Læserbrev
For den unge grønlænder Michael Kielsen fra byen Narsaq er USA ikke velkommen i Grønland. Washington udnytter landet i det store spil om kontrol med Arktis.
– Jeg er antiimperialist. Derfor er jeg imod, at USA bruger Grønland, siger han over telefonen til Arbejderen.
Narsaq er beliggende i Kujalleq Kommune i den sydlige del af Grønland. Byen ligger på en halvø adskilt af sundene Tunulliarfik og Ikersuaq. Ordet Narsaq kan fra grønlandsk oversættes til ”sletten”, og byen breder sig da også ud over et stort, fladt område, der brat afløses af høje fjelde.
Arktis, der ligger omkring Nordpolen, grænser op til USA, Grønland, Canada, Norge og Rusland.
Problemet er, at fredeligt samarbejde i Arktis erstattes med stormagternes rivalisering og oprustning.
Hasse Schneidermann, www.fredsministerium.dk
Michael Kielsen er et af de få medlemmer af Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) på Grønland.
Hans land er hvirvlet ind i en global kold krig, der truer med at gøre det til en brik i stormagtsspillet i Arktis, hvor klimaforandringerne åbner op for nye sejlruter. Og der er rige råstoffer i undergrunden og under havoverfladen.
Illustration: Uve Dedering/CC 3.0
USA og NATO anklager Rusland for at optræde aggressivt i Arktis og sætte sig på råstofferne. USA’s hær har derfor udarbejdet en arktisk strategi kaldet “Reclaim US Dominance in the Arctic“. På dansk betyder det: “Genvind USA’s dominans i Arktis“.
Målet er at “genopbygge USA’s arktiske kapaciteter”. Det betyder mere militær, flere baser, flere atomubåde, flere radarstationer.
Dét oprører Hasse Schneidermann, som er formand for bestyrelsen i fredsgruppen fredsministerium.dk og medlem af styregruppen i Forbyd Atomvåben – ICAN i Danmark.
– Problemet med det øgede fokus på Arktis er, at det kan få den konsekvens, at fredeligt samarbejde i Arktis erstattes med stormagtsrivalisering, politisk konfrontation og militær optrapning. Når USA’s hær nu lægger op til at ville ”genvinde dominans”, er det udtryk for, at USA opfatter sig som bagud i konkurrencen med Kina og Rusland – og der er deres trumf deres militære overlegenhed, siger han til Arbejderen.
USA på besøg
1. maj besøgte USA’s udenrigsminister Antony Blinken Grønland. Han havde følgeskab af blandt andre den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og den grønlandske landsstyreformand Múte Bourup Egede.
I april sidste år annoncerede USA, at de ville sende 83 millioner kroner til Grønland – penge, som skal bruges til uddannelse, turisme og råstoffer – i samarbejde med amerikanske konsulenter.
USA har åbnet et konsulat i Nuuk, og allerede i 2019 foreslog USA’s daværende præsident Donald Trump at købe Grønland. Dét afviste Blinken på sin tur til Grønland som tågesnak.
- Arktis dækker området omkring Nordpolen fra den nordlige polarcirkel og er på 30 millioner kvadratkilometer hav og landområde.
- Der er polarklima, det vil sige under 10 °C i den varmeste måned. Denne grænse er også trægrænsen.
- Området består af det Nordlige Ishav samt landområder i Rusland, Norge Sverige, Finland, Island, Grønland, Færøerne, Canada og Alaska (USA).
- Der bor fire millioner mennesker i Arktisk, heraf tilhører omkring 500.000 mennesker de oprindelige folk, inuitter og samer.
- Tre fjerdedele af isen på Nordpolen er smeltet indenfor de sidste 30 år på grund af klimaforandringer.
- Den arktiske region kan indeholde op til 30 procent af verdens olie-og gasreserver.
- Det er forbudt at bore efter olie og gas uden beboernes samtykke, men det er lovligt at bore ud for kysterne.
- Der er konstateret meget store forekomster af mineraler som nikkel, kobber, kul, guld og diamanter, uran, zink. Der til kommer ferskvand og fiskeressoucer.
Kilder: Gyldendalds Leksikon, Wikipedia, Arktisk Råd
Hasse Schneidermann, der følger grønlandsk politik tæt, er kritisk overfor Blinkens interesse for Grønland.
– Vi har valgt at se Blinkens besøg som udtryk for, at USA opfatter Danmark som et af de få lande i Europa, som de stoler på. Den danske oprustning i Arktis med kapacitetsopbygning, radarstationer, droner og anden overvågning er, som vi ser det, udelukkende varetagelse af USA’s militære interesser på de danske skatteyderes regning. Danmark skal varetage rigsfællesskabets interesser, ikke USA’s interesser, lyder det.
Foto: Privat
Han henviser til, at et flertal i Folketinget i februar vedtog en Arktisk Kapacitetspakke på 1,5 milliarder kroner. Der er penge til langtrækkende droner, der kan overvåge indlandsisen og affyre missiler.
Der er også vedtaget, at der fremover bliver grønlandske værnepligtige i Grønland.
Modsat Hasse Schneidermann er det danske medlem af Folketinget, Søren Espersen (DF), meget tilfreds.
– Jeg er meget glad for, at de nu starter en grønlandsk forsvarstræning, hvor unge grønlændere kan udføre deres militærtjeneste. Grønland og Færøerne er medlemmer af NATO. Derfor skal de selvfølgelig bidrage militært, så meget de kan. Jeg er glad for, at det nu er sat i et system. Jeg tror, det vil være en stor succes for de unge grønlændere at gå den vej, sagde Søren Espersen i februar.
I den danske forsvarsaftale for 2018-2023 hedder det, at det danske militær skal øge sin tilstedeværelse i Arktis.
Hasse Schneidermann er imod militariseringen.
– Det danske, grønlandske og færøske folks interesse er selvfølgelig at bevare Arktis som et lavspændingsområde med fredeligt samarbejde. Med bevillinger i forsvarsaftale medvirker Danmark i stedet til at øge spændinger og oprustning i Arktis, siger han.
USA er allerede i Grønland
I Nordgrønland har USA allerede militærbasen ved Thule, hvor byggeriet blev startet allerede i 1951.
Den er en integreret del af USA’s militære satellit- og kommandonetværk, hvilket er afgørende i moderne teknologisk krigsførelse.
Basen har været centrum for et hemmeligt spil med farefulde eksperimenter og forurening af miljøet, stik imod officiel dansk lov. Men danske regeringer har set gennem fingre med, at USA overtrådte reglerne, mener den antiimperialistiske forening Demos.
Illustration: Forsvarsministeriet.dk
USA har blandt andet bragt kernevåben ind over dansk luftrum, på jorden og under indlandsisen. I januar 1968 styrtede et amerikansk B-52-bombefly ned i nærheden af Thulebasen. Fire medbragte brintbomber sank ned i indlandsisen sammen med flyet.
Hasse Schneidermann er bekymret.
– Grønland er i endnu højere grad end tidligere blevet en del af USA’s interessesfære. Tilsvarende er den danske suverænitet over Grønland reelt blevet indskrænket. Der er grænser for, hvad Danmark og Hjemmestyret selv kan beslutte. Det er klart, at der også skal tages hensyn til USA’s interesser i Grønland, men det er hverken i Danmarks eller grønlændernes interesse (blindt) at følge USA’s kurs, siger han til Arbejderen.
Der er på Thulebasen afsløret et baseanlæg, hvor der kan blive opstillet hundrede atommissiler. Tusinder af ton skrot er efterladt og millioner af liter olie, diesel og væsker med rester fra driften af atomreaktoren hældt direkte ned i isen, skrev det grønlandske dagblad Sermitsiaq i 2017.
- I disse år udspiller der sig en magtkamp om kontrollen over Arktis mellem USA på den ene side og Rusland og Kina på den anden.
- Arktis får en stadig større strategisk betydning i takt med, at isen smelter og åbner for nye sejlruter og vigtige naturressourcer samt adgang til hele Ruslands nordlige flanke.
- Canada, Danmark (via Grønland), Island, Norge, Rusland og USA har ifølge internationale konventioner juridiske krav på at udnytte ressourcer på den arktiske havbund.
- Store dele af Arktis er russisk. 53 procent af kyststrækningen ligger i Rusland, og 40 procent af den arktiske befolkning er russere.
- Rusland kræver retten til cirka 70 procent af al havbund i Det Arktiske Ocean, som ikke allerede tilhører en af de arktiske kyststater.
- De arktiske stater har hver især fremsat territoriale krav. Danmark kræver ret til at udnytte havbunden hele vejen fra Grønlands nordlige kyst mod Polarhavet, under Nordpolen og frem til Ruslands 200-sømilegrænse på den modsatte side af Polarhavet.
- USA og NATO er uden sammenligning den største militærmagt i Arktis og i Grønland.
- I januar 2021 udsendte USA’s hær sin strategi for Arktis med titlen At genvinde arktisk dominans.
- Især Grønland og Norge er i centrum for USA’s strategiske planer i Arktis. Men også EU blander sig.
- Den danske militærbase Station Nord i Nordøstgrønland er erklæret som EU’s nordligste og nye grænseovergangssted i Schengenområdet.
I 2009 blev det afsløret, at lufthavnen i Narsarsuaq var blevet anvendt af USA’s udenlandske efterretningstjeneste CIA til at transportere fanger til og fra hemmelige fængsler.
Rig på naturressourcer
Hasse Schneidermann understreger, at Grønland virkelig er et rigt land.
I undergrunden ligger 12 ud af 19 af verdens mest kritiske råstoffer. Kritiske råstoffer er helt afgørende for at fremstille grøn energi, computere, mobiltelefoner, batterier, biler og mange andre ting, som vi er blevet afhængige af.
Et skøn lyder, at Grønland har en milliard tons sjældne jordarter i undergrunden. Det svarer til en fjerdedel af hele Jordens forekomster.
– USA importerer i dag 80 procent af de jordarter og mineraler, der skal bruges i økonomisk og militær oprustning, fra rivalen Kina. Også EU’s vækst er baseret på import af disse såkaldt ”kritiske råstoffer” fra Kina. Det placerer Grønland på EU’s liste som et helt centralt objekt for imperialistisk rivalisering og udplyndring, mener Hasse Schneidermann.
Multinationale selskaber som Mærsk, Ørsted, Statoil Hydro, BP, Exxon Mobil, Chevron, Japan National Oil Corporation (nu JOGMEC), Texaco, Shell, NUNAOIL har fået tildelt koncessioner til at forske og udnytte ressourcer i grønlandsk farvand. Det samme er sket med minedriften, der også domineres af multinationale selskaber.
I forrige uge blev der helt aktuelt sat underskrift på en kontrakt mellem Grønland og de multinationale firmaer KoBold Metals og Bluejay Mining om, at de hiver metaller op ad undergrunden i Vestgrønland.
Foto: Helene Brochman/CC 4.0
KoBold Metals er ejet af fire af verdens rigeste mænd, amerikanerne Bill Gates, Jeff Bezos, Ray Dalio og Michael Bloomberg. Selskabet skal lede efter batterimetaller og metaller, som bruges til den grønne omstilling. Det omfatter blandt andet nikkel, kobber og kobolt, der indgår i batterier til elbiler.
Hasse Schneidermann er klar over, at når isen smelter, øger stormagter og store firmaer interessen.
– Ja, Grønland får øget betydning, både økonomisk og militærstrategisk. Økonomisk fordi der i og omkring Grønland er vigtige råstoffer i form af mineraler, sjældne jordarter og olie/gas, som nu bliver tilgængeligt.
– Militærstrategisk fordi man fra Grønland kan overvåge og kontrollere fly- og skibstrafik i Danmarkstrædet og Nordatlanten samt tidligt opdage eventuelle missiler over Arktis. USA ønsker derfor anlæg af luftbaser og forsyningshavne på Østgrønland til betjening af USA’s flåde og luftvåben, siger han til Arbejderen.
Truer Kina og Rusland?
USA’s præsident Joe Biden og NATO hævder, at Rusland (og Kina) er aggressive i Arktis. Hvad er din kommentar?
– Udenrigsminister Blinkens besøg i Arktisk Råd og i Danmark peger på, at det er USA’s politik at genvinde dominans i området. Det er derfor USA, der i øjeblikket driver oprustning og øget konfrontation i Arktis. Kina vil gerne øge handel og investeringer.
Men er Rusland og Kina aggressive?
– De er fredelige og kunne, hvis det ikke var for USA’s nye erklærede kolde krig mod Kina, medvirke til økonomisk udvikling og samarbejde i stedet for spændinger og konfrontation. Ruslands genåbning og modernisering af sine flådebaser sker på eget territorium og bør nok mest opfattes som reaktivt og i mindre grad som aggression.
– Der er reelle interessemodsætninger omkring kontinentalsokkel og havbund under Arktis, men forskellige interesser er ikke det samme som, at modparten er aggressiv. Interessemodsætninger og konflikt bør kunne ordnes ved fredelig voldgift, mener Hasse Schneidermann.
Samarbejder med USA?
Før Antony Blinkens besøg i maj udtalte Grønlands udenrigsminister Pele Broberg, at “Antony Blinken skal forstå, at vi er Grønland. Vi er anderledes end mange andre lande. Vi har et krav om selvstændighed. Vi er ikke Danmark og Færøerne – vi er Grønland”, sagde han til den grønlandske radiostation KNR.
Alligevel lagde Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede op til samarbejde med USA under Antony Blinkens besøg i maj.
– Vi sagde klart til amerikanerne i dag, at når man vil være i Arktis, kan man ikke komme uden om Grønland. Hvis man gerne vil agere og være med i udviklingen, så kommer man ikke uden om os. Intet om os uden os, var budskabet vi kom med. Og hvis man gerne vil være en del af et tæt samarbejde med Grønland, så skal vi også have gavn af det, sagde han ifølge KNR.
Udenrigsminister Pele Broberg har på sin side ikke lagt skjul på, at han gerne vil gøre Grønland mere fri af Danmark – og at USA fint kan spille en rolle i den proces.
I Grønland har den nye regering, som består af IA og Naleraq, allerede givet de første hentydninger til, hvordan den gerne ser sikkerhedspolitikken forvaltet fremover. Ifølge Pele Broberg fra Naleraq skal Grønland på sigt afmilitariseres og overgå til den såkaldte ”islandske model”.
Island er medlem af NATO uden at have et nationalt forsvar, og den grønlandske regering ser gerne en tilsvarende ordning i Grønland, fremgik det af en radioudsendelse på Radio 4 i maj med Sara Olsvig. Hun er tidligere IA’s minister for sociale anliggender og tidligere medlem af Folketinget.
IA står for Inuit Ataqatigiit og er erklæret venstreorienteret med forbindelser til blandt andet danske SF. Navnet består af de grønlandske ord for henholdvis “mennesker” og “sammenhold” og kan gengives på dansk som “folkefællesskabet”.
Hvad er opgaven for fredsvenner?
Hasse Schneidermann mener, at fredsbevægelsen og bevægelsen mod NATO bør have mere fokus på Arktis – og Grønland.
– Vi mener, at Danmark – med sin særlige geopolitisk position i Norden som medlem af både EU, NATO og Arktisk Råd og med gode relationer til USA – burde kunne optræde som ”forandringsagent” for en fredelig politik i Arktis.
– Udenrigsministeren og regeringen skal naturligvis holde fast i Danmarks erklærede hensigt om at bevare Arktis som et lavspændingsområde og styrke det fredelige samarbejde om forskning og klimaindsats – og ikke medvirke til oprustning og konfliktoptrapning.
– Men om det kommer til at ske afhænger blandt andet af, om den danske fredsbevægelse kan argumentere overbevisende for, at det skal ske, og skabe den nødvendige folkelige opbakning bag det. Vi skal fortsat følge udviklingen og argumentere for fredelige løsninger. Fredsministerium bidrager gerne, slutter Hasse Schneidermann.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Inuit Ataqatigiit.
Dette er den tredje i en række artikler om Arktis – et område, der er blevet et aktuelt fokuspunkt for stormagter, i takt med at isen smelter, og der har vist sig rige råstofressourcer under havbunden. Læs alle artikler, efterhånden som de bliver publiceret her på Arbejderens temaside om Arktis.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
