Imod ny lov
Den 22. til 29. juni ventes op mod 1000 fredsaktivister at slå deres telte op foran den enorme amerikanske militære Ramstein-base i Tyskland.
Hvert år arrangerer Stop Air Base Ramstein-kampagnen en fredslejr, en demonstration og andre fredsaktiviteter mod basen.
I fredslejren deltager også flere internationale gæster fra eksempelvis Filippinerne, der også kæmper imod amerikanske baser i deres land.
– Basen er operationscenter for NATO’s krigsførelse i Ukraine og kommandocentral for de planlagte langtrækkende amerikanske missiler, fortæller Karl-Heinz Peil fra Stop Ramstein-kampagnen til Arbejderen.
I løbet af ugen vil der være en række fredsværksteder med oplæg om Ramstein-basen, dens konsekvenser og om kampen for fred. Ugen slutter af med en stor demonstration mod Ramstein-basen.
I år kan kampagnen holde sin ti års fødselsdag.
– Vi har siden 2015 været aktive med kampagnen Stop Air Base Ramstein foran Ramstein-basen, som er en af USA’s vigtigste militære baser i verden, uddyber Karl-Heinz Peil.
Den tyske basekampagne har kontakter til fredsgrupper i en række andre lande, hvor USA også har oprettet militære baser. Fredsgrupperne bakker op om hinandens aktiviteter, og på fredslejren ventes deltagere fra bl.a. Schweiz, USA, Filippinerne og Østrig.
Ramstein Air Base er USA’s største militære base i Europa, og huser 16.400 amerikanske soldater og 5400 civile amerikanere.
Nej til langtrækkende missiler
Med USA’s militære baser i Tyskland er fulgt en omfattende oprustning.
I år har fredslejren ikke kun fokus på Ramstein-basen, men også på USA’s militære base i Wiesbaden.
– Efter beslutningen om at placere amerikanske hypersoniske langtrækkende missiler i Tyskland fra 2026, fokuserer den tyske fredsbevægelse primært på USA’s militære base i Wiesbaden, som er hovedkvarter for den amerikanske hær i Europa og Afrika, fortæller Karl-Heinz Peil.
Missilerne kan ramme mål, der befinder sig op til 2800 kilometer væk.
I marts afholdt den tyske fredsbevægelse en stor demonstration i Wiesbaden mod at opstille de langtrækkende missiler på amerikanske baser i Tyskland.
Herudover har næsten 60.000 politikere, kunstnere, aktivister, journalister, forfattere og mange andre tyskere skrevet under den såkaldte Berliner Erklæring i protest mod planerne om at opstille de langtrækkende missiler.
“De planlagte hypersoniske Dark Eagle-missiler vil øge spændingerne og udgøre en risiko for at blive mål for et forebyggende angreb, især for Tyskland. Desuden øger de korte advarselstider risikoen for fejlreaktioner. Udstationeringen blev besluttet uden nogen offentlig eller parlamentarisk diskussion. Der er ikke planlagt nedrustningsforhandlinger. Vi er fortsat forpligtet til ikke at løse konflikter og rivaliseringer militært, men til at gøre alt, hvad der er muligt, for at undgå eller afslutte krige”, hedder det blandt andet i erklæringen.
Tyskland anklaget for at være medansvarlig for USA’s dronedrab
Samtidig er Ramstein-basen omdrejningspunkt i den retssag som pårørende til droneofre i Yemen har anlagt mod den tyske stat.
De pårørende beskylder Tyskland for at være medskyldig i USA’s udenretslige dronedrab, fordi den tyske stat lægger jord til USA’s Ramstein-base, der spiller en central rolle i USA’s dronedrab i Afrika og Mellemøsten.
Læs også
Udland
På kant med international lov
Tysk forfatningsdomstol skal dømme i sag mod USA's dronedrab fra Ramstein-basen
– USA’s dronekrig bliver næsten udelukkende ført via Ramstein. Enhver mission i et land, som USA ikke er i krig med, er en overtrædelse af folkeretten. USA retfærdiggør sine angreb med at man fører “krig mod terror”. Men folkeretten anerkender ikke den slags krige og operationer. Det betyder, at hver eneste af USA’s dronemissioner er mord, siger Pascal Luig fra Stop Air Base Ramstein-kampagnen til Arbejderen.
Han har en klar advarsel til Danmark.
– Hvis USA begynder at iværksætte lignende ulovlige militære operationer fra dansk territorium, vil det også være en overtrædelse af folkeretten.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
