Ikke med i FN-forbud
Ved FN’s generalforsamling den 1. marts stemte verdens lande om en resolution, der fordømmer Ruslands angreb på Ukraine.
Resolutionen kræver blandt andet, “at Den Russiske Føderation straks, fuldstændigt og betingelsesløst trækker alle sine militærstyrker tilbage fra Ukraines territorium”.
Det kræves også, at Rusland trækker sin officielle anerkendelse af de østukrainske regioner Donetsk og Luhansk som værende selvstændige republikker tilbage.
Desuden fordømmer resolutionen “Hvideruslands involvering i denne ulovlige magtanvendelse mod Ukraine og opfordrer landet til at overholde sine internationale forpligtelser”.
Ifølge FN stemte 141 lande for, 5 stemte imod, mens 35 valgte ikke at stemme, og resolutionen blev dermed vedtaget.
“Temmelig enorm diplomatisk sejr”
Over to tredjedele af verdens lande herunder alle EU-lande, Ukraine, USA, Australien, Brasilien, Saudi-Arabien, Nigeria og Tyrkiet stemte for resolutionen, oplyser Al Jazeera.
Selv Ungarn og Serbien, der ellers har tætte relationer med Rusland, var blandt de lande, der stemte for.
Selvom resolutionen ikke er lovligt bindende, har flere verdensledere reageret positivt på dens vedtagelse. Dét gælder blandt andre Joe Biden, USA’s præsident.
– Dette ekstraordinære træk fra FN viser omfanget af global forargelse over Ruslands forfærdelige angreb på en suveræn nabo og fremviste hidtil uset global enhed, sagde Biden ifølge den amerikanske avis The Hill.
Lande, der stemte imod:
- Rusland
- Hviderusland
- Syrien
- Eritrea
- Nordkorea
Lande, der undlod at stemme:
- Algeriet
- Angola
- Armenien
- Bangladesh
- Bolivia
- Burundi
- Centralafrikanske Republik
- Kina
- Congo
- Cuba
- El Salvador
- Ækvatorial Guinea
- Indien
- Iran
- Irak
- Kasakhstan
- Kirgisistan
- Laos
- Madagaskar
- Mali
- Mongoliet
- Mozambique
- Namibia
- Nicaragua
- Pakistan
- Senegal
- Sydafrika
- Sydsudan
- Sri Lanka
- Sudan
- Tajikistan
- Tanzania
- Uganda
- Vietnam
- Zimbabwe
Lande, der stemte for:
- Afghanistan
- Albanien
- Andorra
- Antigua og Barbuda
- Argentina
- Australien
- Østrig
- Bahamas
- Bahrain
- Barbados
- Belgien
- Belize
- Benin
- Bhutan
- Bosnien-Herzegovina
- Botswana
- Brasilien
- Brunei
- Bulgarien
- Cape Verde
- Cambodja
- Canada
- Chad
- Chile
- Colombia
- Comorerne
- Costa Rica
- Elfenbenskysten
- Kroatien
- Cypern
- Tjekkiet
- Den Demokratiske Republik Congo
- Danmark
- Djibouti
- Dominica
- Den Dominikanske Republik
- Ecuador
- Egypten
- Estland
- Fiji
- Finland
- Frankrig
- Gabon
- Gambia
- Georgien
- Tyskland
- Ghana
- Grækenland
- Grenada
- Guatemala
- Guyana
- Haiti
- Honduras
- Ungarn
- Island
- Indonesien
- Irland
- Israel
- Italien
- Jamaica
- Japan
- Jordan
- Kenya
- Kiribati
- Kuwait
- Letland
- Libanon
- Lesotho
- Liberia
- Libyen
- Liechtenstein
- Luxembourg
- Malawi
- Malaysia
- Maldiverne
- Malta
- Marshall-øerne
- Mauretanien
- Mauritius
- Mexico
- Mikronesien
- Monaco
- Montenegro
- Myanmar
- Nauru
- Nepal
- Holland
- New Zealand
- Niger
- Nigeria
- Nordmakedonien
- Norge
- Oman
- Palau
- Panama
- Papua New Guinea
- Paraguay
- Peru
- Filippinerne
- Polen
- Portugal
- Qatar
- Sydkorea
- Moldova
- Rumænien
- Rwanda
- Saint Kitts-Nevis
- Saint Lucia
- Saint Vincent-Grenadines
- Samoa
- San Marino
- Sao Tome-Principe
- Saudi-Arabien
- Serbien
- Seychellerne
- Sierra Leone
- Singapore
- Slovakiet
- Slovenien
- Solomon-øerne
- Somalia
- Spanien
- Surinam
- Sverige
- Schweiz
- Thailand
- Østtimor
- Tonga
- Trinidad-Tobago
- Tunesien
- Tyrkiet
- Tuvalu
- Ukraine
- De Forenede Emirater
- Storbritannien
- USA
- Uruguay
- Vanuatu
- Yemen
- Zambia
Kilde: Al Jazeera
Richard Gowan, direktør for FN’s Internationale Krisegruppe, anerkender, at resolutionen ikke vil gøre en ende på krigen, men anser den alligevel som en sejr for Ukraine.
– Den vil ikke stoppe russiske styrker i deres færd, men det er en temmelig enorm diplomatisk sejr for ukrainerne og USA og alle, der har stået bag dem, siger han ifølge den britiske avis The Guardian.
“Ruslands legitime sikkerhedsinteresser”
Blandt de 35 lande, der undlod at afgive stemme om FN-resolutionen mod Ruslands invasion, er Kina, Cuba, Vietnam, Bolivia, Indien, Sydafrika, Iran og Kasakhstan.
Zhang Jun, Kinas FN-repræsentant, pegede før afstemningen på NATO’s udvidelse mod øst for at skabe forståelse for Kinas neutrale position.
– Vi er overbevist om, at én stats sikkerhed ikke kan bygges på bekostning af en andens sikkerhed. Set i lyset af fem runder af NATO-udvidelser bør opmærksomheden rettes mod Ruslands legitime sikkerhedsinteresser, sagde Jun til TeleSur.
Læs også
Lignende takter ses fra Cubas regering, der i en erklæring forinden beskrev udkastet til resolutionen som “en ubalanceret tekst, som ikke tager hensyn til alle de involverede parters legitime bekymringer”.
“USA’s insisteren på at fortsætte NATO’s skridtvise ekspansion frem mod grænserne af Den Russiske Føderation har ført til en dramatisk og uforudsigelig situation, som kunne være undgået”, fortsatte Cuba.
Fem lande stemmer imod
Foruden Rusland og Hviderusland, der begge fordømmes i FN-resolutionen, valgte kun tre lande at stemme imod: Eritrea, Syrien og Nordkorea.
Vasily Nebenzya, Ruslands FN-repræsentant, kritiserede efterfølgende Vesten for at presse andre lande til at stemme for resolutionen mod den russiske invasion af Ukraine.
“Vi kender til det hidtil usete pres, som vores vestlige partnere udøver mod en lang række lande og opfordrer dem til at stemme, som Vesten finder det passende… Vi kan ikke engang kalde det et pres. Det var åbne og kyniske trusler”, sagde Nebenzya ifølge The Guardian.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
