Retten til et værdigt liv
Panama: USA og Panamas regering har indgået en samarbejdsaftale, som beskrives som en “styrkelse af regional sikkerhed”.
Aftalen tillader uhindret passage af amerikanske krigsskibe gennem Panamakanalen, ligesom USA igen får ret til at udstationere amerikanske tropper i det mellemamerikanske land. Til gengæld vil Panama modtage en endnu ikke fastsat kompensation for at levere sikkerhedstjenester.
Med aftalen genåbner også Jungle Operations Training Center på Fort Sherman, som blev lukket i 1999 efter kritik for at træne styrker til at bekæmpe oprør.
Mens den spansksprogede udgave af aftalen indeholder en paragraf om “respekt for Panamas umistelige suverænitet”, er der intet om Panamas suverænitet i den engelsksprogede udgave. Der er da også kritik af aftalen:
– Panama er ved at blive et springbræt for konsolidering af USA’s militære tilstedeværelse i regionen, mens vores historie med modstand mod udenlandsk indblanding bliver ignoreret, siger Abdiel Rodriguez, professor i internationale relationer ved Panamas Universitet.
Ecuador: Den nationale valgkommission i Ecuador CNE) har erklæret den siddende højreorienterede præsident Daniel Noboa som vinder af søndagens præsidentvalg med 56 procent af stemmerne optalt.
Hans modkandidat, Luisa González fra Borgerrevolutionen, nægter at anerkende valget og kræver optælling af stemmerne. Hun anklager blandt andet Noboa for at handle i strid med landets grundlov, fordi han ikke har bedt Nationalforsamlingen om ulønnet orlov, mens han fører valgkamp, som forfatningen kræver.
Ifølge Luisa Gonzáles har Daniel Noboa også ført valgkamp for statslige midler. Desuden kritiserer oppositionen, at Noboa har erklæret undtagelsestilstand uden gyldig grund i flere provinser, hvor han stod til at tabe, og lukkede landets grænser for internationale valgobservatører.
Endelig har valgkommissionen offentliggjort seks valgprotokoller, der manglede de fælles underskrifter fra formanden og sekretæren for de lokale valgmyndigheder.
Gaza: Søndag angreb Israels militær på ny et hospital, baptisthospitalet Al-Ahli i Gaza. Ifølge de lokale palæstinensiske myndigheder har Israel bevidst angrebet 34 hospitaler i Gaza siden krigens start den 7. oktober 2023.
Al-Ahli-hospitalet er et af de få hospitaler, der yder kritisk sundhedspleje til over en million palæstinensere i det nordlige og centrale Gaza. Angrebene har presset Gazas sundhedsvæsen, som nærmer sig et egentligt kollaps.
Israel: Det israelske militær vil fyre aktive reservister, som har underskrevet et offentligt brev, der kræver afslutning af krigen mod Gaza og bringe de israelske gidsler hjem. Brevet er underskrevet af 1000 reservister, hvoraf omkring 60 stadig er i aktiv tjeneste.
Brevet har fået støtte af omkring 250 reservister i eliteenheden 8.200 Efterretningsenhed.
Magasinet +972 anslår i en rapport, at over 100.000 israelere er holdt op med at møde op til reservetjeneste, hvilket svarer til 50-60 procent.
Lesotho: Det lille sydafrikanske enevældige kongedømme Lesotho blev den 2. april pålagt den højeste toldsats, som Trump-administrationen har pålagt lande over hele kloden. Der bor lidt over to millioner indbyggere i landet.
Der er stor frygt for, at USA’s told på 50 procent vil betyde enden på tekstilindustrien, som eksporterer 75 procent af sin produktion til USA.
Der arbejder 35.000 i tekstilindustrien, som tegner sig for cirka 20 procent af Lesothos BNP. Omkring 12.000, der producerer denim til jeans fra amerikanske mærker som Levi’s og Wrangler, er i umiddelbar fare for at miste deres job.
Italien: Op imod 100.000 mennesker gik den 5. april på gaden i den italienske hovedstad Rom for at demonstrere imod EU-kommissionens og den italienske regerings planer om oprustning.
Ifølge Femstjernebevægelsen (Movimento 5 Stelle, M5S) kan planlagte udgifter til 49 F-35- og Typhoon-kampfly finansiere opførelsen af over 50 topmoderne klinikker og hospitaler. Desuden kunne de regionale myndigheder bygge fire nye skoler med plads til omkring 1400 elever for prisen på bare én af de 270 kampvogne, der er planlagt indkøbt.
“Vi siger nej til en regering, der ønsker at trække Italien ind i et vanvittigt våbenkapløb og omdirigere midler fra sundhed, uddannelse og velfærd”, skrev partiet.
Deres budskab blev gentaget af en lang række organisationer, der deltog i lørdagens demonstration, og af flere talere, herunder Marc Botenga fra Belgiens Arbejderparti.
Frankrig: Skrot EU’s miljø- og sikkerhedsregler for våbenproduktion! Sådan lyder opfordringen fra en af Frankrigs ammunitionsproducenter, Eurenco.
– Vi arbejder med en lovgivningsmæssig ramme for fredstid, siger Thierry Francou, direktør for Eurenco.
EU’s nuværende regler passer ikke til behovene for at opruste militærindustrien, mener direktøren.
Reglerne skal blandt andet beskytte dyrelivet og undgå forurening eller massive brande i forbindelse med brug af højeksplosive materialer.
Eurenco, som har afdelinger i Frankrig, Belgien og Sverige, har modtaget 47 millioner euro i støtte fra EU-kommissionen for at øge produktionen af krudt. Eurenco har en treårig investeringsplan på i alt 650 millioner euro.
USA: En immigrationsdommer i den amerikanske delstat i Louisiana afgjorde fredag den 11. april, at myndighederne kan deportere Mahmoud Khalil, der på Columbia University var med til at arrangere protester mod Israels igangværende folkemord i Gaza.
Mahmoud Khalil blev anholdt den 8. marts. Han har permanent opholdstilladelse i USA og har gennemført en kandidatuddannelse på Columbia University.
Trump-administrationen har erkendt, at Mahmoud Khalil, der venter barn, ikke har begået nogen forbrydelse, men udvises udelukkende på grund af sin deltagelse i protesterne på universitetet.
Den assisterende immigrationsdommer Jamee Comans siger, at hun ikke havde juridisk bemyndigelse til at sætte spørgsmålstegn ved udenrigsminister Marco Rubios beslutning om, at Khalil kan deporteres.
Mahmoud Khalil, der er født i 1995 i Syrien af palæstinensiske forældre, kan anke afgørelsen inden den 23. april.
Grækenland: En 24 timer lang generalstrejke lammede offentlig transport torsdag i sidste uge. Tusindvis af både offentligt ansatte og ansatte den private sektor deltog i strejkerne og demonstrationerne.
Strejkerne vendte sig imod nedskæringerne med krav om lønforhøjelse og ret til kollektive overenskomster. Retten til at forhandle kollektive overenskomster blev suspenderet i kølvandet på den økonomiske krise i 2008 af den daværende Syriza-regering.
Strejken kommer, en uge efter at Grækenlands konservative regering vedtog at bruge 25 milliarder euro på landets militær.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
