Artikelserie
Denne artikel er et bidrag til World Socialism Forum, som blev afholdt 9.-10. september 2024 i Beijing, Kina. Oversat af Arbejderen.
- Siden 2004 har Kinas Samfundsvidenskabelige Akademi (CASS) været vært for World Socialism Forum. I 2024 blev forummet afholdt den 9. og 10. september i Beijing. Det samlede kommunistiske, socialistiske og marxistiske forskere fra hele verden.
- På konferencen deltog omkring 120 personer, hvoraf omkring halvdelen var fra Kina og den anden halvdel fra andre lande: Argentina, Australien, Bangladesh, Brasilien, Cameroun, Cuba, Cypern, Finland, Ghana, Grækenland, Irak, Italien, Japan, Laos, Libanon, Nepal, Rusland, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Syrien, Tyskland, Ungarn, Uruguay, Vietnam og Zambia.
- Fra Danmark deltog Lotte Rørtoft-Madsen, der – udover at være i redaktionen for Magasinet Arbejderen – også er formand for Kommunistisk Parti.
- Eftersom World Socialism Forum igennem årene har udviklet sig til at blive en betydningsfuld platform for dialog mellem marxistiske ledere og forskere fra Kina og hele verden, har Magasinet Arbejderen valgt at bringe et udpluk af de mange bidrag.
Vi lever i en periode med hurtige og konstante forandringer. Det er derfor ekstremt vigtigt at have de nødvendige analyser af vores æra, identificere problemerne og foreslå løsninger.
Vi er nødt til at tage fat på de grundlæggende og kritiske spørgsmål, som vil afgøre menneskehedens fremtid. Der er ikke længere plads til forsinkelser eller til at træffe dårlige valg. Vores planet befinder sig på et afgørende tidspunkt, hvor vores arts overlevelse står på spil.
Den moderne kapitalistiske verden er kendetegnet ved en stadig mere intens konflikt mellem kapital og arbejde, en konflikt, der ikke bare fortsætter, men er blevet intensiveret, selv om arbejds- og produktionsformerne hurtigt har udviklet sig. Kapitalismen er stadig afhængig af at udnytte to primære kilder til rigdom: den menneskelige arbejdskraft og naturen.
Uligheden stiger for mere end 70 procent af verdens befolkning. Forskellene i rigdom vokser markant og når ekstremt høje niveauer. Stigningen i privat velstand har været ulige både i de enkelte lande og på globalt plan.
I løbet af de sidste par årtier har globale multimillionærer fået tilført en uforholdsmæssig stor andel af formuetilvæksten: Den øverste én procent har fået 38 procent af al den ekstra formue, der er akkumuleret siden midten af 1990’erne, mens de nederste 50 procent kun har fået to procent.
Kønsbaseret vold er stadig et kritisk problem og en realitet i den kapitalistiske verden og påvirker millioner af kvinder og piger globalt.
Ulighed i samfundet medfører blandt andet langsommere økonomisk vækst. I samfund med store forskelle i sundhedspleje og uddannelse er der større sandsynlighed for, at folk forbliver fanget i fattigdom gennem flere generationer.
Teknologisk innovation kan godt nok understøtte økonomisk vækst ved at skabe nye muligheder inden for sundhedspleje, uddannelse, kommunikation og produktivitet, men der er også tegn på, at den kan øge lønuligheden og fortrænge arbejdere.
Rovdrift på naturen
Den kapitalistisk drevne jagt på profit udgør en overhængende trussel mod vores planets overlevelse og fører til overudnyttelse af naturressourcer, til skovrydning og forurening, da virksomheder prioriterer kortsigtet profit frem for langsigtet økologisk sundhed. CO2-niveauet har oversteget 421 ppm – det højeste i menneskehedens historie – og de globale temperaturer er på vej til at overskride den kritiske grænse på 1,5 grader celsius.
Skovrydningen fortsætter i et alarmerende tempo – omkring 10 millioner hektar går tabt hvert år, hvilket bidrager til udryddelsen af utallige arter. Derudover fremmer fokus på forbrugerisme og engangsvarer en affaldskultur, der fører til plastikforurening og miljøforringelse – omkring otte millioner tons plast dumpes i havene hvert år. Reduktionen i biodiversitet, der er kendetegnet ved et svimlende fald på 68 procent i bestanden af vilde dyr siden 1970, udgør en alvorlig trussel mod økosystemer verden over.
I dag er det kapitalismen selv, der undergraver de demokratiske principper i vores samfund. Neoliberalismens dominans siden 1980’erne har taget kvælertag på samfundet, og markedsbrutalitet og privatinteresser sejrer i vid udstrækning over de fælles goder.
Teknologiske fremskridt har introduceret nye, alarmerende metoder til at kontrollere bevidstheden. Frygt udnyttes til at underminere sund fornuft. Populisme erstatter rationel tænkning, og konspirationsteorier udhuler den politiske diskurs.
Den moderne kapitalistiske verden nedbryder optimisme og håb om forbedring og forandring, samtidig med at den fremmer ligegyldighed og manglende engagement i det politiske liv og valgprocesser.
Højreekstreme bevægelser og fascisme er ikke kun teoretiske begreber i Europa og andre steder. I flere lande er vi vidne til en alarmerende fremgang for højreekstreme kræfter, der vinder magt. Disse grupper udnytter demokratiet og dets institutioner til at fremme populisme, racisme og antikommunisme, appellere til et bredere publikum og få mere indflydelse.
Kvinder er stadig dobbelt udbyttet
Da mit arbejdsområde er køn og kvinders rettigheder, kan jeg ikke lade være med at henvise til den dobbelte udbytning, som kvinder fortsat udsættes for i dag inden for det kapitalistiske system.
Kvinder i den kapitalistiske verden står over for mange forhindringer, som ofte kommer til udtryk i økonomiske forskelle, diskrimination på arbejdspladsen og ulige muligheder. På trods af fremskridt er den vedvarende lønforskel mellem kønnene stadig et stort problem.
På verdensplan tjener kvinder i gennemsnit 20 procent mindre end mænd for det samme arbejde. Lederroller er stadig uopnåelige for mange kvinder. I 2023 var kun omkring otte procent af Fortune 500-virksomhederne ledet af kvinder, hvilket understreger de fortsatte udfordringer med at bryde igennem “glasloftet”.
Desuden er kvinder underrepræsenteret i sektorer med stort vækstpotentiale, som for eksempel teknologi og ingeniørarbejde. De udgør kun 28 procent af arbejdsstyrken inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM) på verdensplan. Derudover står kvindeejede virksomheder over for større økonomiske barrierer, idet kun 2,3 procent af finansieringen med venturekapital i 2022 gik til nystartede virksomheder ledet af kvinder.
Byrden af ubetalt arbejde hviler uforholdsmæssigt meget på kvinder, som i gennemsnit bruger 4,1 timer om dagen på ubetalt arbejde sammenlignet med 1,7 timer for mænd. Denne ubalance begrænser kvinders muligheder for karriereudvikling og bidrager til økonomisk ulighed.
Disse statistikker illustrerer, at der trods fremskridt stadig er betydelige barrierer for kvinder i den kapitalistiske verden.
Kønsbaseret vold er et kæmpe problem
Dertil kommer spørgsmålet om kønsbaseret vold. Kønsbaseret vold er stadig et kritisk problem og en realitet i den kapitalistiske verden og påvirker millioner af kvinder og piger globalt. Udbredelsen af denne vold er alarmerende høj, og verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at en ud af tre kvinder på verdensplan har oplevet fysisk eller seksuel vold, i de fleste tilfælde fra en intim partner. Denne statistik svarer til cirka 736 millioner kvinder, hvilket understreger problemets udbredelse.
I kapitalistiske samfund fanges kvinder ofte i voldelige forhold på grund af økonomisk afhængighed. Økonomisk misbrug, hvor mishandleren kontrollerer adgangen til økonomiske ressourcer, er en almindelig form for kønsbaseret vold. En undersøgelse foretaget af Allstate Foundation viste, at 99 procent af alle sager om vold i hjemmet involverer økonomisk misbrug, hvilket viser sammenhængen mellem økonomisk magt og kontrol.
Kvinder, der mangler økonomisk uafhængighed, er mindre tilbøjelige til at forlade voldelige situationer, hvilket viderefører en voldscyklus. Kapitalistiske strukturer har en tendens til at prioritere profit frem for menneskers velfærd, hvilket skaber miljøer, hvor kønsbaseret vold kan trives på grund af utilstrækkelige politikker og mangel på håndhævelse.
Vestens værdier mister troværdighed
Cypern er et lille land, som i år markerer 50 års invasion og besættelse, og som på første hånd kender virkningerne af imperialisme og krig. Det er nabo til Palæstina og mærker den imperialistiske aggression.
Krigen i Gaza og den uophørlige vold mod det palæstinensiske folk har afsløret hulheden i den vestlige påstand om at være på “den rigtige side af historien”.
Modsætningerne i de vestlige nationers handlinger – selektiv anvendelse af menneskerettigheder og international lov og indblanding i andre landes anliggender for egen vindings skyld – viser, at egeninteresse sættes over værdier. Dermed undermineres troværdigheden og tiltrækningskraften af de vestlige principper, som man ellers længe har bekendt sig til, men som nu synes at være gået i glemmebogen.
Vi må i den sammenhæng fortsat kæmpe og råbe højt om, at verden ikke kan fortsætte med at være afhængig af udbytning og ulighed. Vejen ender ikke dér, hvor den vestlige kapitalisme i øjeblikket peger, og heldigvis har vi eksempler, der viser noget andet. Ved at opmuntre til gensidig forståelse, retfærdighed, samarbejde og fælles interesser, fremme inkluderende udvikling og respektere mangfoldighed, viser Kina, at vi kan nå målet om at skabe en verden, hvor varig fred, velstand og sikkerhed er tilgængelig for alle, sammen med en planet der kan opretholde menneskeligt liv.
Denne artikel har været bragt i Magasinet Arbejderen nr. 3, 2024.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
