Det er en varm og overfyldt tirsdag morgen i Yoruba Cultural Center i Havana, og luften klæber til huden. Man kan høre papiret flagre, når folk vifter sig selv, og et overraskende strømsvigt slukker lydanlægget med et flimmer af lysene. Og alligevel sidder 150 unge organisatorer fra USA skulder ved skulder og lytter opmærksomt til to ledere af kulturbevægelsen i Cuba. De står i kø op og ned ad salen i håb om at nå at få stillet deres spørgsmål – om klimaforandringer, om boliger, om bekæmpelse af racisme, om håb for fremtiden – inden tiden er gået.
Denne energi er gennemgående for og driver 1. maj brigaden 2023: en skarp nysgerrighed, forstærket af det ansvar, der ligger i dette historiske projekt. International Peoples’ Assembly har inviteret unge græsrodsaktivister fra de mange forskellige kampområder i USA til at deltage i en afgørende udveksling i Cuba, en oplevelse, som den 60-årige blokade har frataget dem og deres generation. Denne brigade, som er den største gruppe, der har foretaget denne rejse i årtier, er et angreb på USA’s endeløse forsøg på at tie om og kvæle det cubanske socialistiske projekts succeser. Som Zuleica Romay, leder af programmet for afroamerikanske studier på Casa de las Américas, sagde i morgenens panel: “Cuba er også offer for sin egen succes.”
Og alligevel er disse succeser smitsomme og dyrt tilkæmpede. På deres allerførste dag talte de unge mennesker med ledende personer, der står i front i de sektorer, som de kæmper for at opbygge derhjemme. Organisatorer af lejere lærte om boligsituationen, da over 80 procent af cubanerne er boligejere (og resten er på vej til at blive ejere), men også om vanskeligheden ved at bygge nok til en voksende befolkning, der er belastet af blokaden.
Sorte ledere spurgte om indsatsen mod racisme, efter at 500 års kolonialisme har sået frøene til segregation og vold på øen. De, der kæmper for queerfrigørelse i USA, fik kendskab til den historiske familielov, der blev vedtaget og redigeret af seks millioner cubanere, som foreslog hundredtusindvis af ændringer.
Den banebrydende lovgivning omfatter alle spørgsmål om familieenheden fra ægteskab mellem personer af samme køn til ældrepleje, til surrogatmoderskab og ikke-normative familiestrukturer. Abel Prieto, formand for Casa de las Américas, fortalte os:
“Der er noget, som den amerikanske regering aldrig har forstået, nemlig at der blev plantet noget her i Cuba, nemlig princippet om social retfærdighed, om folkedemokrati, om lighed og om folks deltagelse i den politiske proces. Og dette er ikke blevet svækket.”
Omvendt fortæller de unge organisatorer gentagne gange om den aktuelle tilbagegang for rettigheder for transpersoner i Florida, hvor staten vedtager et bredt forbud mod transbekræftende behandling – et forbud, der går så langt som til at fratage forældremyndigheden for dem, der støtter deres transbørn. Mange i mængden nikker samstemmende med hovedet.
Men det er heller ikke gået de unge organisatorer forbi, at de er ankommet til Cuba midt i en dyb økonomisk krise. Mens de beundrer de berømte cubanske biler fra 50’erne rulle gennem det gamle Havana, ved de, hvor værdifuldt brændstof er lige nu, hvor blokaden forhindrer det.
Biden viser ingen tegn på at ophæve sanktionerne eller fjerne landet fra listen over statssponsorer af terrorisme, som forhindrer det i at få adgang til det globale finansielle system. Det er dette system af unilaterale magtforanstaltninger, der gør det næsten umuligt for unge mennesker at opleve resultaterne af en socialistisk proces.
Det er amerikansk udenrigspolitik i sin mest irrationelle og dødbringende form, når USA fastholder sin blokade mod Cuba. Det har aldrig været mere presserende at ophæve blokaden – for det cubanske folks overlevelse og for USA’s fremtid. De unge organisatorer kæmper for en bedre verden, og denne første dag er blot et glimt af en fremtid med normale forbindelser mellem USA og denne ø, der kun er adskilt af 90 miles (knap 145 km).
Om forfatterne:
Manolo De Los Santos er medeadministrerende direktør for People’s Forum og forsker ved Tricontinental: Institute for Social Research. Senest har han været medredaktør af Viviremos: Venezuela vs. Hybrid War (LeftWord Books/1804 Books, 2020) og Comrade of the Revolution: Selected Speeches of Fidel Castro (LeftWord Books/1804 Books, 2021). Han er medkoordinator for “People’s Summit for Democracy” (Folkets topmøde for demokrati).
Kate Gonzales er redaktionel koordinator hos 1804 Books. Hun er født og opvokset i New York City og har arbejdet med udvikling og oplysning inden for kunst og politiske organisationer og som organisator i græsrodsbevægelser i Ungarn og New Jersey. Kate har studeret antropologi på Bard College, hvor hun skrev sin afhandling om filippinsk migrantnationalisme.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.