Kunst var for politisk til Brøndby Kommune
Det kan have alvolige juridiske konsekvenser at lægge jord til USA’s militære baser. Det har Tyskland erfaret.
I løbet af i år ventes den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe at tage stilling til, om den tyske stat er medskyldig i drab på uskyldige, som USA’s militær har udført med droner med data fra Ramstein-militærbasen, der ligger i Tyskland.
Om aftenen den 29. august 2012 blev Salim bin Ali Jaber og Waleed bin Ali Jaber dræbt af missiler affyret fra en amerikansk drone i en lille landsby i Yemen. Angrebet var målrettet en bil med to Al Qaeda-medlemmer.
Få måneder efter angrebet kunne gravermediet The Intercept afsløre en lækket, tophemmelig efterretningsrapport fra USA’s militær, der dokumenterede, at USA’s militær få timer efter angrebet vidste, at angrebet sandsynligvis havde ramt uskyldige civile.
Pårørerende anklager den tyske stat for at være medskyldig
I oktober 2014 sagsøgte pårørende til de to civile droneofre den tyske stat for at være medskyldig i drabene og for at overtræde både tysk og international ret, fordi Tyskland har givet USA lov til at bruge tysk territorium i USA’s dronekrig. USA’s militære dronebase Ramstein i Tyskland spillede nemlig en vigtig rolle i angrebet i Yemen.
I marts 2019 slog den regionale højesteret i Münster fast, at den tyske regering skal sikre, at USA respekterer international ret, når de bruger Ramstein-basen i sine droneangreb.
Retssagen bliver støttet af Det Europæiske Center for Konstitutionelle og Menneskerettigheder (ECCHR) og af menneskeretsorganisationen Reprieve, der kræver, at Tyskland forbyder USA at bruge Ramstein til sine dødelige droneangreb i strid med international ret.
Droneangreb er i strid med international lov. En stat, der stiller sit territorium til rådighed for militære operationer, skal håndhæve folkeretten og menneskerettighederne.
Andreas Schüller, Det Europæiske Center for Konstitutionelle og Menneskerettigheder
Juridisk direktør hos ECCHR Andreas Schüller har en klar opfordring til regeringer, der lægger jord til eller overvejer at lægge jord til amerikanske militære baser:
– Droneangreb er i strid med international lov. En stat, der stiller sit territorium til rådighed for militære operationer, skal håndhæve folkeretten og menneskerettighederne. Regeringer er forpligtede til at respektere international lov og til at forhindre eller undertrykke enhver ulovlig handling på deres territorium, også når den udføres af en anden stat, siger Andreas Schüller til Arbejderen.
ECCHR henviser til, at USA fører sine dronedrab ud i livet uden rettergang, og uden at de mistænkte har mulighed for at forsvare sig.
– Fortiden har vist, at USA har brugt militærbaser i Europa til aktiviteter, der er i strid med international lov. Det gælder eksempelvis CIA’s bortførelsesflyvninger, det amerikanske droneprogram og Irak-krigen i 2003. Når europæiske regeringer indgår aftaler med USA, skal de være bevidste om deres ansvar og forpligtelser, for at sikre at overtrædelser af international lov fortsat kan retsforfølges, og at aftaler også kan opsiges, uddyber Andreas Schüller.
Han mener, at det er vigtigt, at Danmark bevarer sin ret til at retsforfølge krænkelser af international ret, der sker fra dansk grund.
USA har tradition for ikke at tillade sager om civile droneofre. De pårørende til de to droneofre i Yemen, Salim bin Ali Jaber og Waleed bin Ali, fik lov til at få deres sag for en domstol i USA.
I 2017 afviste retten i Columbia, South Carolina at tage sagen, med henvisning til at der var tale om et “politisk spørgsmål”. Derfor forsøger de nu at få retfærdighed i Tyskland.
Ramstein-basen spillede central rolle i angrebet
USA’s militære base i Ramstein i Tyskland er omdrejningspunkt for USA’s dronekrig over hele verden. Mere end 16.000 amerikanske soldater er udstationeret på basen.
650 af dem arbejder døgnet rundt med at indsamle og analysere data fra satellitter, som de bruger til at udpege mål for det amerikanske militærs dødelige droner, der – uden varsel og uden rettergang – dræber formodede terrorister og civile overalt i verden.
Disse informationer er en forudsætning for, at USA kan foretage sine droneangreb i Yemen og andre steder i verden. Derfor sagsøgte de pårørende til de to dræbte droneofre den tyske stat.
Ifølge den tyske kampagne mod Ramstein-basen, Nej til dronekrig! Aldrig mere krig fra tysk jord, bliver langt størstedelen af USA’s dødelige droneangreb i lande som Afghanistan, Irak, Pakistan, Yemen og Afrika udført fra Ramstein-basen.
Har over 750 militære baser i 80 lande.
De udgør mellem 75 og 85 procent af alle udenlandske baser i verden.
Størstedelen ligger i Tyskland, Japan, Sydkorea og Italien.
Fire europæiske lande er involveret i USA’s dronekrig:
- Storbritannien, Tyskland og Holland deler efterretninger, så USA kan lokalisere potentielle mål.
- Tyskland og Holland leverer metadata fra kommunikation, som kan bruges til at målrette angreb.
- Storbritannien, Tyskland og Italien tillader USA at operere på deres territorium, hvilket er afgørende for, at det amerikanske droneprogram kan udføre angreb globalt.
- Italien tillader USA at afsende væbnede droner fra en amerikansk militærbase på Sicilien.
- USA’s baser i Tyskland, Storbritannien, Italien og Holland betyder, at de fire europæiske lande har et muligt medansvar for ulovlige drab udført af USA’s droner.
Kilde: overseasbases.net
Ifølge kampagnen har USA udført op mod 5000 udenomsretlige dronedrab på mennesker i Pakistan, Yemen og Somalia samt mere end 13.000 mennesker i krigen i Afghanistan – langt størstedelen civile.
Amnesty advarer: Risikerer at være medskyldige i drab
Storbritannien, Tyskland, Holland og Italien risikerer at blive medskyldige i udenomsretlige drab, advarer Amnesty International i rapporten Deadly Assistance: The Role of European States in US Drone Strikes.
Menneskeretsorganisationen advarer flere europæiske lande mod at dele efterretninger og på øvrig vis understøtte USA’s dronekrig, medmindre de kan garantere, at droneangrebene sker inden for rammerne af folkeretten.
– Regeringerne i Storbritannien, Tyskland, Holland og Italien har i årevis bidraget til de hemmelige amerikanske drab ved at dele afgørende efterretninger og infrastruktur. Det til trods for stigende civile tab og anklager om ulovlige drab, herunder også krigsforbrydelser, siger Amnestys researcher for våbenkontrol Rasha Abdul Rahim.
Kan også ske i Danmark
Hvis Folketinget vedtager den baseaftale, som regeringen har indgået med USA, risikerer Danmark også at komme på anklagebænken for at lægge jord til overtrædelser af international ret.
Læs også
Den danske baseaftale med USA giver nemlig USA’s militær ret til “eksklusiv adgang og brug” af områder på Flyvestation Karup, Flyvestation Skrydstrup og Flyvestation Aalborg, hvor USA’s militær frit kan udstationere og bruge sine “luftfartøjer, skibe og køretøjer” og opbevare ammunition og udstationere styrker og kommunikationsudstyr, hedder det blandt andet i aftalen.
– Det er vigtigt, at Danmark tager sine folkeretlige forpligtelser alvorligt. Danmark skal sikre, at det kan forebygge, stoppe og fuldt ud vurdere ethvert påstået brud på folkeretten, som udenlandske styrker måtte begå på dansk jord, siger Andreas Schüller.
Danmark har tidligere været på kant med menneskerettighederne som følge af regeringens opbakning til USA’s terrorkrig.
I 2016 blev det afsløret, at tre fly fra USA, der har tråde til den amerikanske efterretningstjeneste CIA, i perioden 2011 til 2016 er landet i Københavns Lufthavn flere gange via lande, hvor CIA har haft hemmelige torturfængsler.
I årene efter 11. september 2001 blev flere personer kidnappet af CIA og fløjet ud til disse fængsler i privatleasede fly.
De amerikanske fly er landet i København på vej til eller fra lande som eksempelvis Afghanistan, Jordan, Qatar, Pakistan, Saudi-Arabien og Rumænien. Allesammen lande, der for 10 år siden selv drev eller hjalp CIA med at drive såkaldte “black sites”, som var hemmelige fængsler, hvor terrormistænke blev afhørt, fængslet uden rettergang og udsat for tortur.
CIA’s hemmelige fangeprogram blev afsløret i 2006.
I 2008 blev det afsløret, at et fly, der ifølge Europarådet har været særdeles aktivt i CIA’s fangeprogram. I 2004 landede det hemmelige fly N63MU tre gange i Københavns Lufthavn.
Tre gange mere har det passeret dansk luftrum, blandt andet på vej fra et formodet CIA-fængsel i Szymani i Polen. Flyet har ifølge Europarådet været særdeles aktivt i CIA’s fangeprogram.
Folketinget nedsatte i 2008 en arbejdsgruppe, der skulle undersøge, om CIA via dækselskaber og i privatleasede fly havde brugt dansk luftrum til at flyve fanger til sine hemmelige torturfængsler.
Rapporten blev offentliggjort i oktober 2008. Konklusionen var, at fangeflyvninger i Danmark hverken kunne be- eller afkræftes, og dermed var det uklart, om den danske stat havde medvirket til tortur.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
