USA har omkring 750 militærbaser i omkring 80 lande og territorier uden for USA: De er placeret overalt i verden – lige fra El Salvador og Kenya til Japan, Australien og Tyskland.
Her bliver baserne brugt til at opretholde og udøve USA’s militære dominans på bekostning af oprindelige folk, lokale piger og kvinder samt miljøet. USA-basernes konsekvenser har medført modstand rundt i verden.
Global aktionsdag
I februar afholdt fredsnetværket World Beyond War en “Global Aktionsdag for at Lukke Baser“, hvilket især var rettet mod USA-baserne.
“Udgifterne til USA’s udenlandske militærbaser alene anslås til 80 milliarder dollars om året, penge, der kunne bruges bedre på sundhedspleje, uddannelse, vedvarende energi og meget mere”, lød det fra arrangørerne.
Baser viderefører ofte kolonialisme og fjerner oprindelige folk fra deres land.
David Swanson, direktør, World Beyond War
Der blev under aktionen afholdt mere end 60 aktioner og happenings i 27 forskellige lande.
– Den samlede indsats fra så mange tusinde mennesker bør gøre os opmærksomme på problemet med de omfattende militærbaser, siger David Swanson, direktør for World Beyond War.
– Militærbaserne har store konsekvenser på sine omgivelserne – lige fra miljø- og støjforurening til skabelse af et økonomisk vakuum og en fjendtlig dynamik i forhold til lokalsamfundene, tilføjer Sean Conner, direktør for International Peace Bureau, der var med til at organisere aktionsdagen.
– Udbredelsen af militærbaser har ikke gjort samfund eller nationer mere sikre, men har i stedet bidraget til det voksende militærindustrielle kompleks og belastet forholdet mellem nationer og folk, fortsætter Conner.
Fordriver oprindelige folk
Ifølge World Beyond War er der flere eksempler på, at lokalbefolkninger er blevet flyttet fra deres hjem for at give plads til USA’s baser.
– Baser viderefører ofte kolonialisme og fjerner oprindelige folk fra deres land. Fra Panama til Guam til Puerto Rico til Okinawa (i Japan, red.) og flere andre steder i verden har militæret taget værdifuld jord fra lokalbefolkningen og ofte fordrevet oprindelige folk i processen uden deres samtykke og uden erstatning, siger David Swanson fra World Beyond War.
Mellem 1968 og 1973 blev indbyggerne på Chagosøerne i Det Indiske Ocean brutalt tvangsdeporteret fra deres hjem af den britiske regering. Denne tvangsdeportation skete for at gøre plads til en amerikansk luftbase på hovedøen Diego Garcia, som blev lejet ud af Storbritannien til USA i 1966.
Mange fordrevne chagossere blev efterladt i dyb fattigdom i Mauritius og Seychellerne, ofte uden bolig, arbejde eller kompensation.
Tvangsdeportationen er siden blevet internationalt fordømt og erklæret ulovlig af Den Internationale Domstol, men på trods af mange års hård kamp har chagosserne stadig ikke fået lov til at vende hjem.
“Synspunkterne fra chagosserne, de oprindelige indbyggere på øerne, er konsekvent og bevidst blevet ignoreret”, lyder det fra interessegruppen Chagossian Voices.
Smadrer miljøet, truer sundheden
Opførelsen af baser har forårsaget uoprettelige økologiske skader, som eksempelvis ødelæggelsen af koralrev og miljøet for truede arter ved den japanske kystby Henoko.
Herudover har hundredvis af lokale områder set deres vandforsyninger blive forgiftet med kemikalier som PFAS, der er knyttet til en række sundhedsmæssige problemer inklusive kræft.
Siden 1970’erne er PFAS – der blandt andet findes i brandslukningsskum – blevet brugt i rutinemæssige brandøvelser på USA-baser rundt i verden.
I Tyskland har fredsgrupper med projektet Military Poisons sidste år taget vandprøver fra vandløb, der løber fra seks aktive eller tidligere amerikanske baser.
“Resultaterne viser, at vandløbene og alt liv i vandet er forgiftet med PFAS, sandsynligvis for altid. Gravide kvinder eller kvinder, der kan blive gravide, bør ikke spise fisk fra disse områder, og det samme gælder alle andre. Alt dyreliv er sandsynligvis forurenet”, skriver journalisten Pat Elder fra projektet.
På øen Guam i det vestlige Stillehav er der også stor utilfredshed med USA’s baser. Her har interessegruppen Save Ritidian – der kæmper for øens oprindelige Chamorro-folk – sidste år indgivet en klage til FN’s særlige rapportør om oprindelige folks rettigheder.
Klagen beskriver USA’s fortsatte kolonisering af Guam. Den beskriver konsekvenserne af USA’s militære ekspansion på øen, herunder ødelæggelse af vigtige levesteder og øens ferskvandskilde, hvilket er til skade for miljøet og menneskers sundhed.
Folkelig vrede i Okinawa
Modstanden mod USA’s baser og militære tilstedeværelse ved Okinawaøerne i Japan har gennem årene været markant og folkelig, ikke mindst i kølvandet på alvorlige forbrydelser begået af USA’s militærpersonel.
I september 1995 blev en 12-årig pige kidnappet, mishandlet og voldtaget af tre amerikanske soldater fra henholdsvis flåden og marinekorpset stationeret ved Camp Hansen. Overgrebet førte til omfattende protester og krav om, at gerningsmændene skulle retsforfølges af de japanske myndigheder frem for USA’s.
Reaktionen fra befolkningen i Okinawa var massiv. Omkring 80.000 mennesker samledes til protest ved Ginowan City Convention Center. Demonstrationerne rettede sig ikke kun mod den konkrete forbrydelse, men udviklede sig hurtigt til en bredere kritik af USA’s militære tilstedeværelse og den magtubalance, som mange mente, den symboliserede. Episoden satte fokus på imperialisme og behovet for bedre beskyttelse af kvinder.
De tre soldater endte som følge af protesterne med at blive dømt af byretten i den japanske by Naha.
Over 20 år senere, i april 2016, blev modstanden endnu en gang genoplivet efter mordet og voldtægten på den 20-årige Rina Shimabukuro, begået af Kenneth Shinzato, en tidligere marineinfanterist og daværende kontraktansat på Kedena Air Base.
Igen gik titusindvis af mennesker på gaden; arrangørerne anslog, at 65.000 deltog i en demonstration. Shinzato blev i december 2017 idømt livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse af retssystemet i USA.
Men den seksuelle vold udøvet af mandlige USA-soldater mod japanske kvinder er ikke stoppet. Sidste år blev endnu en amerikansk soldat dømt for at kidnappe og voldtage en mindreårig pige fra Okinawa.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.