætter han.
Kinas største elbilmærke hedder BYD. Foruden at være billigere end EU’s elbiler kører BYD’s biler på et batterisystem kaldet blade battery, der er sikrere, mere effektivt og mere holdbart end de traditionelle batterier til elbiler.
Et andet vigtigt punkt inden for tiltaget om grøn udvikling drejer sig om katastrofeforebyggelse. Selv om Afrika er det kontinent, hvis lande i gennemsnit udleder mindst CO2 pr. indbygger, er afrikanske lande enormt udsatte over for klimaforandringer.
“Størstedelen af de naturkatastrofer, der rammer Afrika, er oversvømmelser, som udgør 60 procent af alle rapporterede naturkatastrofer i de seneste årtier”, oplyser dataplatformen Statista.
– Gennem historien har Kina også været ramt af mange oversvømmelser. Derfor har Kina bygget dæmninger, der kan imødegå denne fare. Opbygningen af dæmninger er en erfaring, der med partnerskabstiltaget også kan komme Afrika til gode, understreger Li Xing.
Forskeren peger desuden på det kinesiske satellitsystem BeiDou (Nordstjernen), der med samarbejdet vil kunne bruges billigt af afrikanske stater til at forudse og forebygge forskellige former for naturkatastrofer.
– BeiDou er en konkurrent til USA’s satellitsystem GPS. Hvis BeiDou udbreder sit marked i Afrika, vil det betyde, at USA mister en del af sit marked på kontinentet, påpeger Li Xing.
10. Fælles sikkerhed
Det tiende og sidste partnerskabstiltag offentliggjort af Xi Jinping på FOCAC-topmødet i Beijing omhandler “fælles sikkerhed” bygget på Kinas “Globale Sikkerhedsinitiativ” (GSI), der blandt andet værner om landes suverænitet.
Kina vil “give Afrika 1 milliard yuan i militær bistand, træne 6000 militærpersoner og 1000 politi- og retshåndhævelsesofficerer fra Afrika samt invitere 500 unge afrikanske militærpersoner til at besøge Kina. De to parter vil gennemføre fælles militærøvelser, træning og patruljering”, sagde den kinesiske præsident.
Ifølge Li Xing står det kinesiske sikkerhedsinitiativ GSI i kontrast til Vestens forståelse af international sikkerhed, især når det kommer til spørgsmålet om suverænitet. Alene i løbet af de seneste 20 år har USA, Danmark og andre vestlige lande invaderet Afghanistan, Irak og det afrikanske land Libyen.
– Kina har igangsat sikkerhedsinitiativet GSI for at modsætte sig Vestens forståelse for international sikkerhed. Vesten kan ikke lide Kinas forståelse. Kina tror på national suverænitet og gensidig respekt. Som Kina ser det, vil respekt mellem lande afføde sikkerhed, forklarer Li Xing.
– Men det kan USA ikke lide at høre. USA vil have militære interventioner. Vesten mener ikke, at Kina følger reglerne. Kina følger ikke bare reglerne længere, Kina er i dag med til at lave reglerne, fastslår forskeren.
Han finder det derfor vigtigt, at afrikansk militær vil modtage træning i Kina.
– Kina plejede at sende militærpersoner til Europa for at blive trænet. Nu kommer udenlandske militærpersoner til Kina for at modtage træning, siger Li Xing.
– På den måde vil afrikanske militærpersoner gradvist tilpasse sig Kinas forståelse for international sikkerhed og landets militærtræning, hvilket vil være med til at skabe venskabelige bånd mellem landenes militær og forstærke international sikkerhed, fortsætter han.
Så sent som i sidste måned gennemførte Kina en militærøvelse med de to afrikanske lande Tanzania og Mozambique.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
