27 års indsats har slået fejl
Da USA den 3. januar i et eklatant brud på folkeretten angreb Venezuela og kidnappede præsident Nicholás Maduro og hans kone Cilia Flores, sagde USA i første omgang, at det var en ren operation uden tab.
– Ord kan knapt beskrive det mod og den magt og præcision i denne historiske operation, et massivt fælles angreb mellem militæret og ordensmagten, der fejlfrit blev udført af de bedste amerikanere, som vores land kan tilbyde, udtalte USA’s såkaldte krigsminister Pete Hegseth på dagen og tilføjede, at angrebet skete uden amerikanske tab.
Der er siden kommet flere detaljer frem i medier i USA og andre lande. Det står klart, at angrebet ikke var uden tab. Mindst 100 mennesker blev dræbt, af dem 32 sikkerhedsfolk og livvagter fra Cuba, der alle var del af præsident Maduros livvagtstyrke. Cuba har igennem en årrække stillet livvagter til rådighed for Venezuelas præsidenter.
Pressen var på plads
Allerede samme dag, den 3. januar, kan den USA-baserede avis New York Times bringe en længere artikel om de amerikanske specialtropper, der uden tab fløj midt ind i Venezuelas præsidentpalads og tog Maduro og hans kone med tilbage.
Artiklen i New York Times er fuld af detaljer om, hvordan soldaterne fra enheden Delta Force i månedsvis trænede på en nøjagtig kopi af præsidentens bolig. Vi får at vide, at datoen for angrebet hele tiden blev rykket på grund af vejret, fordi godt vejr betyder færre civile tab.
Organisationen Airwars dokumenterer, at USA’s missiler har ramt almindelige menneskers lejligheder, varehuse og civile lufthave.
Detaljerne i New York Times kom på et tidspunkt, hvor USA’s parlament Kongressen knap nok var informeret om angrebet. Ifølge britiske BBC holdt USA’s regering en række møder med udvalgte medlemmer af Kongressen i dagene efter angrebet, hvor de gav forskellige detaljer bag lukkede døre.
Siden har begge kamre i USA’s parlament, Senatet og Kongressen, forsøgt at tøjle præsident Trump, så han ikke kan eskalere, uden at de stemmer for. Angrebet mod Venezuela er under alle omstændigheder ulovligt ifølge folkeretten, uanset hvad loven i USA siger, hvilket eksempelvis professor i international lov på Oxford Universitet Janina Jill beskriver.
Over 100 dræbte
Det ulovlige angreb kostede mere end 100 mennesker livet. Det foreløbige tal kommer fra Venezuelas indenrigsminister Diosdado Caballo allerede 7. januar. Af dem er de 32 cubanske sikkerhedsfolk og 23 militærfolk fra Venezuela. Dermed kan mere end 50 civile være blevet dræbt. Samtidigt er den officielle melding, at syv soldater fra USA blev sårede, fremgår det blandt andet hos nyhedsmediet CNBC.
USA angreb både præsident Maduros bolig, en række lufthavne og andre steder, hvor Venezuela havde sat luftforsvar op. I årene op til angrebet havde Venezuela købt et større, integreret luftforsvar fra Rusland, særligt siden USA’s trusler om angreb i 2019. Et system med tre lag (af missiler, red.): S-300VM med rækkevidde på flere hundrede kilometer, BUKM2E med rækkevidde på op til 20 kilometer samt Igla-S, missiler båret af en enkelt soldat med rækkevidde på et par kilometer.
Der er stadig usikkerhed om, hvorfor dette tilsyneladende overlappende og integrerede system ikke virkede. Det står fast, at USA angreb flyvepladser, radarstationer og andre steder, hvor de mange dele af luftforsvaret stod opstillet. Mindst et BUKM2E-system blev sønderbombet allerede i angrebets første timer.
Sammenlagt er fem enheder af BUKM2E ødelagt, og andre fem beskadiget. Det fremgår af fotografier taget fra blandt andet sociale medier i Venezuela og samlet på det ukrainske militærnyhedsmedie Militarnyi. Billederne viser tydeligt ødelagte missilaffyringskøretøjer, mange af dem parkerede i garager eller andre bygninger. Ifølge Militarnyi var ingen af dem tilkoblet noget netværk af radarer.
Bombede varehuse og lejligheder
Mange af målene for USA’s missiler var radaranlæg. Den konservative tænketank Center for Strategic & International Studies (CSIS) med kontor i USA’s hovedstad Washington har gennemgået en række satellitfotos. De dækker både militære og civile flyvepladser i Venezuela.
Tænketanken beskriver i en analyse, hvordan USA’s missiler og bomber ramte alt fra havneanlæg i La Gueira til militæranlægget Fort Guaicaipuro. Angrebene ødelagde radarer og anden form for kommunikation og skabte dermed en korridor for de amerikanske specialstyrkers helikoptere. Ifølge Militarnyi blev en enkelt amerikansk helikopter alvorligt ramt, men kunne stadig flyve hjem.
Ikke kun militære anlæg blev ramt. Organisationen Airwars dokumenterer, at USA’s missiler har ramt almindelige menneskers lejligheder, varehuse og civile lufthave. Målene var angiveligt både radarstationer og generatoranlæg. Airwars dokumenterer hvert enkelt nedslag ud fra fotos, ligesom tænketanken CSIS analyserer hvert enkelt satellitfoto.
Men hverken Airwars eller CSIS har endnu lavet et fuldt overblik over angrebet. USA har kun offentligt udvalgte satellitfotos af skaderne. Der findes heller ikke en officiel venezuelansk rapport over luftforsvaret, eller hvorfor store dele af det tilsyneladende stod parkeret i garager uden forbindelser til radarstationer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
