Usa er, forenklet sagt, et mafia-regime styret af et lille slæng milliardærer (mafia-bosser), der gennem ejerskab over samtlige medier, har formået at skabe et narrativ som “verdens politibetjent”, der med kæppen i hånden slår ned på alle ulydige lande i form af økonomiske sanktioner og fjernelse af demokratisk valgte ledere, således at mafia-bosserne kan skumme værdierne af andre landes ressourcer og billig arbejdskraft, alt under tonerne af “frihed og demokrati”.
Stort set alle vestlige lande inklusiv Danmark har, gennem de sidste 3 år, ageret som prospects til dette verdensomspændende forbryderkartel, med befolkningerne som godtroende ofre. Befolkningerne frarøves deres værdier og frihed gennem iscenesatte chok-doktriner (pandemier, krig, verdensomspændende finanskriser); hvor løsningen fra det selvsamme forbryderkartel, der har sat bygningen i brand, altid er mere kontrol og overvågning af befolkningerne. Som journalist og forfatter Chris Hedges forudså for godt 15 år siden, er mafia-statens neokoloniale terror mod fattige lande nu kommet til et teater nær dig.
Og til alle de, der hovedrystende ler af denne fremstilling; prøv at stoppe op og se hvor de samfundsskabte værdier forsvinder hen. Thomas Piketty beskrev for snart 10 år siden i bogen “Kapitalen i det 21. Århundrede” at hvis den øverste tusindedel (0.1%) af den globale befolkning nyder godt af en formuevækst på 6% om året alt imens vækstraten for den årlige gennemsnitsformue kun er på 2% om året; så vil dette efter 30 år medføre at den øverste tusindedel af den globale befolkning vil eje over 60% af den globale kapital. Milliardær-slænget har siden 2020 øget deres formuer med 1/3! Hvor meget narrativ kan denne formue mon købe?
Min opfordring til den globale arbejderklasse fra Cuba til Danmark er; stop med at spise narrativ af milliardæres hænder; modsæt jer kontrol og overvågning; foren jer i klassefællesskaber; og tro ikke på gode budskaber fra politikere fra EU til Danmark, de arbejder ikke for jer.
Den 8. juni fortsatte de amerikanske medier deres lange række af fortællinger, der skal skræmme folk væk fra normale relationer med Cuba. Wall Street Journal (WSJ) offentliggjorde den pågældende dag en artikel om, at Kina har planer om at oprette en “spionbase” i Cuba for at “aflytte” USA og “identificere potentielle angrebsmål.”
WSJ har allerede udgivet yderligere to artikler siden da, som hurtigt har optrappet deres narrativ mod den cubanske stat og skabt mere paranoia, efterhånden som nyheden spredes til mainstreammedier i USA.
Cuba har demonstreret, at det ikke ønsker andet end fred i regionen og normale relationer med sin nabo, USA. Men USA nægter at acceptere dette forslag.
Imens holdt cubanske embedsmænd en pressekonference den 8. juni for fuldstændigt at afvise anklagerne. Cubas viceudenrigsminister Carlos de Cossío udtalte, at “alt dette er vildfarelser, der fremmes med den bedrageriske hensigt at retfærdiggøre den hidtil usete skærpelse af blokaden, destabiliseringen og aggressionen mod Cuba og for at bedrage den offentlige opinion i USA og resten af verden.”
Selv John Kirby, talsmand for Det Nationale Sikkerhedsråd og tidligere pressesekretær for Pentagon, har benægtet WSJ’s rapport og kaldt den “unøjagtig”.
Cuba svarer igen
Dette er blot en ny tilføjelse til den lange række af løgne, som USA har spundet i et forsøg på at skabe yderligere fjendtlighed mod det cubanske folk.
Man skal bare huske “Havanna-syndromet”, der på mystisk vis ramte diplomater i Cuba. Det blev først beskyldt for at være et angreb fra fremmede magter, men blev senere afsløret som grundløs. Eller måske påstandene om 20.000 cubanske soldater, der angiveligt var baseret i Venezuela for at opretholde regeringen der, mens langt de fleste cubanere, der var til stede i Venezuela, i virkeligheden var sundhedspersonale. Eller måske ideen om, at cubanske læger, der sendes ud i verden, er slaver, når de simpelthen mener, at det er deres pligt over for menneskeheden at sørge for sundhedspleje til dem, der har hehov.
Alle disse løgne er blevet fortalt bare i løbet af de sidste par år. Disse falske historier er alle med til at skabe en atmosfære af paranoia og mistænksomhed, der forhindrer normale relationer mellem USA og Cuba.
I kølvandet på Havanna-syndrom-myten var Trump i stand til at afbryde den kurs, som Obama havde sat, med 243 flere og mere omfattende sanktioner og yderligere forhindre øen i at opfylde sine basale behov. USA fortsætter med at udleve sine koldkrigsfantasier gennem disse løgne på bekostning af det cubanske folks liv og velfærd. Og alligevel opretholder de deres hykleri.
Cossío var omhyggelig med at påpege, at Cuba aldrig ville tillade en udenlandsk militærbase på sin ø, da det har skrevet under på Erklæring om Latinamerika og Caribien som en zone for fred. Cuba er også sponsor og vært for fredsforhandlinger mellem Colombia og Den Nationale Befrielseshær (ELN). Fra i dag er de blevet enige om en våbenhvile, der afslutter årtiers vold i landet.
Myter og sanktioner
Cuba lider allerede under USA’s ulovlige besættelse af Guantánamo – for yderligere at gnide salt i såret. USA har sin berygtede militærbase der, som er kendt for den umenneskelige behandling og tortur, det udsætter sine fanger for. Mens de beskylder Kina for militær ekspansion, har USA hundredvis af militærbaser over hele kloden.
Cuba har demonstreret, at det ikke ønsker andet end fred i regionen og normale relationer med sin nabo, USA. Men USA nægter at acceptere dette forslag.
I stedet opretholder det de mest omfattende sanktioner i i historien mod den lille ø. I stedet placerer USA fejlagtigt Cuba på listen over statslige sponsorer af terrorisme, selv om det faktisk er en sponsor af fred.
I stedet vælger USA’s regering og dens medieapparat at opdigte myter og legender og male Cuba som det onde monster under sengen.
Det vælger at skræmme det amerikanske folk væk fra muligheden for, at normale relationer og en ophævelse af blokaden mod Cuba kunne være godt for folk fra begge lande.
Denne artikel er produceret af Globetrotter
Manolo De Los Santos er medadministrerende direktør for People’s Forum og forsker ved Tricontinental: Institute for Social Research. Han har seneste deltaget i redigeringen af Viviremos: Venezuela vs. Hybrid War (LeftWord Books/1804 Books, 2020) og Comrade of the Revolution: Udvalgte Speeches of Fidel Castro (LeftWord Books /1804 Books, 2021). Han er koordinator for People’s Summit for Democracy.
Kate Gonzales er redaktionel koordinator hos 1804 Books. Hun er født og opvokset i New York City. Hun har arbejdet med udvikling og uddannelse for kunst og politiske organisationer, og hun har organiseret græsrodsbevægelser i Ungarn og New Jersey. Kate har studeret antropologi på Bard College, hvor hun skrev sin afhandling om filippinsk migrantnationalisme.
Oversættelse, mellemoverskrifter og underrubrik er udarbejdet og/eller indsat af redaktionen.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.