Analyse
Palæstina: Onsdag blev der indgået en våbenhvile mellem palæstinenserne og Israel. Våbenhvilen træder i kraft på søndag og omfatter blandt andet løsladelse af palæstinensiske fanger fra israelske fængsler og frigivelse af gidsler.
Aftalen er nu underskrevet, men mangler godkendelse af den israelske regering. Benjamin Netanyahus regering er imidlertid splittet. En af regeringens ministre, Itamar Ben Geir, der bor i en bosættelse på den besatte Vestbred, truer med at forlade regeringen, hvis aftalen bliver godkendt.
Siden indgåelsen af våbenhvilen har Israel fortsat bombet Gaza, og flere end 100 palæstinensere har mistet livet, heriblandt 27 børn og 31 kvinder.
Her kan du læse hele aftalen om våbenhvile på engelsk.
Cuba/USA: Den amerikanske præsident Joe Biden har fjernet Cuba fra USA’s liste over lande, der sponsorerer terrorisme. Det var USA kommende præsident, Donald Trump, der tilbage i 2017 satte Cuba på listen under hans første præsidentperiode.
En erklæring fra USA’s udenrigsministerium understreger dog, at USA’s mål fortsat er at fremme regimeforandringer i østaten.
“USA fastholder som det centrale mål for vores politik behovet for mere frihed og demokrati, bedre respekt for menneskerettighederne og øget fri erhvervsvirksomhed i Cuba.”
Cubas udenrigsministerium betegner det som positivt, men understreger, at USA fortsat opretholder “en uretfærdig og kriminel økonomisk blokade” mod Cuba.
Klima: Verdens rigeste ene procent har på bare ti dage brugt deres kvote af det årlige CO2-budget for 2025, hvis temperaturstigningen globalt skal holdes på 1,5 grad celsius, viser Oxfams beregninger.
Skal målsætningen om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader som aftalt i Paris-aftalen opfyldes, skal den rigeste ene procent sænke deres udledning af CO2 med 97 procent inden 2030.
Til sammenligning vil det tage den fattigste halvdel af Jordens befolkning knap tre år (1022 dage) at bruge sin årlige andel af det globale CO2-budget.
Sverige: Det svenske havnearbejderforbund har vedtaget at blokere for krigsmateriel til og fra Israel fra den 28. januar. Blokaden blev vedtaget ved en urafstemning blandt medlemmerne kort før jul, hvor 68 procent stemte for.
Den faglige aktion kommer på baggrund af en henvendelse fra den palæstinensiske fagbevægelse om sympati under Israels krig mod Gaza.
– Vi vil ikke være med til at opretholde handel med Israel, som på nogen måde muliggør eller forlænger formodede krigsforbrydelser eller menneskerettighedskrænkelser, siger Martin Berg, formand for Havnearbejderforbundet og tilføjer:
– Det svenske forsvar køber varer for milliarder af kroner fra den israelske krigsindustri. Det er virksomheder, som er dybt involveret i krigsindsatsen i Gaza.
– Vi har til hensigt at gennemføre blokaden ud fra et forsigtighedsprincip. Det betyder ikke, at vi skal tage særligt hensyn til svenske virksomheders og offentlige institutioners økonomiske interesser, men at vi vil nægte at laste eller losse varer, der rejser til eller fra Israel, hvis der er tvivl om, hvorvidt de er af civil eller militær karakter, slutter Martin Berg.
Rumænien: Tusindsvis af rumænere demonstrerede søndag i hovedstaden Bukarest i protest mod, at Rumæniens højesteret aflyste et igangværende præsidentvalg sidste år.
Højesteret afsagde dommen den 6. december, to dage før anden runde af præsidentvalget skulle være afholdt. Begrundelse for dommen er, at Rusland skulle have påvirket valget.
Første runde blev vundet af Calin Georgescu, der er kritisk over for NATO og har ført valgkamp for at stoppe militærstøtte til Ukraine.
Demonstranterne kræver, at dommen ophæves, at anden valgrunde gennemføres, og at den siddende præsident Klaus Johannis træder tilbage. Klaus Johannis’ periode udløb den 17. december, men han bliver på posten, til der er valgt en ny præsident.
Kroatien: Den nuværende præsident, Zoran Milanović, har genvundet præsidentposten i Kroatien med hele 75 procent af stemmerne. Hans modkandidat, Dragan Primorac fra det konservative regeringsparti (HDZ), fik 25 procent af stemmerne.
Zoran Milanović får nu fem år mere på posten. Han har ført kampagne mod militær støtte til Ukraine, han er kritisk over for NATO og EU samt sanktionerne mod Rusland. Han har desuden kritiseret HDZ-regeringen for at have fortsat det økonomiske og militære samarbejde med Israel under det igangværende folkemord i Gaza.
Marokko: Det er ikke tilladt at vise solidaritet med Palæstina i Marokko. Det viser en dom fra 10. december sidste år.
Her blev Ismail al-Ghazawi idømt et års fængsel og en bøde på det, der svarer til 500 dollars. Han skal ifølge domstolen i Casablanca have opfordret til kriminalitet ved at deltage en demonstration til støtte for Palæstina.
Marokko underskrev i 2020 en normaliseringsaftale med Israel, de såkaldte Abrahamaftaler, og siden da har de marokkanske myndigheder skærpet angrebene på kritikere af aftalen, selv om aftalen er upopulær i befolkningen. I 2022 støttede 31 procent aftalen, i juni sidste år var støtten faldet til 13 procent.
I august 2023 blev den marokkanske aktivist Said Boukioud idømt fem års fængsel for indlæg på sociale medier, hvor han fordømte normaliseringen med Israel. I april 2024 fik Abdul Rahman Azenkad, medlem af den marokkanske Front til støtte for Palæstina og mod normalisering, også fem års fængsel for at have fordømt normaliseringen med Israel på sociale medier.
Indien: Den indiske premierminister Narendra Modi har netop deltaget i søsættelsen af tre krigsskibe, en ubåd, en destroyer og en fregat. I forbindelse med søsættelsen i Mumbay fremhævede Modi, at Indien er ved at “blive en maritim magt i verden”.
– Vi tager et stort skridt i retning af at gøre flåden klar til dette århundrede, sagde Modi.
Belgien: Offentlig transport, fly, skoler og anden offentlig service blev mandag omfattet af en landsdækkende strejke i Belgien imod den kommende koalitionsregerings forslag til regeringsprogram.
Den omfatter blandt andet en pensionsreform og skattelettelser til de rigeste. Protesten var organiseret af den fælles fagforeningsfront og fandt sted på et tidspunkt, hvor forhandlingerne intensiveres mellem de fem partier, der forhandler om at indgå i den kommende forbundsregeringskoalition og fjerne de sidste hindringer for en aftale.
Fagforeningerne frygter, at den kommende regering vil ty til en pensionsreform for at opnå besparelser på tre milliarder euro. Omkring 30.000 demonstrerede i Bruxelles.
Norge: Venezuelas ambassader i fem lande er blevet angrebet efter indsættelsen af Nicolás Maduro som præsident fredag den 10. januar. Det seneste angreb fandt sted onsdag på den venezuelanske ambassade i den norske hovedstad Oslo. Ambassaden blev udsat for indbrud, tyveri og hærværk, og norsk politis efterretningstjeneste efterforsker nu sagen.
Også i Portugal, Tyskland, Spanien, Colombia og Costa Rica har der været angreb på Venezuelas ambassader. Venezuelas udenrigsminister Yvan Gil mener, at angrebene er koordineret af landets højreekstreme opposition.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
