Skal behandles i Folketinget
Cuba har afleveret sin årlige rapport til FN’s Generalforsamling om konsekvenserne af USA’s blokade. Det er rystende læsning. Alle cubanere lider – og mange rigtig alvorligt.
”Tabet på grund af blokaden i blot 10 minutter er på 142.967 dollars, og dette beløb kunne dække udgifterne til høreapparater til hørehandikappede børn og unge, som går på landets specialskoler”.
Sådan lyder det i Cubas rapport til FN’s Generalforsamling om konsekvenserne af USA’s blokade mod Cuba i perioden fra marts 2024 til og med februar 2025. Rapporten blev fremlagt for pressen den 19. september i den cubanske hovedstad Havanna.
Hvis man regner lidt på tallene, så svarer tabet i løbet ti minutter til næsten en million danske kroner. Så det ville svare til cirka 500.000 kroner, mens du koger et blødkogt æg.
Det er uacceptabelt, at Cuba figurerer på (USA’s) listen over stater, der støtter terrorisme.
Lula da Silva, Brasiliens præsident
Og på en sørgelig måde beretter rapporten, blandt hundredvis af andre eksempler, om hvordan hønsehold og ægproduktion er blevet hårdt ramt netop i det seneste år.
”Medicin til at sikre sundheden i landets hønsehold kunne ikke skaffes i tide, hvilket medførte tab af en række besætninger”, lyder et eksempel på side 18 i rapporten.
Og det følgende eksempel: ”På grund af manglende finansiering som følge af blokaden kunne Cuba ikke importere de planlagte 337.000 tons majs og 120.300 tons soja til hønsefoder. Derfor var ægproduktionen ikke tilstrækkelig til at sikre den mængde, der indgår i den rationerede fordeling til familierne.”
Når de cubanske embedsmænd lægger alle tal for mistede indtægter og øgede udgifter med mere sammen, har det samlede tab i perioden været over syv milliarder dollars – hele 7.556.100.000 dollars eller 48 milliarder danske kroner.
Fra Biden til Trump – fra slemt til værre
Det er en stigning på 49 procent i forhold til året før. Joe Biden var faktisk præsident i langt hovedparten af den periode, som rapporten dækker. Med Trump i Det Hvide Hus fra januar 2025 og med eks-cubaneren Marco Rubio som udenrigsminister er der indledt en politik under overskriften “Maximum pressure”. Derfor forværres Cubas situation nu endnu mere.
Med en befolkning på cirka ti millioner svarer tabene til, at hver cubaner har mistet næsten 5000 kroner – og en normal cubansk familie, altså mellem 20.000 og 30.000 kroner på et år.
Rapporten skal danne baggrund for en debat i FN’s Generalforsamling den 28. oktober, og efterfølgende skal der stemmes om en cubansk resolution den 29. oktober.
Det er en resolution, der tidligere er stemt om hele 32 gange. Sidste år med resultatet 187 stemmer for Cubas resolution og 2 imod (USA og Israel) – mens et land (Moldova) undlod at stemme.
Men resolutioner fra FN’s Generalforsamling er ikke bindende, og USA har siddet disse krav om ophævelse af blokaden overhørig, siden teksten første gang blev vedtaget i 1993.
Lula kritiserer USA
Selv om debat og afstemning først er på Generalforsamlingens dagsorden den 28. og 29. oktober, så er temaet allerede taget op i flere taler i FN.
Brasiliens præsident Lula da Silva kritiserede i sin åbningstale mandag den 22. september USA’s blokade og understregede, at Cuba som alle andre lande har ret til at organisere samfundet, som man vil, uden at skulle straffes økonomisk: “Vores folks demokrati er ikke til forhandling”, lød det fra Lula da Silva.
- Blokaden har kostet Cuba 48 milliarder kroner på et år.
- Det en stigning på 49 procent i forhold til året før.
- Det rammer Cubas indtjening på turisme hårdt. Antallet af turister faldt i perioden fra marts 2024 til februar 2025 med 9,6 procent til 2.203.117. Det er kun 71 procent af det mål, man havde sat sig. Det skyldes, at USA har strammet reglerne for rejser til Cuba, og at nogle banker, flyselskaber og hotel-bookingfirmaer i andre lande vælger Cuba fra for ikke at risikere bøder eller anden straf for at bryde USA’s blokade.
- Cubas bruttonationalprodukt faldt igen i år.
- Beregninger antyder, at Cubas nationale økonomi kunne være vokset med 9,2 procent, hvis der ikke var en blokade.
- 40 internationale banker har opsagt deres samarbejde med Cuba af frygt for at få bøder af USA. Det er en konsekvens af, at USA har sat Cuba på sin liste over lande, der støtter terrorisme.
- Spædbørnsdødeligheden, som Cuba havde nedbragt til mellem fire og fem promille for nogle år siden, stiger, fordi Cubas sundhedsvæsen ikke kan skaffe udstyr og medicin.
- USA’s blokade er i strid med FN-pagten og international lov, kritiserer mange lande. Ved afstemninger i FN udtrykker næsten alle lande, at USA bør ophæve blokaden. I 2024 var det således 187 lande mod blot 2 lande (USA og Israel), der ønsker blokaden ophævet.
Han afviste også USA’s påstand om, at Cuba støtter terrorisme:
“Det er uacceptabelt, at Cuba figurerer på (USA’s) listen over stater, der støtter terrorisme”, var Lulas klare budskab.
Også Vietnams præsident Luong Cuong tog spørgsmålet op i sin tale i FN. Han krævede, at Cuba fjernes fra USA’s terrorliste, og at blokaden afsluttes. Han appellerede om “overholdelse af FN-pagten og dens påbud om respekt for landes suverænitet, selvstændighed og territoriale integritet samt ikke-indblanding i indre forhold samt ikke at anvende magt eller trusler men tværtimod løse uenigheder med fredelige midler”, citerer det cubanske dagblad Granma.
Artiklen er også publiceret på Dansk-Cubansk Forenings hjemmeside: cubavenner.dk
Anti-blokade-fest lørdag 4. oktober
En international bevægelse kræver USA’s blokade mod Cuba ophævet.
I weekenden den 3.-5. oktober mødes Cuba-venner fra 10 nordiske og nordeuropæiske lande til konference i København, som Dansk-Cubansk Forening har inviteret til.
Lørdag klokken 19 til 23 er der ANTI-BLOKADE-SOLIDARITETSFEST hos 3F København, Peter Ipsens Alle 25, København NV.
Dansk-Cubansk Forening opfordrer alle til at deltage for at sende et stærkt budskab om modstand mod USA’s blokade.
Middag, taler, protest, fællessang, livemusik og dans.
Billet: 150 kroner.
Billet kan købes i DCF’s webshop, eller send en mail til post@cubavenner.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
