Europæisk arbejdsmiljøuge
I dag begynder FN’s 16. biodiversitetskonference (COP16) i Colombia.
Her skal verdens ledere komme op med en køreplan for, hvordan de konkret vil leve op til målsætningen om at beskytte 30 procent af klodens hav og jord.
Der er meget på spil, for levesteder forsvinder, og op mod en million arter står over for udryddelse.
EU ser svinekvoter som en løsning
EU ynder at fremstille sig selv som en “førende aktør i de globale biodiversitetsbestræbelser og -forhandlinger”.
Men i virkeligheden er EU med til at undergrave en ambitiøs indsats mod biodiversitetskrisen, advarer Greenpeace.
Miljøorganisationen har op til FN’s biodiversitetskonference udarbejdet et notat, der kortlægger de løfter, som EU har afgivet – og sammenligner løfterne med virkelighedens verden.
Hvis COP16 ikke skal ende som en fiasko for naturen, er der behov for, at verdens ledere træder i karakter og prioriterer natur før profit.
Nina Lendal, Colombia Solidaritet
EU – og heriblandt også Danmark – lægger op til løsninger som såkaldt “off-setting” af biodiversitet og kreditter – modeller som allerede har fejlet på klimaområdet.
Modellen går ud på, at store virksomheder kan ødelægge natur ét sted – eksempelvis ved at bygge en vej gennem et naturområde – og kompensere for tabet af natur ved at forbedre biodiversiteten et andet sted gennem konkrete projekter, finansiel kompensation eller køb af kreditter fra projekter, der allerede har forbedret biodiversiteten et andet sted.
Industrien får altså med andre ord ret til at købe sig til at ødelægge natur. På den måde skabes et marked, hvor naturgenoprettelse kan handles og udføres med mere eller mindre spekulativt formål for øje.
Den nyvalgte EU-kommission har allerede gjort kreditterne til EU-politik og indarbejdet dem i de prioriteringer, som den nye EU-miljøkommissær skal arbejde ud fra.
– Hvis COP16 ikke skal ende som en fiasko for naturen, er der behov for, at verdens ledere træder i karakter og prioriterer natur før profit. Samtidig fortæller mange repræsentanter fra lokalsamfund af småbønder, oprindelige folk og afro-colombianere, at de frygter for, at nye modeller for beskyttelse af biodiversiteten ender med at betyde, at de bliver frataget deres territorier, advarer Nina Lendal fra kampagnen Colombia Solidaritet.
Hun bor i Cali, Colombia, og er engageret i de lokale ngo’ers arbejde i forbindelse med FN’s biodiversitetskonference, COP16.
Under halvdelen af EU’s medlemslande har indsendt opdaterede nationale strategier og handlingsplaner for biodiversitet, hvor de gør rede for, hvordan de vil gennemføre de forpligtelser, de har indgået.
Store EU-lande bakker heller ikke økonomisk nok op om den internationale indsats for biodiversitet, der forpligter især verdens rige lande til at finde 20 milliarder dollar inden 2025.
– Ikke flere tomme løfter uden handling – de nyvalgte EU-ledere og Kommissionen er nødt til at vedtage love, der beskytter vitale økosystemer, garanterer rent vand og leverer sunde fødevarer. EU skal prioritere at tackle klima- og miljøkrisen og sikre en retfærdig overgang for lokalsamfundene og deres økonomiske velfærd, siger kampagnechef hos Greenpeace Špela Bandelj Ruiz.
Fattige lande kæmper for biodiversitet
Netop Colombia er et af de steder i verden, hvor biodiversiteten er størst, med en utrolig mængde af forskellige habitater, dyr og planter.
Colombia er det land i verden med den næststørste biodiversitet, kun overgået af Brasilien. Der gælder ikke mindst i Amazonområdet, der udgør 40 procent af landet.
I Brasilien, som råder over næsten to tredjedele af Amazonområdet, er der sket betydelige fremskridt, siden Lula da Silva kom til magten i starten af 2023. Sidste år lykkedes det Lula at mindske afskovningen af Amazonområdet med over en femtedel i forhold til året før.
Ikke mindst afskovning af Amazonas kommer givet til at stå i centrum for debatten på mødet, da Amazonas spiller en helt afgørende rolle i bevarelse af biodiversiteten og for klimaet, da det er et af de områder i verden, der absorberer mest kvælstof.
Men det koster penge at sikre biodiversiteten.
Én af de største knaster for årets forhandlinger vedrører finansiering.
Ifølge den biodiversitetsaftale som landene foreløbig er enige om, vurderes det at koste 200 milliarder dollar (næsten 1,4 billioner kroner) hvert år fra 2030, hvis tilbagegangen for klodens biodiversitet skal vendes.
– Naturkrisen er ikke blevet mindre alvorlig siden COP15 for to år siden, og vi har kun fem år til at levere på vores mål. Det kommer til at koste penge, men vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være. Mere end halvdelen af verdens BNP er afhængig af naturen, og regningen vil kun blive større, hvis ikke vi handler nu, som vi har aftalt, siger miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden Jacob Fjalland.
Danmark ligger i bund
Kontrasten til Danmark kunne ikke være større: Danmark er europæisk bundskraber med kun 2,3 procent af vores areal, der kan siges at være tilstrækkeligt beskyttet natur. Det skyldes især det omfattende industrielle og animalske landbrug.
– På grund af vores industrielle landbrug er Danmark et af de lande i verden med dårligst biodiversitet. Danmarks overforbrug af ressourcer påvirker derudover naturen overalt på kloden, også i Sydamerika, hvor vores massive import af soja medfører afskovning i værdifulde naturområder, forklarer Emil Brix, landbrugspolitisk medarbejder i NOAH.
Danmark ynder at optræde som et grønt foregangsland ude i verden, men under forhandlingerne om EU’s nyligt vedtagne naturlov placerede Danmark sig på den sorte fløj og pressede på for at udvande den nye forordning.
– Hvis fortællingen om Danmark som et foregangsland skal være mere og andet end greenwashing, kræver det, at vi giver plads til naturen herhjemme og dropper den ødelæggende import ved at skære ned på vores kødproduktion, understreger Emil Brix.
Oprindelige folk: Garant for biodiversitet
Årets biodiversitetskonference er den første, siden verdensledere på COP15 i Montreal besluttede, at mindst 30 procent af klodens landområder og 30 procent af havet skal være beskyttet natur inden 2030. Derfor bliver aftalen kaldt for “Naturens Svar på Paris-aftalen”.
I Montreal-aftalen var det desuden en stor sejr, at det anerkendes, at de oprindelige folk spiller en helt afgørende rolle i beskyttelse af verdens biodiversitet. Det skønnes, at omkring 80 procent af biodiversiteten i verden er at finde i oprindelige folks områder.
Derfor var der også enighed om, at de oprindelige folks organisationer skal spille en nøglerolle i arbejdet på at beskytte biodiversiteten.
Dyrebestande er blevet reduceret med tre fjerdedele
Op til FN’s biodiversitetstopmøde COP16 har Verdensnaturfonden (WWF) udarbejdet en rapport, der viser, at på bare et halvt århundrede er naturens dyrebestande blevet reduceret med tre fjerdedele.
Rapporten er udarbejdet af verdens førende forskere i biodiversitet.
Biodiversiteten er i dramatisk tilbagegang over hele planeten. I gennemsnit er verdens bestande af vilde dyr reduceret med 73 procent på bare 50 år. Det viser den omfattende videnskabelige rapport Living Planet, som er udarbejdet for WWF af Zoological Society of London.
Her har nogle af verdens førende biodiversitetsforskere undersøgt 5495 arter i perioden 1970-2020. I gennemsnit er tre ud af fire vilde dyr forsvundet fra de mange tusinde bestande, som forskerne har undersøgt.
Når dyrene forsvinder, er det én af de vigtigste indikationer på, at naturen bevæger sig mod et kollaps.
Jacob Fjalland, miljøfaglig direktør, WWF Verdensnaturfonden
Faldet er så voldsomt, at WWF advarer om, at flere af verdens økosystemer som Amazonas’ regnskov og tropiske koralrev kan være ved at kollapse.
– Dyrene har ekstremt vigtige funktioner for opretholdelsen af økosystemer som regnskov og koralrev. Når dyrene forsvinder, er det én af de vigtigste indikationer på, at naturen bevæger sig mod et kollaps. Vi har sammen med forskerne råbt op om naturkrisens eskalering i årtier, og alligevel har man tilladt situationen at komme herud, hvor én million arter er truet af udryddelse, siger miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden Jacob Fjalland.
Værst er tilbagegangen i klodens tropiske områder. I Sydamerika er bestandene af vilde dyr faldet med hele 95 procent siden 1970, mens tallet i Afrika er 76 procent og i Sydøstasien 60 procent. At tilbagegangen ikke er nær så dramatisk i Europa og Nordamerika betyder dog ikke, at naturen er i bedre tilstand her, men nærmere at naturen allerede var i meget dårlig tilstand, da man begyndte at monitorere udviklingen for 50 år siden.
WWF Verdensnaturfonden efterlyser en ambitiøs dansk handlingsplan for biodiversitet. Verdensnaturfonden har kigget nærmere på det danske udkast til en national handlingsplan og står skuffede tilbage.
– Danmarks bud på en national handlingsplan lever ifølge vores vurdering ikke op til, hvad man må forvente af en sådan plan, og vi mener ikke, at man reelt har leveret en handlingsplan. Danmark har ellers en oplagt mulighed for at være globalt foregangsland på biodiversitet og samtænkning med klimaindsatsen, så vi er skuffede over det, vi har set indtil nu, siger Jacob Fjalland.
Han peger på, at Danmark blandt andet er medansvarlig for den kritiske tilstand i Østersøen, der som verdens største brakvandsområde har et unikt økosystem af global vigtighed med havnatur, der ikke findes nogen andre steder i verden.
Vil genoverveje udviklingsmodel
Værtsnationen Colombia har døbt COP16 “Paz con la Naturaleza” (Fred med Naturen, red.)
Dermed ønsker Colombia at understrege vigtigheden af at genoverveje den eksisterende udviklingsmodel, der prioriterer udvinding af råstoffer til skade for naturen, og i stedet fremme en model, der ikke er baseret på udvinding af for eksempel fossile råstoffer.
Colombias præsident Gustavo Petro har på flere internationale klimatopmøder talt for at stoppe udvinding af fossile råstoffer – på trods af at Colombias økonomi er dybt afhængig af netop olie, gas og kul, som udgør langt over halvdelen af landets eksport.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
