Læserbrev
GO globaloffice Comics
– Ukraines Brystværn modstår enhver intimidering👊
Flere G7-ambassadører, EU og menneskerettighedsgrupper har bedt Ukraines regering om at lukke hjemmesiden Myrotvorets, men det er ikke sket.
Myrotvorets betyder “fredsmager” og har registreret de personer, der af den ukrainske stat bliver defineret som “fjender af Ukraine”, eller personer, der har “kollaboreret med terrororganisationer”.
Flere hundreder ukrainere optræder med foto, fulde navn og adresse. Mange personer optræder også med telefonnummer og mailadresse.
Journalister bør kunne udføre deres arbejde uden trusler, chikane og intimidering.
G7-landenes ambassadører
Ifølge det amerikanske onlinemagasin mronline.org er de fleste personer, der nævnes på Myrotvorets, journalister, aktivister og forfattere. Mindst en journalist på listen er blevet dræbt.
Myrotvorets er tæt knyttet til de ukrainske myndigheder og er i dag en database, som bliver anvendt på Ukraines politistationer og domstole til at retsforfølge enkeltpersoner.
Ifølge Aksel V. Carlsen, dansk forfatter og samfundsforsker, har Myrotvorets afsæt i nynazister og højrenationalister. Hjemmesiden er ifølge ham “et vigtigt magtinstrument til hjernevask” og til at udbrede “hadkultur” mod etniske russere, der af de ukrainske nynazister bliver anset som undermennesker.
Myrotvorets indeholder desuden stærke billeder af myrdede soldater. Læsere af Arbejderen er derfor på forhånd advaret, hvis de tilgår siden.
Anklaget for landsforræderi
En af de nyeste på Myrotvorets-listen er Mikhail Pogrebinskij, der er en internationalt kendt ukrainsk analytiker og leder af Kyjivs Center for Politik- og Konfliktforskning.
Han er kendt for saglige og nøgterne analyser og har i flere år inden invasionen optrådt både i vestlige medier samt på ukrainsk og russisk TV.
Pogrebinskij blev i år udsat for razzia, hvor politiet beslaglagde hans PC’er og slæbte ham med på stationen til forhør. Senere blev han løsladt med formaninger om ikke fremover at udtale sig til russiske medier.
Han er senere ved Kyjivs regionale domstol anklaget for landsforræderi.
Anklagen lyder:
“Indgreb i Ukraines suverænitet og territoriale integritet” samt “medskyldig i de russiske myndigheders forbrydelser mod Ukraine og dets borgere.”
Ifølge anklageren er han desuden “skyldig i handlinger, der har til formål at tvangsændre eller omstyrte den forfatningsmæssige orden”. Han anklages for at stå bag “propaganda om krig, vold, tilskyndelse til inter-etnisk, racemæssigt, religiøst had samt krænkelse af menneskerettigheder og frihed”.
12-årig pige på listen
Den 12-årige Faina Savenkova fra byen Luhansk har skrevet digte om fred og har offentligt spurgt, hvorfor børn skal dø i Ukraine-krigen. Kort efter kom hun på Myrotvorets-listen i Ukraine over “antiukrainske” elementer. Også hun fremgår med navn, foto og adresse.
Den 12-årige pige er inkluderet på den sorte liste, fordi hun blandt andet har underskrevet appeller til støtte for Ruslands invasion og imod Ukraines angreb på den ukrainske region Donbass.
Siden 2014 har 14.000 mennesker mistet livet som følge af krigen mellem Ukraine og de separatistiske styrker i Donbass, hvor størstedelen af indbyggerne er etniske russere.
Ifølge Myrotvorets har børnepoeten Faina Savenkova udført “antiukrainsk propaganda” og deltaget i “offentlige upatriotiske arrangementer”.
Fyret for at ville beskytte børn
Til mronline.org siger Faina Savenkova, at FN burde presse endnu mere på for at fjerne hende fra siden og lukke den. Hun kræver desuden, at FN beskytter børn i krigen.
I januar i år krævede den russiske regering ligeledes, at FN’s børneorganisation UNICEF træder i karakter og kræver stop for, at børn bliver inkluderet på Myrotvorets.
Kort efter krævede Ukraines ombudsmand, Lyudmila Denisova, at oplysninger om børn blev fjernet fra siden.
I stedet kom ombudsmanden selv på Myrotvorets-listen. Og i maj – efter fire år på posten og midt under den russiske invasion – blev hun fyret af Ukraines parlament.
Grækere sortlistet
Mange af personerne på Myrotvorets er ude af stand til at få job, mens andre har været udsat for attentater, trusler og er blevet afpresset, skriver det græske dagblad Rizospastis og tilføjer, at også tre græske statsborgere er på Myrotvorets-listen over “fjender af Ukraine”.
Her optræder blandt andre det græske parlaments næstformand Giorgos Lambroulis, der er medlem af kommunistpartiet KKE.
Han er erklæret “persona non grata” eller “uønsket person” i Ukraine, da han støtter Ukraines Kommunistiske Parti, der er blevet erklæret for ulovligt af den ukrainske regering.
Ifølge Myrotvorets samarbejder grækeren med en terrororganisation.
Tæt knyttet til myndighederne
Hvem står egentlig bag den omstridte sorte liste fra Myrotvorets?
Siden er tilsyneladende tæt tilknyttet personer omkring de ukrainske myndigheder.
Stifteren af Myrotvorets er Heorhiy Tuka, der er en ukrainsk forretningsmand, som i de senere år har været ansat i det politiske system. Tuka bryster sig af, at Myrotvorets har indsamlet data på over 25.000 personer.
Oleg Kalashnikov, der var tidligere næstformand i oppositionspartiet Regionernes Parti, fremgik på Myrotvorets, før han blev myrdet. Kort efter blev journalisten Oles Buzina, der ligeledes var at finde på listen, også myrdet.
Læs også
– Mere end 300 på listen er enten arresteret eller ødelagt – så hvorfor skulle jeg bekymre mig om to skurke, der er skyld i krigen, sagde Tuka til den ukrainske netavis vesti.ua i 2015 om de to dræbte.
Hjemmesiden – hvis motto er “For offentlighedens bedste” – er desuden blevet offentligt promoveret af rådgiveren for Ukraines indenrigsministerium Anton Herashchenko. Han var med til at starte siden, skriver den ukrainske menneskerettighedsgruppe Human Rights Platform.
Han er en fremtrædende politiker og embedsmand, der blandt andet har været præsidentrådgiver og viceindenrigsminister under den nuværende præsident Volodymyr Zelenskij.
Herashchenko havde ifølge ministeriets hjemmeside ansvaret for ”at garantere, at indenrigsministeriets virke fremover sker på legitimt grundlag”. Og ministeriet skulle “gå i dialog med medierne og sørge for gennemsigtighed i ministeriet”.
“Journalister bør kunne udføre deres arbejde”
Samme Anton Herashchenko kunne i 2016 skrive på Myrotvorets, at navne på over 7000 ukrainske og udenlandske journalister, der har opnået akkreditering i ”bananrepublikken” Donetsk, var blevet lagt ud på websiden “til advarsel”, rapporterede journalisten Danilo Elia i 2015 i en rapport fra European Centre for Press and Media Freedom.
Den 24. maj 2016 skrev den internationale komite til beskyttelse af journalister, Committee to Protect Journalists, et åbent brev til den daværende ukrainske præsident Petro Porosjenko. De opfordrede ham til at “fordømme de ubegrundede og skadelige påstande, offentliggjort på Myrotvorets, og beskytte dem mod trusler og chikane”.
I juni 2016 krævede G7-landenes ambassadører, at Kyjiv-styret burde slette personlige data fra siden. G7-landene tæller blandt andre Canada, Frankrig og Italien.
Myrotvorets blev allerede før krigen brugt som offentlig gabestok og benyttet både af højreradikale aktivister i deres vilkårlige overfald på anderledes tænkende.
Aksel V. Carlsen, forfatter og samfundsforsker
“Journalister bør kunne udføre deres arbejde uden trusler, chikane og intimidering. Det er afgørende og i Ukraines interesse, at journalister kan rapportere om begivenhederne i Donbass og andre steder”, skrev G7-landenes ambassadører.
To år efter krævede Tyskland også, at Myrotvorets blev lukket ned. Det skete, efter at den tidligere tyske forbundskansler Gerhard Schröder var havnet på listen.
Sidste år vedtog EU-parlamentet ligeledes en opfordring om, at siden blev lukket. Det skete med få linjer i punkt 73. Efterfølgende er intet sket, selv om Ukraines myndigheder den 11. maj 2016 startede en “foreløbig undersøgelse”.
En offentlig gabestok
Forfatter og samfundsforsker Aksel V. Carlsen er uforstående overfor, at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, intet gør for at lukke siden.
– Myrotvorets blev allerede før krigen brugt som offentlig gabestok og benyttet både af højreradikale aktivister i deres vilkårlige overfald på anderledes tænkende, ved jobsamtaler og af det ukrainske bankvæsen til at kontrollere kunders baggrund, siger han.
Aksel V. Carlsen mener, at Myrotvorets og de andre sorte lister er udtryk for “rene svinestreger”.
– Men jeg synes ikke, at sådanne svinestreger skal undskylde den russiske invasion og de forbrydelser, der også sker fra denne side, siger han.
Dog er han kritisk overfor, at Zelenskyi sidste år lukkede kritiske tv-stationer og hjemmesider med tilknytning til Oppositionsplatform for Livet, der er det næststørste parti i Ukraines parlament. Dette er i strid med Ukraines forfatning. Samtidig er 11 politiske partier blevet forbudt, siger Aksel V. Carlsen.
Læs også
Afsæt i nynazister og højrenationalister
Aksel V. Carlsen oplyser, at alle ukrainske banker fra 2015-2021 var underlagt en instruks fra Ukraines Nationalbank om, at de ved kundebetjening skulle tjekke, hvorvidt klienten var registreret på Myrotvorets. Denne instruks blev dog fjernet i 2021 – antagelig efter vestlig kritik, mener Aksel V. Carlsen.
Aksel V. Carlsen har gået i skole i den ukrainske by Mariupol og følger i dag ukrainsk politik tæt.
Han er født i København i en dansk-ukrainsk familie. Fra 1956 til 1991 boede Aksel V. Carlsen i Sovjetunionen. Han har en ph.d. i historie fra Moskva og en ph.d. i statskundskab fra Aarhus Universitet. I de senere år har han skrevet flere bøger og artikler om politiske forhold i Norden, Sovjetunionen og de tidligere sovjetrepublikker.
Aksel V. Carlsen mener, at Myrotvorets både før og under den nuværende krig i Ukraine har en “betydelig bredere rolle” end blot en simpel sort liste.
– Websiden er et vigtigt magtinstrument til hjernevask og til at udbrede dén hadkultur, der har medført vilkårlig angiveri i hverdagen. Med afsæt i nynazister og vestukrainske højrenationalister er den udviklet siden Majdan-begivenhederne i 2014, siger han til Arbejderen.
Foto: Dimitar Dilkoff/AFP/Ritzau Scanpix
Aksel V. Carlsen mener, at websiden er præget af elementer af racisme.
– Dén viser indhold, der centrerer sig omkring påstanden om, at russere er undermennesker – kontra ”os”, der er civiliserede og hvide ariere, lyder det fra samfundsforskeren.
– Hadet er rettet mod de mange russisk-sindede indbyggere i Sydøstukraine. De er, siden Kyjiv-styret i 2014 startede sin væbnede antiterrorkampagne (ATO) imod befolkningen i Donbass, blevet betegnet som terrorister, fordi de kræver regionalt selvstyre. I dag er hadet også rettet mod Putin, Rusland og generelt mod russere, fortsætter han.
Dermed blev der opbygget et fjendebillede og mentalt grundlag for den ”patriotisme”, der nu appelleres til i kampen mod besættelsesmagten, mener Aksel V. Carlsen.
Uddyber konfrontationspolitik
Aksel V. Carlsen mener, at Myrotvorets står i skærende kontrast til de “flotte ord fra Kyjiv om værn om Vestens værdier”.
– Tænk på, at præsident Zelenskij tilbage i 2019 blev valgt som “fornyelsens” og “fredens” præsident, da han slog den berygtede siddende præsident, Petro Porosjenko. I virkeligheden har Zelenskij forud for invasionen ikke blot videreført, men uddybet den konfrontationspolitik, der har præget Ukraines politik siden kuppet i februar 2014, mener Aksel V. Carlsen.
Med kuppet i 2014 hentyder han til den forfatningsstridige magtovertagelse, der skete efter den såkaldte Majdan-revolution, og som blev støttet aktivt af især USA og EU.
Flere sorte lister
Myrotvorets er ikke den eneste sorte liste i Ukraine. Man må derfor ikke forveksle Myrotvorets med den sorte liste, som Ukraines nationale sikkerhedsråd har lavet.
Her stemples blandt andre fire danske forskere og debattører som “pro-russiske”. Blandt andre den danske forfatter og ruslandsekspert Jens Jørgen Nielsen, freds- og konfliktforsker Jan Øberg og professor ved Aalborg Universitet Li Xing fremgår på listen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
