Korruptionen i Vestens regeringer og regeringsdannelser er nu så omfattende, at vore såkaldte demokratier kun følger den stærkeste militærmagt. Magt har ret og folket kommer i anden række. Vestens politikere er i dag historieløse marionetdukker tilfalds for den allestedsværende propaganda som støtter den vestlige våbenindustri. Jeg føler virkelig med Köbele.
Efter flere ugers møder mellem politikere i Tyskland har regeringen ledet af socialdemokratiske SPD og den konservativt-liberale opposition nu besluttet at afsætte dét, der svarer til 743 milliarder danske kroner, til militæret.
Med den nye aftale søndag i sidste uge kommer Tyskland til at leve op til NATO’s mål om at bruge to procent af landets bruttonationalprodukt på militæret.
På grund af Ruslands angrebskrig i Ukraine kan jeg ikke finde argumenter imod, at Sverige og Finland melder sig ind i NATO.
Gregor Gysi, Die Linkes parlamentariske gruppeleder og udenrigspolitiske ordfører
Og Tyskland indtager derved atter sin plads som en af de absolut tungeste militærmagter i Europa.
Dét gør Patrik Köbele vred. Han er formand for Tysklands Kommunistiske Parti.
Han giver i et interview med Arbejderen udtryk for, at den tyske imperialisme er særlig aggressiv – og har været ansvarlig for at udløse to verdenskrige, flere kolonikrige med millioner af ofre samt skabt nød og elendighed for de folk, der er ramt af krig og undertrykkelse.
Die Linke støtter udvidelse af NATO
Patrik Köbele fortæller, at oprustningen begyndte i Vesttyskland i 1952 – og at Tyskland i dag er klar til flere krige. Ikke siden 1945 har faren for, at dette land bliver en del af en krig, været så stor, som den er nu, vurderer han.
Derfor er hovedopgaven for arbejderbevægelsen fortsat kampen for fred, mener Köbele. Men landets største erklærede vesntreparti, Die Linke, er ved at “gå i opløsning på fredsspørgsmålet” og vakler på sin modstand mod NATO.
Gregor Gysis, der er Die Linkes udenrigspolitiske ordfører, sagde til Süddeutsche Zeitung den 23. marts, at “venstrefløjen bør revurdere nogle af sine synspunkter”.
– På grund af Ruslands angrebskrig i Ukraine kan jeg ikke finde argumenter imod, at Sverige og Finland melder sig ind i NATO. Jeg forstår deres bevæggrunde. De overvejer at blive medlemmer, da de går ud fra, at et NATO-medlem ikke vil blive angrebet. Det ville jo trods alt også betyde en tredje verdenskrig, sagde han.
Sverige og Finland ansøgte i sidste måned om optagelse i NATO.
Men Köbele finder det problematisk, at et venstrefløjsparti som Die Linke nu støtter en udvidelse af den militære NATO-alliance.
– Desværre er dele af den tyske venstrefløj slet ikke klare i sin krigsmodstand. Ja, desværre stiger antallet af NATO-tilhængere i Die Linke, siger han til Arbejderen.
Die Linke har 63.000 medlemmer, 39 mandater i Forbundsdagen og syv pladser i EU-parlamentet. Det bekender sig til “demokratisk socialisme” og er et af de toneangivende partier i Europæisk Venstreparti, som også det danske Enhedslisten er medlem af.
– Muligvis er det også sådan, at dele af Die Linke, der tidligere ikke turde formulere en positiv holdning til NATO, nu gør det. Et fremtrædende eksempel er lederen af Die Linkes gruppe i Forbundsdagen, Gregor Gysi, som har udtalt, at han ikke længere har nogen argumenter imod udvidelsen af NATO, så Finland og Sverige kommer med, beklager Köbele.
Våben og oprustning?
Gregor Gysi gik i øvrigt også ind for, at Die Linkes parlamentsgruppe i den tyske forbundsdag gik med til de massive oprustningsplaner på 100 milliarder euro, som forbundsregeringen introducerede i forbundsdagen den 27. februar. Det samme gjorde Die Linkes netop afgåede partileder Susanne Hennig-Wellsow.
– Det indebar også våben til Ukraine og at opfylde NATO’s krav om, at alle medlemslande skal anvende to procent af deres BNP på forsvar, oplyser Patrik Köbele.
Dog fik Gregor Gysi, Susanne Hennig-Wellsow og andre kræfter i Die Linke ikke held med at overbevise alle i parlamentsgruppen eller partiets ledelse om dette.
Flere i partiets ledelse ønsker dog stadig, at Die Linke bliver mere “regeringsklar”, så partiet kan indgå i SPD’s samlingsregering med De Grønne og de liberale fra FDP. Blandt andet går flere folk i Die Linke ind for at ændre partiprogrammet for at støtte krige på FN-mandat og beslutte våbenforsendelser “fra sag til sag”.
Det fremgår af en samtale mellem dagbladet junge Welt og stifteren af Die Linke, Oskar Lafontaine, der forlod partiet i marts i år.
Glemmer imperialismen
Patrik Köbele kritiserer, at dele af Die Linke og regeringen og hele oppositionen i Forbundsdagen begrunder Tysklands oprustning med “truslen fra Rusland”.
– At gå ind for oprustning og NATO er et udtryk for, at man glemmer at analysere imperialismen. Fortællingen om, at det imperialistiske, aggressive NATO er en “defensiv alliance” har sløret manges sind. Det er desværre glemt, at NATO er rykket tættere og tættere på Rusland med fem bølger af østudvidelser.
– Det er også glemt, at NATO i otte år har støttet Ukraines krig mod folkerepublikkerne i Donbass. Krigen dér har i øvrigt kostet 15.000 mennesker livet. Det er glemt, at NATO fremmede Maidan-kuppet i Ukraine i 2014. Det er glemt, at NATO bevæbnede Ukraine mod Rusland.
– Motivationen for at glemme alt dette er åbenbart at komme overens med de herskende politiske cirkler i Tyskland. Men rent faktisk betyder det, at man ønsker at deltage i administrationen af forbundsrepublikken på vegne af monopolkapitalen, lyder det fra kommunisten Köbele.
Han mener, at NATO er en af verdens største – hvis ikke den største – aggressor.
– Tænk på, at NATO har undermineret international lov i årtier. Den frygtelige krig, vi oplever i dag i Ukraine, er et resultat af NATO’s aggression og underminering af international lov. Så vi bekæmper denne politik – ligesom vi bekæmper den tyske imperialismes nye stormagtskrav, siger Köbele.
Ingen illusion om De Grønne
Patrik Köbele kritiserer i samme ombæring ledelsen af partiet De Grønne for at gå med til oprustningen. Partiet er en del af regeringen med socialdemokratiske SPD og det liberale FDP.
– I Danmark er der nok mange, der anser De Grønne som en del af de tyske venstrekræfter. Men det har de ikke været i lang tid. I dag er de førende i partiet endda landets største krigsmagere, frem for alt udenrigsminister Annalena Baerbock og parlamentsgruppelederen Anton Hofreiter, der ofte beskrives som venstregrøn.
At være erklæret venstreorienteret og gå ind for oprustning og NATO er et udtryk for, at man glemmer at analysere imperialismen.
Patrik Köbele, formand for Tysklands Kommunistiske Parti
Ifølge den tyske avis junge Welt har Robert Habeck, Tysklands økonomiminister og medlem af De Grønne, givet udtryk for, at den tyske befolkning må forvente at miste velfærd, så Tyskland kan få råd til at opruste sig mod Rusland.
– For anden gang optræder De Grønne offentligt som krigsmagere, men denne gang uden nogen nævneværdig modstand i partiet, lyder det fra Köbele.
Kommunisten har heller intet til overs for det socialdemokratiske SPD’s oprustning og “krigskurs”.
– Atter en gang er det en SPD-ledet regering, der sørger for et vendepunkt til det værre for dette land.
Mere militarisering
Patrik Köbele kritiserer, at forsvarsaftalen om de 100 milliarder euro ekstra til våben kom på plads i Forbundsdagen, efter at den socialdemokratiske kansler Olaf Scholz, hans regering og de konservative oppositionspartier CDU/CSU blev enige om at ændre den tyske forfatning.
Forfatningen pålægger nemlig regeringen en bremse på at optage gæld. Det skal nu fremgå, at militæret ikke er omfattet af denne klausul.
De 100 milliarder euro bliver finansieres ved at stifte ny statsgæld, og pengene bliver betalt til en fond, der ikke indgår i Tysklands budget.
Allerede tre dage efter at Rusland invaderede Ukraine i februar, sagde Olaf Scholz, at regeringen ønskede at øge forsvarsbudgettet og tilføre det 100 milliarder euro. I aftaleteksten fremgår det, at Tyskland “i gennemsnit over flere år” bruger to procent af BNP på forsvar.
I dag er Tysklands hær på 200.000 mand.
Må ikke blive revet med
Patrik Köbele er ikke optimist, hvad fremtiden angår. Det er et stort problem at vakle i troen på fred, mener han.
Hvad betyder det konkret for fredsbevægelsen, at de erklærede venstrefløjspartier ændrer syn på NATO?
– Det er naturligvis en stor svækkelse af fredsbevægelsen, fordi den i stigende grad mister forbindelsen til det tyske parlament. Dette gør – og det er mindst lige så slemt – at dele af de mennesker, der er bange for krig, kan blive åbne for at lade sig integrere i den imperialistiske NATO-strategi. Et første skridt kan være at lade sig rive med af slogans som “solidaritet med Ukraine”.
– Man kan ikke være solidarisk med en stat, der har ført en brutal krig mod Donbass i mange år, og som er nationalistisk – hvor fascisterne har stor indflydelse i de militære strukturer og i sikkerhedsapparatet, slutter Köbele.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.