Analyse
Imens krisen i ukrainsk politik fortsætter, bør man fremover antageligvis hæfte sig ved navnet Dmitrij Razumkov. Han blev i sidste uge afskediget fra den magtfulde post som parlamentsformand i Ukraine.
Det afgørende mistillidsvotum kom dog ikke fra oppositionen, men fra et flertal i hans eget parti.
Den 38-årige (nu forhenværende) parlamentsformand Dmitrij Razumkov har ellers ved præsidentvalget i 2019 været leder af Volodymyr Zelenskijs valgkampagne. Og ved parlamentsvalget samme år var Razumkov spidskandidat for Zelenskijs i hast konstruerede parti Folkets Tjener, som fik et overvældende flertal i parlamentet.
Foto: Mykola Lazarenko/The Presidential Administration of Ukraine/ CC 4.0
Hans omdømme som hæderlig og intelligent var vigtig for at skabe vælgertillid til entertaineren Zelenskij som et alternativ til daværende præsident Porosjenko.
I de to år med Zelenskij som præsident har Razumkov pligtopfyldende fungeret som nummer to på landets politiske rangstige uden at markere sig klart politisk. Ligesom Zelenskij er han opvokset i en russisktalende familie, men de slog begge over til ukrainsk sprog ved offentlig optræden.
Som politisk person adskiller Razumkov sig dog fra Zelenskij. Han har aldrig anvendt samme russofobiske udtalelser som præsidenten, han er reserveret og nøgtern med analytisk sans.
I få tilfælde har han dog ganske legitimt diskret tilkendegivet en uenighed ved møder i Ukraines Nationale Sikkerhedsråd, som han er medlem af. Netop dette råd, der ikke er omtalt i forfatningen, har Zelenskij som præsident gjort til det omdrejningspunkt med øget magt – på bekostning af regering, parlament og retsvæsenet.
Men det er sket imod Razumkovs vilje. Derfor har han undladt at støtte nogle af rådets seneste beslutninger. Det gælder eksempelvis:
- Lukningen (uden dommerkendelse) af tre oppositions-TV-kanaler, der ejes af forretningsmanden Viktor Medvedtjuk, der samtidig er leder af det socialliberale OP-parti.
- Beslutningen om en diskutabel ”oligark-lov”.
- Skærpede regler for anvendelse af russisk sprog som i hverdagen ellers anvendes af tre fjerdedele af befolkningen.
- Loven om salg af landbrugsjord.
Efterfølgende blåstemplede Folkets Tjeners flertalsgruppe disse beslutninger i parlamentet. Typisk for denne i øvrigt usammenhængende partigruppes ønske om dominans i parlamentet er, hvordan man efter valget i 2019 fordelte siddepladserne i salen.
Gruppeformanden forklarede dengang ud fra princippet, ”the Winner Takes it All”, at gruppen besluttede at besætte alle forreste rækker, så oppositionen blev placeret på de bagerste stole. Ifølge dagbladet Kommersant sagde han:
”Dette er dels for, at vi kan forhindre oppositionen i at erobre talerstolen fysisk. Og dels fordi TV-kameraerne i højere grad bør have fokus på os og ikke på oppositionen. Dermed er denne ordning effektiv og forhindrer de andre i at dyrke deres ego”.
”Oligark-loven”
Den nævnte ”oligark-lov” skulle umiddelbart føre til oprettelse af et register over landets rigeste personer for at skabe transparens omkring deres politiske aktiviteter. Blandt dem figurerer 12-14 ukrainske milliardærer på Forbes, det amerikanske erhvervsmagasins liste over verdens rigeste personer.
Men parlamentets oppositionspartier var uenige i flere detaljer og formulerede over 1000 ændringsforslag til lovudkastet. Blandt andet reagerede de imod, at det var Det Nationale Sikkerhedsråd, der skal afgøre, hvem af oligarkerne der skulle registreres.
Nu viser de nye Pandorapapirer, at de begge – både Porosjenko og Zelenskij – er blandt dem, der har skjult formuer i skattely. I begge tilfælde for at slippe for at betale skat hjemme.
De øjnede en risiko for, at den nye lov vil legitimere samme form for vilkårlighed, som da Zelenskij i februar i år lukkede tre oppositions-TV-kanaler ejet af Viktor Medvedtjuk. Og denne opfattelse delte Dmitrij Razumkov.
Disse cirka 1000 ændringsforslag blev dog ikke behandlet. De blev på indstilling af Sikkerhedsrådet – og med Folkets Tjeners accept – helt fjernet fra dagsordenen.
Derfor valgte Dmitrij Razumkov at tage affære. Han henviste til, at Ukraines ombudsmand havde påpeget, at ”oligark-loven” vil krænke ytringsfriheden og andre menneskerettigheder, og han sendte lovudkastet til vurdering i Europarådets Venedig-kommission. Det vakte vrede i Zelenskijs nærmeste omkreds. Der forventes svar fra Venedig-kommissionen i løbet af oktober.
”Er du holdt op med at slå din hustru?”
Selve grundlaget for i al hast at vælte Dmitrij Razumkov er spinkelt. Ved et stormfuldt møde i parlamentet sagde gruppeformanden for Folkets Tjener blot, at Razumkov ”ikke mere repræsenterer partigruppens interesser”. Men ingen konkrete anklager.
Det nærmeste, man kom, var, da samme gruppeformand – ifølge dagbladet Kommersant – udfordrende spurgte Razumkov om dennes holdning til nogle af Zelenskijs seneste politiske udfordringer:
- “Er De enig i, at Viktor Medvedtjuk er en fjende af Ukraine?”
- ”Hvorfor har De ikke slukket for mikrofonen, når OP-partiets ordfører – som jo er Kremls talsmænd her i salen – tager ordet?”
- ”Mener De, at oligarkerne udgør en trussel for Ukraine?”
Alt sammen på en måde der kan sammenlignes med det klassiske indlæste spørgsmål: ”Er du holdt op med at slå din hustru?”
Næsten samtidig med dette møde i parlamentet blev et parlamentsmedlem, der sidste år forlod partiet Folkets Tjener i protest mod dets politiske impotens, fundet død i en taxa i Kijev.
Da det ikke er første mystiske dødsfald blandt landets kritiske politikere og journalister, er det med til at danne omridset af en fortsat politisk krise i Ukraines herskende elite.
Befolkningens bekymringer
De aktuelle modsætninger i eliten kom frem i en situation, hvor den brede befolkning ellers har andre bekymringer, som mange føler, at magthaverne ignorerer.
Det gælder myndighedernes mangelfulde indsats imod corona. Det gælder en stigende inflation og voksende sociale uro på grund af stigende priser på el, gas og varme samt regeringens udkast nr. 5388 til en ny arbejdslovgivning.
I sidste tilfælde er der tale om begrænsning af fagforeningernes rettigheder, hvilket har fået den ellers systemloyale faglige landsorganisation ud på gaden til demonstrationer. Og oven i det kalkulerer udkastet til næste års finanslov med at øge militærudgifterne med 11 procent i forhold til 2021. Fra at de i 2013 var på knap 1,8 milliarder amerikanske dollars, bliver de nu på 4,8 milliarder dollars.
På den baggrund er opbakningen til præsident Zelenskij og hans parti faldet markant i forhold til 2019.
Zelenskij som ”klon af Porosjenko”?
Opgøret med Dmitrij Razumkov er ikke iværksat for at løse de sociale problemer eller for at skabe fred i Donbass, hvilket ellers stod øverst på valgprogrammet – både hos Zelenskij i 2019 og hos den forrige præsident Petro Porosjenko i 2014.
Zelenskij er ikke blevet den fornyer, som mange forventede. En vittig ukrainsk kommentator har endda beskrevet Zelenskij som ”en klon af Porosjenko”.
Som bekendt vakte det statskup, der blev begået i Kijev i februar 2014 af nationalister og provestlige kræfter, utilfredshed især hos Østukraines befolkning.
Læs også
Da borgerkrigen derefter brød ud, knyttede landets vælgere ved det efterfølgende præsidentvalg i maj 2014 et håb til chokolade-oligarken Porosjenko om fred og stabilitet.
Men hverken han eller hans efterfølger, entertaineren Volodymyr Zelenskij har indfriet dette håb. De har begge afvist at følge Minsk-aftalen og forhandle direkte med ledelsen af udbryderrepublikkerne i øst. Og nu viser de nye Pandorapapirer, at de begge – både Porosjenko og Zelenskij – er blandt dem, der har skjult formuer i skattely. I begge tilfælde for at slippe for at betale skat hjemme.
Forsøg på at styrke magtpositionen
Fremtiden for Ukraines magthaverne er afhængig af Vestens gode vilje. Men Zelenskij og hans stab mener, at Vesten undervurderer landets geopolitiske betydning.
I deres had mod Rusland føler de sig svigtet, men overser, at både USA og EU i stigende grad retter blikket mod Kina og Stillehavsområdet. Og de mange aktuelle brodne kar i selve Ukraine har ikke styrket tilliden til landets ledelse.
Åbenbart har Zelenskij nu – for at aflede opmærksomheden fra de mange uløste indenrigspolitiske problemer – valgt at styrke sin ellers ret dominerende magtposition.
- 41.483 millioner indbyggere.
- Det andet største land på kontinentet efter Rusland med sine 603.500 kvadratkilometer.
- Hovedstad: Kijev.
- Blev selvstændigt i 1991 efter sammenbruddet i Sovjetunionen.
- Grænser op til Hviderusland mod nord, Rusland mod øst, Sortehavet og Azovhavet mod syd, Moldova, Rumænien mod sydvest og mod Slovakiet, Ungarn og Polen mod vest.
- forventet årlig inflation i 2021: 7,9 procent.
- Forventet vækst i BNP i 2021: 4 procent.
- BNP ifølge Verdensbanken: 155,6 milliarder dollars i 2020.
- Gæld: Ukraines offentlige gæld var i 2020 på 65,4 procent af landets BNP mod 50,4 procent i 2019.
Kilde: IMF
Dels ønsker han ingen personlige konkurrenter, hvad enten det er Dmitrij Razumkov eller Kijevs borgmester, mesterbokseren Vitalij Klitjko. Og dels skal præsidenten – i tilfældet af at der skal udskrives nyt præsidentvalg i utide (hvilket den stigende utilfredshed med Zelenskij kan medføre) – træde tilbage og overlade ansvaret til en parlamentsformand. Derfor er sidstnævnte post nu overdraget til en person, som Zelenskij har større tillid til.
Vesten imødekommer stadig Zelenskijs ønsker om økonomisk og militær støtte, men samtidig er der tegn på, at Vestens ledere er ved at miste tilliden til Zelenskij. Hvis den tilsyneladende lovlydige og moderate Dmitrij Razumkov engagerer sig i en fortsat magtkamp, kan det være, at Vesten vil få en mere acceptabel medspiller. Ifølge den ukrainske analytiker Kirill Moltjanov kræver det, at Razumkov får støtte fra finans- og industrigrupper samt medierne.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
