I slutningen af november udkom USA med en ny sikkerhedsstrategi. Hele sikkerhedsstrategiens formål er at sikre, at USA “forbliver verdens stærkeste, rigeste, mægtigste og mest succesrige land i årtier fremover”. Det er der intet nyt i. Men med det nye papir forsøger USA’s elite at fokusere.
Forfatterne skriver i indledningen, at siden starten på Den Kolde Krig har USA’s sikkerhedsstrategier været “indkøbslister over ønsker eller forventelige resultater”. De går videre:
“Efter afslutningen på Den Kolde Krig har USA’s udenrigspolitiske eliter overbevist sig selv om, at permanent dominans over hele verden var i deres bedste interesse for vort land. Men andre landes affærer bekymrer os kun, når deres aktiviteter direkte truer vore interesser”, som der står på første side af dokumentet.
En doktrin for en ny tid
Det nye i strategien er, at den tager udgangspunkt i den vestlige halvkugle. Strategien definerer, hvad den kalder en “Trump Corollary”, det vil sige en følgesætning eller tilføjelse, til den oprindelige Monroe-doktrin.
Monroe-doktrinen blev defineret i 1800-tallet for at forhindre de gamle europæiske kolonimagter i at genetablere dominans i Latinamerika. I starten af 1900-tallet blev den omformuleret til at betyde, at USA har ret til at dominere de andre lande i den vestlige halvkugle – fra det sydligste Sydamerika til Canada og Grønland.
Men nu kræver USA langt mere. “Vi vil have en halvkugle fri for ondsindet udenlandsk indtrængen eller ejerskab over afgørende værdier, og som understøtter kritiske forsyningskæder, og vi vil have fortsat adgang til strategiske områder”, står der. I en lang række underpunkter uddyber dokumentet disse krav, fra råstoffer til kunstig intelligens.
Fælles for underpunkterne er en følelse af ejerskab. USA har brug for ressourcer fra Latinamerika og har derfor ret til dem og har ret til at bruge magt og trusler for at opnå dem. USA skal bekæmpe skat og regulering af deres virksomheder. Som det formuleres: “Vilkårene for vores aftaler, særligt med de lande, der er mest afhængige af os, og som vi derfor har mest magt over, skal skabe ensidig afhængighed af vores virksomheder”. Andre landes virksomheder skal udelukkes.
Hvad betyder det her nu
– Det afgørende element i USA’s nye strategi er deres forsøg på at fastholde USA’s hegemoni i en verden, der hastigt vokser frem som en multipolær verden. Det erklærede formål er, at USA “forbliver verdens stærkeste, rigeste, mægtigste og mest succesrige land i årtier fremover”, udtaler international sekretær for Kommunistisk Parti Kaivon Kjems til Arbejderen.
– Kombineret med USA’s regerings tidligere udtalelser, hvor de anerkender de globale skift i retning af en multipolær verden, så hjælper det her os med at forstå, hvordan strategien har til formål at fastholde USA som den afgørende magt, hegemonien, selv i en mere og mere multipolær verden, uddyber Kaivon Kjems.
Joan Ågot Pedersen, medlem af Internationalt Udvalg i Kommunistisk Parti, supplerer:
– Allerede ved Trump-regeringens tiltrædelse anerkendte den, at verden igen er blevet multipolær med flere stormagter i forskellige dele af verden. Den nationale sikkerhedsstrategi er en fastlæggelse af den kurs, som de har fulgt i det år, der er gået. For selv om der er flere stormagter, er det USA’s ambition, at ingen må overhale USA i deres førerposition i verden, udtaler hun til Arbejderen.
Dominans under nye vilkår
Men det er et forsøg på dominans under nye vilkår, understreger både Kaivon Kjems og Joan Pedersen.
– USA er en overanstrengt supermagt både militært og økonomisk. Og derfor kræver de nu, at vasallerne – i Europa og andre dele af verden – skal kæmpe for USA’s interesser og selv klare det økonomiske og militære, ligesom de kræver, at i al handel skal USA være det første valg, siger Joan Pedersen, inden hun fortsætter.
– De vil holde deres hovedkonkurrent – Kina – ude fra den vestlige halvkugle. Det ser vi i Latinamerika, hvor de sørger for, at alle kinesiske interesser skal fjernes. For et år siden kaprede de Panamakanalen, og nu står Venezuela for tur. De gør krav på Venezuelas olie – ingen andre skal kunne købe den.
For et år siden kaprede de Panamakanalen, og nu står Venezuela for tur.
Joan Pedersen, Kommunistisk Partis Internationale Udvalg
Kaivon Kjems opfatter USA’s fokus på den vestlige halvkugle og nytolkningen af Monroe-doktrinen mere som et taktisk skift i USA.
– Der er intet nyt i den strategi, vi nu ser udført. USA har altid forsøgt at håndhæve dominans i alle dele af livet over hele verden. Det er på den baggrund, at USA agerer for at nå sit mål, hvilket kræver en ny taktik, siger Kaivon Kjems.
Han fortæller, hvordan USA bruger den internationale oliehandel og det faktum, at den afregnes i dollar – den såkaldte petrodollar – til at fastholde økonomisk dominans. Det er i det lys, vi skal vurdere USA’s skærpede fokus på olien i Venezuela.
– Skiftet i det geografiske fokus afspejler en pragmatisk tilgang, der sigter på at fortsætte med at håndhæve USA’s kontrol over jordkloden. USA’s udenrigspolitik vil fortsat påvirke resten af verden negativt gennem at udplyndre deres allierede og vasaller og gennem at destabilisere og gennemtvinge regimeskift i de lande, der nægter at lade sig udplyndre, siger Kaivon Kjems.
Resten af verden
I forhold til EU/NATO understreger sikkerhedsstrategien, at de europæiske NATO-lande skal betale mere for deres medlemskab, og forfatterne tager æren for, at landene nu vil bruge fem procent af bruttonationalproduktet på våben, snarere end de tidligere to procent for et par år siden.
I forhold til Kina og Rusland er der andre formuleringer. USA vil fortsætte sin økonomiske krigsførelse mod Kina i form af handelskrig og toldsatser. USA vil stadig opruste militært og “forebygge militære trusler” fra Kina. Men samtidigt søger USA, hvad de kalder strategisk balance med både Rusland og Kina.
I forhold til Mellemøsten er målet at “forhindre en modstander i at dominere Mellemøsten og dets forsyninger af olie og gas samt dominere de flaskehalse, som det transporteres igennem, mens vi undgår de evighedskrige, der har kørt os fast i området til store omkostninger for os selv”.
Fælles for USA’s strategi for hele resten af verden er, at de tætteste allierede – det være sig de europæiske NATO-medlemmer, Australien samt Japan og Sydkorea – alle skal betale mere til USA. Både gennem at købe mere i USA, primært våben og olie og gas. Men også ved at omlægge handel og investere i at genopbygge industri i USA.
Kampen mod indvandring i USA har sit eget afsnit. Indvandring ses som en af de største trusler mod USA. Kampen mod indvandring kobles op på en ideologisk kamp i USA, hvor forfatterne bag strategien kræver “genopretning og ny energi til USA’s spirituelle og kulturelle sundhed” og “et USA, der fejrer sine helte og glorværdige fortid og ser frem til en ny guldalder”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
