Den offentlige sektor anno 2024
Valerii Zaluzhnyi, øverstkommanderende for Ukraines væbnede styrker, indrømmer, at den ukrainske modoffensiv, der blev lanceret i juni, er nået “en blindgyde”. Dét fortæller han den britiske ugeavis The Economist.
Regeringer i Vesten har brugt milliarder af kroner på våben til Ukraine og deltaget i træningen af ukrainske soldater – alt sammen i håbet om at Ukraine ville være i stand til at bryde de russiske linjer. Men selv i Vesten må flere nu erkende, at missionen er mislykket.
“Næsten fem måneder efter lanceringen af den ukrainske modoffensiv i den sydlige del af landet deler vestlige soldater og analytikere den samme bitre observation: Kyivs hær har gjort meget få fremskridt, og frem for alt rykker den ikke længere frem”, skrev det franske dagblad Le Monde den 27. oktober.
At det ikke er lykkedes Ukraines hær at bryde igennem de russiske linjer skyldes især, at ukrainske styrker er kørt fast i russiske minefelter, samt at Rusland effektivt har kunnet overvåge modpartens grupperinger og derved haft nemmere ved at bekæmpe dem.
Indrømmer undervurdering
Da den ukrainske hær lancerede sine første angreb på de russiske linjer i Østukraine den 4. juni, havde den vestlige verden store forhåbninger til operationen.
I løbet af foråret havde Ukraine samlet soldater og udstyr til at bryde igennem de forsvarsværker, Rusland havde opført langs den 1000 kilometer lange frontlinje. Tolv ukrainske brigader med omkring 35.000 soldater var blevet dannet specielt til denne militære manøvre.
Lande som USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig havde doneret kampvogne og andet militærudstyr op til modoffensiven.
Kort efter den militære operation var begyndt, meldte den danske regering sig desuden klar til at donere 19 F-16-kampfly til Ukraine. Den samlede værdi af den danske militære støtte til Ukraine beløber sig til cirka 11,1 milliarder kroner, oplyser de danske myndigheders fælles hjemmeside Kriseinformation.dk.
Alligevel må den ukrainske øverstkommanderende Valerii Zaluzhnyi nu erkende, at missionen ikke er lykkedes. Han indrømmer selv, at han undervurderede Rusland, da han i sin tid forudså, at Ruslands militære kapacitet hurtigt ville blive udtømt. Dét oplyser den polske tænketank Centre for Eastern Studies.
Vil ikke sendes i krig
Ruslands minefelter og overvågning kombineret med de mange uerfarne soldater, der blev sendt i krig for Ukraine, og manglen på moderne militærteknologi har ifølge Zaluzhnyi betydet, at den ukrainske hær højest har været i stand til at rykke 17 kilometer frem i løbet af de fem måneder.
Zaluzhnyi siger også, at Ukraine har begrænset kapacitet til at træne reserver på sit territorium, og at der er problemer med at rotere soldaterne i frontlinjen.
Siden krigen mellem Rusland og Ukraine startede, har det været ulovligt for ukrainske mænd i alderen 18 til 60 år at forlade landet (medmindre de kvalificerede sig til at blive undtaget).
Men tusindvis af mænd i Ukraine har alligevel forsøgt at undgå at blive sendt i krig ved at bruge deres livsopsparinger til at bestikke læger eller grænsevagter, så de enten kunne få en lægejournal med en rygskade eller en fri passage ud af Ukraine.
Det totale antal dræbte ukrainere i modoffensiven er umuligt at sige. Der er nemlig en verden til forskel på, hvad henholdsvis vestlige og russiske medier rapporterer.
Embedsmænd i USA sagde i august, at op mod 70.000 ukrainske soldater var blevet dræbt og mellem 100.000-120.000 kommet til skade siden den russiske invasion, der startede i februar 2022. Til sammenligning sagde Ruslands forsvarsminister Sergey Shoigu i oktober, at 900.000 ukrainske soldater er blevet dræbt eller kommet til skade alene i løbet af den fem måneder lange ukrainske modoffensiv.
