Reaktioner på nytårstale
“Jeg er helt overbevist om, at fremtiden for det europæiske forsvar vil starte med den europæiske forsvarsindustri”.
Sådan lød budskabet fra EU’s udenrigschef Josep Borrell, da han i 2020 åbnede den årlige militære konference i EU’s Forsvarsagentur, hvor direktører og sælgere fra Europas største våbenfirmaer mødes med højtstående EU-politikere og embedsmænd for at finde fælles fodslag og debattere EU’s militære kurs.
Våbenlobbyister i Bruxelles
EU-systemet og våbenindustrien bruger hinanden som en slags løftestang for mere og mere oprustning, militarisering og forberedelse til krig.
Den gensidige interesse mellem EU og våbenindustrien i et mere militariseret EU-system er ikke tilfældig.
De seneste år er der sket en voldsom stigning i EU’s militære budgetter og i EU’s våbeneksport.
Udover de mange milliarder penge, der bliver brugt i EU-landene, så er EU’s eget budget til sikkerhed og forsvar – ifølge fredsnetværket Stop Wapenhandel – tredoblet de sidste to årtier til 19,5 milliarder euro i det nuværende budget, der rækker frem til 2027.
Våbenindustriens interesse for EU er steget – i takt med at EU afsætter flere og flere milliarder til våbenindkøb og våbenproduktion, investerer milliarder i forskning i og udvikling af fremtidens våbensystemer.
– I mine 20 år i public affairs har jeg aldrig set så meget udvikling på et politikområde som på forsvarsområdet i de sidste fem år, fortæller Benoît Chaucheprat til tidsskriftet Politico.eu. Han er medstifter af C&V Consulting, en tre år gammelt lobbyvirksomhed der lever af at fremme våbenindustriens synspunkter i EU-hovedstaden Bruxelles.
I 2022 brugte Europas ti største våbenfirmaer tilsammen 4,7 millioner euro på lobbyisme i EU, ifølge Corporate Europe Observatory der researcher i den omfattende lobbyisme i EU.
Blandt de mange våbenfirmaer med fastansatte lobbyister i Bruxelles er Danmarks største våbenfirma, Terma. Terma har ansat en fuldtidslobbyist, der har holdt flere møder med EU-kommissionen. Terma ønsker ikke at svare på skriftlige spørgsmål eller stille op til et interview om sine lobbyaktiviteter i EU.
Herudover har det danske lobbyfirma Rud Pedersen Public Affairs ansat tidligere indkøbere fra det belgiske og tyske militær til at arbejde som lobbyister i Bruxelles.
De tætte bånd mellem EU og våbenindustrien er blevet sat i system. EU-kommissionen oprettede i 2019 et nyt generaldirektorat for forsvarsindustri (DG DEFIS).
– Våbenindustrien er den eneste industri, hvor EU-kommissionen har oprettet et selvstændigt generaldirektorat, konstaterer Mark Akkerman fra netværket Stop Wapenhandel, der researcher i EU’s stigende militarisering og våbenindustriens lobbyisme i EU.
Han uddyber:
– EU’s institutioner og beslutningstagere er lydhøre over for våbenindustriens lobbyisme og følger langt hen ad vejen deres ønsker. Det er ikke nyt – men samarbejdet er blevet intensiveret i kølvandet på krigen i Ukraine. Centralt i samarbejdet mellem i EU og industrien er oprettelsen af det særlige direktorat, der sikrer våbenindustrien permanent og direkte adgang til EU-kommissionen.
I spidsen for det nye direktorat står EU’s kommissær for Det Indre Marked Thierry Breton, der er tidligere administrerende direktør for våbenfirmaet ATOS.
Han og andre højtstående embedsmænd holder ofte møder med repræsentanter fra våbenindustrien.
Våbenindustrien mødes blandt andet med højtstående embedsfolk som Timo Pesonen, der leder EU-kommissionens direktorat for forsvarsindustri.
Han har i løbet af det sidste år haft en række møder med store våbenfirmaer som Thales, Airbus, SAAB og Nexter.
Et af møderne – med den tyske våbenproducent Krauss-Maffei Wegmann – handlede om “konceptet om et europæisk våbenarsenal”.
EU-kommissionen har også nedsat en såkaldt ekspertgruppe for at sikre en “permanent dialog” med våbenindustrien og “… få input til blandt andet programmer, politikker og tiltag, der vedrører forsvarsindustrien”, skriver EU blandt andet om gruppen.
– Gruppen er en åben invitation til våbenindustrien til at komme med sine krav og ønsker. Og EU lytter til – og handler på – industriens input. Mange af de tiltag, som EU har taget på det seneste, er reaktioner på input fra industrien. Det gælder eksempelvis oprettelsen af Den Europæiske Forsvarsfond og støtte til produktion af ammunition, fortæller Mark Akkerman.
Flere hundrede møder giver pote
I perioden 2014 til 2023 har våbenindustriens lobbyister holdt 534 møder med EU-kommissærer og højtstående embedsfolk i EU-kommissionen.
Det viser en opgørelse, som European Network Against Arms Trade (ENAAT) har foretaget.
I samme periode har våbenindustrien holdt 175 møder med medlemmer af EU-parlamentet.
ENAAT har gennemgået dagsordenerne for våbenfirmaernes møder med EU-politikerne. Langt størstedelen af møderne handler om, at industrien kræver flere penge til forskning og udvikling samt højere militære budgetter og mere støtte til at øge deres produktion.
Herudover ønsker industrien, at EU forpligter sig til langsigtet oprustning, og endelig kræver de reglerne for våbeneksport lempet.
Mange af de tiltag, som EU har taget, er reaktioner på input fra industrien. Det gælder eksempelvis oprettelsen af Den Europæiske Forsvarsfond og støtte til produktion af ammunition.
Mark Akkerman, Stop Wapenhandel
Våbenindustriens krav om mere offentlig støtte til forskning og udvikling af militær teknologi er blevet hørt i EU.
EU har oprettet en Europæisk Forsvarsfond (EDF) med et budget for 2021-2027 på otte milliarder euro.
Og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har ændret sine vedtægter, så det nu er muligt at finansiere militærindustriens våbenproduktion. EU’s investeringsbank har foreløbig stillet otte milliarder euro til rådighed for våbenindustrien.
– Der bliver kastet milliarder i forskning og udvikling af nye våbentyper og ny militærteknologi og til at øge den europæiske våbenindustris produktionskapacitet, fortæller Mark Akkerman og fortsætter:
– De nye støtteforanstaltninger til våbenindustrien bliver præsenteret som støtte til Ukraine og en forudsætning for europæisk sikkerhed. Men det egentlige mål er at øge den europæiske våbenindustris konkurrenceevne og øge våbeneksporten og øge profitterne hos Europas store våbenvirksomheder.
EU er blevet en global aktør – og det vækker interesse hos industrien
Også våbenindustriens bønner om at øge efterspørgslen på våben er blevet hørt.
EU har i løbet af kort tid søsat en række initiativer, der skal øge våbenproduktionen i EU.
EU har blandt andet vedtaget en fælles strategi for indkøb af ammunition, der øremærker én milliard euro til nye kontrakter.
Alene sidste år satte EU 500 millioner euro af til at øge produktionen af ammunition i Europa til to millioner granater per år fra næste år.
Der er mange penge i at producere ammunition.
Siden krigen i Ukraine brød ud, er priserne på det europæiske og globale våbenmarked eksploderet. Der er eksempler på, at prisen på ammunition til Ukraine er femdoblet, og at våbenfirmaer beholder våben og ammunition på lager, fordi de spekulerer i, at prisen stiger.
EU-kommissionen behandler våbenindustrien som en partner i stedet for at anerkende den som det, den virkelig er: En lukrativ industri, der forsøger at tjene penge på krig.
Özlem Demirel, medlem af EU-parlamentet for det tyske parti Die Linke
I stedet for at gribe ind over for de grådige våbenfirmaer har EU vedtaget en ny forsvarsindustriel strategi, der kaster milliarder af skattekroner i selvsamme våbenindustri.
EU har også vedtaget en egentlig strategi for våbenindustrien, der skal booste selvstændig forskning, udvikling og produktion af våben i Europa – og dermed også de store våbenvirksomheder.
EU-kommissionen inviterede våbenindustrien til at være med til at udarbejde den nye strategi.
I sidste måned kunne EU-kommissionens næstformand og konkurrencekommissær Margrethe Vestager proklamere, at EU – for første gang nogensinde – har brugt sit budget til at støtte køb af våben i medlemslandene.
– Vi investerer 300 millioner euro i fem projekter, der adresserer kritiske og presserende huller i forsvarskapaciteten. Det vil give bedre valuta for pengene på de nationale forsvarsbudgetter, forbedre de europæiske væbnede styrkers interoperabilitet, styrke vores industri og gøre Europa bedre forberedt på at imødegå forsvarstrusler, lød det fra Vestager.
Ifølge det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI er EU det område i verden, der eksporterer næstflest våben – kun overgået af USA.
Topmøde mellem våbenindustrien og EU sætter krigsøkonomi på dagsordenen
Hvert år mødes Europas største våbenvirksomheder med EU-politikere, EU-kommissærer og topembedsmænd til Europæisk forsvars- og sikkerhedstopmøde i Bruxelles.
Topmødet – der er arrangeret af våbenindustriens lobbyorganisation Aerospace, Security and Defence Industries Association of Europe (ASD) – er et eksempel på det tætte bånd mellem våbenindustrien og EU.
Dette års topmøde fokuserede på at styrke EU’s våbenindustri og forberede sig til forhandlingerne om EU’s næste langtidsbudget for perioden 2028 til 2034.
Et af hovedemnerne på dette års topmøde var “Krigsøkonomi: mulig og/eller nødvendig?”, hvor administrerende direktører for store våbenvirksomheder som Leonardo (Italien) og præsidenten for Kongsberg (Norge) holdt indlæg om nødvendigheden af en “krigsøkonomi”, der kan “sikre rettidig tilgængelighed af personel, forsyninger og værktøjer til at producere de nødvendige forsvarskapaciteter med den nødvendige hastighed og mængder”.
Direktørerne for flere store våbenvirksomheder kom også med deres bud på, hvad en “krigsøkonomi” i det 21. århundredes Europa vil indebære, i hvilket omfang de europæiske økonomier skal tilpasse sig for at være forberedt på og modstandsdygtige over for konflikter, hvor meget “krigsøkonomi” der er brug for i dag for hurtigt at forbedre Europas forsvarsberedskab, og hvor meget støtte Ukraine har brug for.
Kravene fra våbenindustrien bliver hørt.
EU er i fuld gang med at omdanne Europas økonomi i retning af krigsforberedelse.
– Vi er nødt til at ændre paradigmet og gå ind i krigsøkonomitilstand, lød det fra EU-kommissær Thierry Breton, da han i marts lancerede EU’s forsvarsindustrielle strategi.
Det tætte samarbejde mellem EU og våbenindustrien bliver mødt af kritik fra flere medlemmer af EU-parlamentet.
– Det taler sit tydelige sprog, når EU-kommissionen på en konference, arrangeret af våbenhandlere og våbenlobbyister, stiller op til debat om emner som europæisk krigsøkonomi. Takket være den såkaldte ‘geopolitiske kommission’, som kommissionsformand Ursula von der Leyen selv kalder den, holder Europas forsvarsvirksomheder en permanent fest, siger medlem af EU-parlamentet for det tyske parti Die Linke Özlem Demirel.
Hun fortsætter:
– EU-kommissionen behandler våbenindustrien som en partner i stedet for at anerkende den som det, den virkelig er: En lukrativ industri, der forsøger at tjene penge på krig.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
