Artikelserie
Denne artikel blev først publiceret på kenworthy news
Ordbogen definerer “cool” som “kølig, rolig og afslappet; (tilsyneladende) upåvirket af ydre omstændigheder” eller som en “som virker særlig god, smart, fræk el.lign.”
Og der er ingen tvivl om, at mange af os gerne vil fremstå som cool, at vi ofte beundrer cool mennesker, samt at “coolness” hænger sammen med både status, samfundsopfattelse og selvværd.
Hedonistisk, magtfuld og autonom
En ny undersøgelse om ”Cool People”, der blev udgivet i Journal of Experimental Psychology, konkluderer, at mennesker, der opfattes som cool, ses som værende mere ekstroverte, hedonistiske, magtfulde, eventyrlystne, åbne og autonome.
Hvilket lyder lidt som en karakteristik af nogle af vores tids magtfulde rigmænd eller populistiske ledere – såsom Donald Trump (der ikke nævnes i undersøgelsen) og Elon Musk (der nævnes som et eksempel på, hvordan opfattelsen af coolness kan variere, afhængig af om man er aktionær eller ungt menneske i den politiske periferi).
Brugen af ”cool” stammer oprindeligt fra 40’ernes afroamerikanske subkultur, som et oprør og en forsvarsmekanisme mod racistiske regler og normer
”Cool People”-undersøgelsen fremhæver samtidig, at ”cool” ikke skal ses som synonymt med at være ”god”, hvor personer i sidstnævnte gruppe i højere grad ses som samvittighedsfulde, universalistiske, varme og konforme.
Undersøgelsen understreger samtidig, at man skal virke autentisk for at blive opfattet som ”cool”. Samt at definitionen af ”cool” har krystalliseret sig som et ensartet sæt værdier rundt omkring i verden. Også selv om forfatterne pointerer, at coolness betragtes som forholdsvis vigtigere i kulturer og økonomier, der i højere grad er afhængige af kulturel forandring og informationsteknologi end industri og landbrug.
Forfatterne har ikke kunne vurdere ud fra undersøgelsen, om mennesker i diverse subkulturer, såsom punk-kulturen, tilskriver ”cool” mennesker andre, mere subversive egenskaber.
– Selvom cool opstod i subkulturer fjernt fra, og ofte i modsætning til, det kommercielle mainstream-samfund, ændrede globale virksomheder som Nike og MTV, samt Hollywood, reklamefolk og andre kulturelle formidleres kommercialisering af cool i sidste ende dens betydning[…] Vores forskning tyder på, at denne mere kommercielle version af coolness har spredt sig, pointerer undersøgelsens forfattere.
Undersøgelsen er baseret på næsten 6000 respondenter fra Australien, Chile, Kina, Tyskland, Indien, Mexico, Nigeria, Spanien, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet og USA, der mellem 2018 og 2022 blandt andet blev bedt om at definere ”cool”.
Ikke noget man kan købe sig til
Brugen af ”cool” stammer oprindeligt fra 40’ernes afroamerikanske subkultur, som et oprør og en forsvarsmekanisme mod racistiske regler og normer. Tænk jazz, solbriller og køligt blik.
Andre har konkluderet, at graden af opfattet ”coolness” også kan handle om alt fra alder og oprørskhed til hvorvidt man er innovativ og ukonventionel.
For der er overordnet set flere måder man kan forstå begrebet cool på:
Enten at man så at sige kopierer nogen eller køber noget, som man synes er cool. At man er smuk, udadvendt og indflydelsesrig. Eller at man skaber sin egen coolness, ved ikke at skele til, hvordan flertallet eller tidens mode ser ud og handler, og insisterer på at være som man er og tænke nyt.
Og hvis coolness i for høj grad bliver et spørgsmål om æstetik, nydelsessyge, flertalsholdninger og statistik, mister begrebet en stor del af sin oprindelige værdi, mening og funktionalitet, og ender med at blive synonym med begreber som populær, indflydelsesrig og magtfuld. Og i vores – i stigende grad kommercialiserede – verden, som noget man kan købe sig til.
Smith, Marx, Dean, Thunberg eller Trump?
Men hvem er så cool? Cleopatra. Buddha. Da Vinci. Shakespeare. Einstein. Marie Curie. Emmeline Pankhurst. Darwin. Oscar Wilde. Adam Smith. Marx. Alan Turing. Jesse Owens. Lester Young. Rosa Parks. A.S. Neill. Orwell. Malcolm X. Che Guevara. James Dean. Clint Eastwood. Harvey Milk. David Bowie. Iggy Pop. Steve Biko. Ngũgĩ wa Thiong’o. James Hansen. Haruki Murakami. Bill Gates. Jeffrey “The Dude” Lebowski. Ronaldo. Serena Williams. Keanu Reeves. Trevor Noah. Greta Thunberg. Charlie xcx. Eller Donald Trump?
Personligt vægter jeg dem der sætter sig ud over deres samtids vanetænkning og dogmer, og som tænker og gør noget vigtigt og væsentligt, der ligger ud over dem selv og deres snævre egeninteresser. Ting der ikke altid bliver opfattet som cool, beundringsværdigt eller lovligt af flertal eller magthavere i deres samtid.
I en tid hvor den racisme, som begrebet cool i sin tid blev brugt som et værn mod, synes i vækst, og i en verden med en kraftigt stigende ulighed og global opvarmning, er der for alvor brug for kølige hoveder, der kan se både ud over deres egen næsetip, og den kulturelle og politiske dogmatik, der risikerer at føre os ud over den planetære kant.
Og hvis dette ikke i mainstreamkulturen bliver betragtet som cool, bliver vi nødt til at se det som god stil at være kolde i røven over, at det at tænke på andres og verdens tilstand tilsyneladende ikke er det nye sort lige nu. Ved at gøre dette kunne vi måske endda være med til at generobre begrebets sub- og modkulturelle tilbøjelighed og funktionalitet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
