Genudgivelse
Denne artikel blev oprindeligt udgivet den 30. december 2020. Vi genudgiver den, da debatten om Grønland igen er aktuel.
Vi sætter os i universitetets cafeteria og bestiller en kop kaffe.
Over for mig sidder 23-årige Kira Lennert Olsen.
Lige over os – på første sal – har USA indrettet et fancy kaffehjørne med indbydende, nye, bløde møbler, et stort portræt af frihedsgudinden og et stort amerikansk flag og masser af amerikanske actionfilm og bøger om USA.
Men Kira Lennert Olsen og jeg foretrækker at holde vores grønlandske kaffemik i cafeteriet.
Kira Lennert Olsen studerer samfundsvidenskab på Grønlands Universitet i Nuuk. Siden gymnasietiden har hun skrevet en række opgaver om stormagterne i Grønland.
– Min interesse for at studere samfundsvidenskab og internationale forhold og Grønland opstod, da jeg fandt ud af, at Danmark under Anden Verdenskrig solgte ud af Grønland og tillod, at USA kunne oprette militærbaser i vores land, fortæller Kira Lennert til Arbejderen.
– Det kan være svært at forestille sig, at du bor i dit eget land – men dit territorium bliver benyttet af et andet land til at oprette militærbaser og forurene.
Den unge grønlænder undrer sig især over, at hun som grønlænder ikke kan rejse frit overalt i hendes eget land.
– Hvis jeg vil rejse til eller igennem Thule, skal jeg have en særlig tilladelse og sikkerhedsgodkendes af Politiets Efterretningstjeneste i Danmark. Det kan jeg ikke forstå. Især fordi vi grønlændere aldrig er blevet spurgt, om USA skal have ret til store dele af vores land.
– USA beskyttede Grønland under Anden Verdenskrig, hvor nazisterne forsøgte at besætte dele af Grønland. Men det retfærdiggør ikke, at USA er militært til stede i Grønland i al evighed. Det er Danmark, der har indgået hemmelige aftaler med USA om at give USA ret til at bygge militærbaser på vores territorium. Hvis USA ønsker at være militært til stede i Grønland i dag, skal det være den grønlandske befolkning, der afgør det.
Atomvåben i Grønland
Og der er projekter nok at kaste sig over for unge grønlændere som Kira Lennert Olsen, der interesserer sig for stormagterne og Grønland igennem historien og i dag.
Eksempelvis om hvordan skiftende danske regeringer i årtier har forsikret den danske og den grønlandske befolkning om, at USA ikke havde atomvåben på grønlandsk territorium.
Men USA har – stik imod løfterne til den danske og grønlandske befolkning – haft atomvåben på grønlandsk jord og overfløjet Grønland med bombefly med atomvåben.
Ud over at have udstationeret atomvåben på grønlandsk jord overfløj USA under Den Kolde Krig i 1960’erne dagligt Grønland med atomvåben.
I 1968 styrtede et amerikansk B-52 bombefly ned tæt på den amerikanske Thulebase i Grønland. Ombord var fire atombomber – på trods af at både Danmark og Grønland officielt var atomvåbenfrit område.
Flystyrtet fik flere til at sætte spørgsmålstegn ved, om USA havde atomvåben i Grønland.
Men den danske regering forsikrede den danske og den grønlandske befolkning om, at det amerikanske fly ikke havde planlagt at flyve i grønlandsk territorium, men blot havde søgt mod Thulebasen for at nødlande. Og den danske regering slog fast, at man ikke ville acceptere atomvåben på dansk territorium – inklusive Grønland – i fredstid.
Men det var alt sammen løgn.
Allerede i 1957 havde den daværende regering med stats- og udenrigsminister H.C. Hansen i spidsen nemlig indgået en hemmelig aftale med USA om, at USA ikke behøvede informere Danmark, hvis de ville oplagre eller flyve over Grønland med atomvåben.
Det fremgår af den beretning, som Udenrigspolitisk Nævn i 1995 afgav om flystyrtet og den hemmelige danske og amerikanske atomvåbenpolitik i Grønland.
Beretningen kortlægger blandt andet, hvordan USA under Den Kolde Krig i to perioder – fra februar 1958 og otte måneder frem og fra december 1959 til sommeren 1965 – havde atomvåben i Grønland.
Beretningen beskriver også, at USA jævnligt fløj over Grønland med atomvåben. Faktisk var der allerede i 1967 – altså året før det amerikanske bombefly styrtede ned i Grønland – tre nødlandinger på Thulebasen med amerikanske bombefly med atomvåben ombord, konstaterer beretningen.
– Først efter næsten 40 år kom det frem i offentligheden, at USA og Danmark havde en hemmelig aftale om atomvåben i Grønland. Den grønlandske befolkning har krav på at få at vide, om der har været atomvåben i vores land eller ej. Hvorfor skulle det hemmeligholdes i årtier? spørger Kira Lennert.
– Alle de hemmelige aftaler, som USA og Danmark har indgået sammen – hen over hovedet på den grønlandske befolkning – har fået mig til at interessere mig for stormagterne og Grønland, fortæller Kira Lennert Olsen.
– Danmark handlede dobbeltmoralsk, da man udadtil sagde nej til atomvåben, men når det handlede om Grønland, var det i orden med atomvåben.
Ud af de fire atombomber, der styrtede ned, er der kun fundet vragdele fra tre af bomberne. I 2008 åbnede en dokumentar fra BBC op for, at der stadig kan ligge en bombe under isen på Grønland. Ifølge dokumentaren blev den fjerde bombe ikke ødelagt ved styrtet. Varmen ved flystyrtet bevirkede derimod, at bomben smeltede ned igennem isen og endte i havet.
– Det er vigtig viden. USA og Danmark burde som minimum undersøge, om der i dag ligger en atombombe og forurener i Grønland, mener Kira Lennert.
Atomaffald under isen
Der findes mere end 30 nedlagte amerikanske militærbaser i Grønland. Alene under Anden Verdenskrig anlagde USA 14 baser langs Grønlands øst- og vestkyst med landingsbaner og radio- og vejrstationer. Efter krigen blev alt efterladt – militære køretøjer, bygninger og tusindvis af tønder med flybrændstof.
I dag kalder grønlænderne affaldet for “amerikanske blomster”.
– USA’s manglende oprydning på de militærbaser, de har forladt, har givet min endnu mere lyst til at dykke ned i, hvad der er sket, så vi kan lære af historien. Grønland er aldrig blevet inddraget i, om baserne skulle oprettes, og hvilke krav der skulle stilles til oprydning og så videre.
– Først giver Danmark USA råderet over en masse grønlandsk territorium, og så efterlader man os med en masse forurenede områder og affald fra baserne, konstaterer Kira Lennert Olsen.
Selv om det er længe siden, at militærbaserne blev forladt, så truer forureningen fra baserne Grønland i dag.
I 2003 foretog Miljøstyrelsen en kortlægning af USA’s tidligere militærbaser i Grønland, hvor der er sandsynlighed for, at efterladt affald, olie og andre stoffer vil forurene naturen. På listen er opført 27 tidligere amerikanske baser.
Den mest forurenede tidligere militærbase er Camp Century, der blev etableret i 1958 under indlandsisen i det nordvestlige Grønland.
Camp Century-basen blev anlagt 200 kilometer øst for Thulebasen, otte meter under indlandsisens overflade med en udstrækning på 55 hektar. USA’s mål med basen var at teste, om man kunne opstille 600 ballistiske missiler og et tilhørende jernbanenet i iskappen.
På basen opholdt sig 200 soldater, der fik el fra en atomreaktor. I forbindelse med brugen af denne atomreaktor blev der lukket 178.000 liter radioaktivt spildevand ud i indlandsisen.
Det hemmelige koldkrigsprojekt fik navnet “Project Iceworm”. Projektet blev opgivet, og i 1967 blev militærbasen under indlandsisen lukket. USA tog atomreaktoren med hjem, men al infrastruktur og radioaktivt affald blev efterladt.
Grønland har ingen interesse i den militære oprustning, der foregår i øjeblikket i Grønland og i resten af Arktis. Vi skal fremme dialog og finde fredelige løsninger på konflikterne mellem stormagterne i Arktis.
Kira Lennert Olsen, studerende
Danmark har ikke siden 1964 ført tilsyn med radioaktiviteten i området omkring den tidligere militærbase, oplyste daværende udenrigsminister Martin Lidegaard i 2014 til Folketinget.
I 2016 kortlagde et hold klimaforskere affaldet i isen. Forskerne advarer i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters om, at der risikerer at sive forurening ud fra affaldet, fordi isen smelter på grund af klimaforandringerne: “Isens afløbssystem neden for Camp Century mistede 14 milliarder ton is årligt mellem 2007 og 2011”, advarer forskerne i deres rapport.
Forskerne vurderer, at op mod 24 millioner liter radioaktivt spildevand fra atomreaktoren risikerer at sive ud i den grønlandske natur. Hertil kommer 9000 ton byggeaffald, gamle jernbanespor og så videre. 200.000 liter dieselolie samt det stærkt giftige stof PCB.
Ifølge forskernes beregninger vil der om 75 år smelte mere is ved Camp Century, end der falder ny sne.
Grønlændere tvangsflyttet for at udvide militærbase
Et konkret eksempel på, hvordan grønlænderne er blevet flyttet rundt som små bønder i stormagternes skakspil, fandt sted for bare en generation siden.
I 1953 besluttede Danmark og USA at tvangsflytte 27 familier med i alt 116 voksne og børn fra Thuleområdet.
Den oprindelige grønlandske befolkning fik nogle få dage til at pakke i og blev fordrevet for at gøre plads til en udvidelse af Thulebasen, som USA i hemmelighed var begyndt at anlægge i 1948. Men nu ville USA udbygge basen til en luftoperationsbase med plads til op mod 10.000 soldater og civile og med bombefly, der kunne nå Moskva.
Derfor blev den lokale grønlandske befolkning tvangsflyttet til 160 kilometer nord for Thule – til Ingelfield-fjorden. Her måtte de grønlandske familier bo i telte med deres børn i det grønlandske efterår, indtil deres erstatningshuse blev færdige.
Med tvangsflytningen blev den oprindelige befolkning forvist fra det næsten 3000 kvadratkilometer store område, som de havde brugt til jagt og fiskeri og andre ressourcer.
Deres huse i Thule blev brændt for at hindre dem i at vende tilbage.
I 1960 skrev de lokale fangere til Grønlandsministeriet i København og krævede erstatning for det tabte område. Den danske stat besvarede ikke henvendelsen.
– Da USA oprettede Thulebasen, tvangsflyttede man et helt grønlandsk samfund. Den oprindelige befolkning i Thule fik nogle få dage til at pakke deres ting og flytte. Grønland havde intet at skulle have sagt, fortæller Kira Lennert.
Hun fortsætter:
– Tvangsflytningen af thulebeboerne er en af drivkræfterne for, at jeg ønsker et selvstændigt Grønland så hurtigt som muligt. På grund af den måde vi er blevet behandlet på igennem historien. Vi har været et redskab i USA’s og Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Grønland har ingen interesser i militærbaser og oprustning
Men for Kira Lennert Olsen er historien om USA’s militære baser og atomvåben i Grønland ikke kun af historisk interesse. For Thulebasen ligger stadig i Grønland, og dermed er hendes land ufrivilligt blevet hvirvlet ind i stormagternes geopolitiske rivalisering.
I september 2018 offentliggjorde det amerikanske forsvarsministerium et “statement of intent on defence investments in Greenland“, der slog fast, at USA vil opruste militært i Grønland.
Dagen efter bød daværende udenrigsminister Anders Samuelsen og den daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen USA’s erklæring om mere militær i Grønland velkommen.
– Arktis er af stigende betydning set fra et geopolitisk synspunkt. Vi sætter stor pris på forsvarssamarbejdet med USA i Grønland, der bidrager til vores fælles sikkerhed, samtidig med at regionen bibeholdes som et lavspændingsområde, lød det fra udenrigsminister Anders Samuelsen.
Og forsvarsministeren bakkede op:
– I fremtiden vil øget civil og militær aktivitet i Arktis kræve udvidet tilstedeværelse og overvågning. Med den danske regerings forsvarsforlig, der løber frem til 2023, styrker vi fortsat vores tilstedeværelse i Arktis. Vi værdsætter det tætte samarbejde med USA om arktiske spørgsmål, også i forhold til at forbedre operationelle kapaciteter, udtalte forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.
Men hos den unge grønlænder får planerne om mere militær i hendes land det til at løbe koldt ned ad ryggen.
– Det er problematisk, at stormagterne opruster i Arktis. Det er ikke rart at tænke på, at der findes en militærbase i Grønland. Især fordi Thulebasen gør Grønland til et militært mål i tilfælde af en konflikt mellem stormagterne. Det er uhyggeligt, mener Kira Lennert Olsen.
Hun håber, at et selvstændigt Grønland, der kan føre sin egen udenrigspolitik, åbner op for, at Grønland kan vælge at udvikle sig i en anden retning.
– Grønland har ingen interesse i den militære oprustning, der foregår i øjeblikket i Grønland og i resten af Arktis. Vi skal fremme dialog og finde fredelige løsninger på konflikterne mellem stormagterne i Arktis.
Hemmeligheder fortsætter
I maj i år meddelte statsminister Mette Frederiksen, at den danske regering er i dialog med USA om de kommende militære investeringer i Grønland og Arktis, samt at USA har været på besøg i Grønland og indhentet oplysninger om de “militære behov” i Grønland.
Det militære samarbejde mellem USA, Danmark og Grønland foregår i den såkaldte Permanent Committee, hvor amerikanske militærfolk mødes med dansk militær og danske embedsfolk fra Statsministeriet, Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet og det grønlandske selvstyre.
Arbejderen har søgt aktindsigt i møderne i Permanent Committee for at få afdækket, hvilke konkrete planer USA har om at investere militært i Grønland.
Men det er hemmeligt for offentligheden, hvad der bliver debatteret på møderne.
Arbejderen har fået afslag på at få aktindsigt i referaterne med henvisning til “væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner”.
Derfor har avisen fået næsten 100 blanke siders dagsordener og referater fra møderne i Permanent Committee.
Det eneste, der ikke er streget ud, er overskrifterne for dagsordenerne for møderne. Heraf fremgår det, at der på møderne er blevet debatteret “opdatering af Thule Air Base”, “opgradering af Thule-radaren”, en “bredere brug af Thule Air Base”, “forsvarssamarbejde” og “fælles forsvarsinvesteringer – lufthavne”.
Nej til flere stormagter
Den unge studerende håber på at opleve et selvstændigt Grønland, der handler med og har diplomatiske forbindelser til hele verden.
Grønland skal ikke være en del af en bestemt militær eller økonomisk blok eller underlægges overnationale sammenslutninger som eksempelvis EU.
– Hvis vi bliver en del af EU, bliver vi bare underlagt endnu en stormagt ud over Danmark. EU støtter blandt andet Grønlands uddannelsessektor. Men vi skal helt klart ikke være en del af EU. Vi skal selv kunne bestemme over vores fiskeri og vores øvrige områder.
Den unge grønlandske studerende er også skeptisk over for andre stormagters forsøg på at få en bid af Grønland.
USA har vedtaget en såkaldt hjælpepakke på 83 millioner kroner til Grønland, der blandt andet skal gå til at fremme udnyttelsen af Grønlands råstoffer.
– Hvorfor vil USA pludselig “rådgive” Grønland om udvikling af råstoffer? USA har en skjult dagsorden. USA har også åbnet et konsulat her i Nuuk, der deler kontor med Arktisk Kommando. Det understreger bare, at USA i øjeblikket forsøger at få mere indflydelse i Grønland, forudser Kira Lennert Olsen.
– Vi vil gerne kende USA’s reelle hensigter her i Grønland. Historien har vist en række negative konsekvenser af USA’s tilstedeværelse i Grønland. Så når USA ønsker mere indflydelse i Grønland, må vi kræve åbenhed, så vi kan få en debat af USA’s egentlige dagsorden.
Men det er svært at få en debat i Grønland om landets fremtid.
– I dag er det svært at få indsigt i – og dermed få en offentlig debat – om udenlandske interesser i Grønland. Danmark bestemmer jo udenrigspolitikken i Grønland. Derfor går alt via Udenrigsministeriet i København. Det betyder, at det grønlandske samfund ikke bliver nok oplyst om, hvad der foregår i vores eget land. Mange informationer om Grønland og udenlandske stormagter ligger i Danmark, og det er her, der forhandles, og aftaler bliver indgået.
– Vi skal sikre mere viden om stormagternes historie i Grønland og om forholdet mellem USA, Danmark og Grønland – og hvad det har af konsekvenser for Grønland.
Den danske regering har forpligtet sig til at inddrage Grønland i dansk udenrigspolitik i Arktis. Men i praksis tromler den danske regering hen over Grønland i spørgsmål om sikkerheds- og udenrigspolitikken i Grønland og resten af Arktis. Eksempelvis var Grønland ikke inviteret med, da statsminister Mette Frederiksen sidste år mødtes med USA’s præsident Trump forud for et NATO-topmøde for at drøfte fremtiden for Arktis og Grønland.
– Den danske regeringen giver udadtil udtryk for, at Danmark og Grønland er ligeværdige. Men samtidig fortsætter den danske regering og USA med at fastlægge kursen for Grønland hen over hovedet på den grønlandske befolkning og vores parlament, konstaterer Kira Lennert Olsen.
– Vi aner ikke, hvad USA’s regering og Danmarks regering taler om, når de mødes i hemmelighed uden om Grønland. Vi aner ikke, om de indgår åbne eller lukkede aftaler om Grønlands fremtid. Så længe Danmark bestemmer over Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik, kan man ikke afvise, at stormagterne igen vil fremme sine egne udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser på bekostning af den grønlandske befolkning, advarer den unge studerende.
– Det er Grønland og ikke Danmark, der ligger i Arktis. Den eneste grund til, at Danmark er en arktisk magt, er på grund af Grønland. Danmark har – via Grønland – en vigtig international stemme i Arktisk Råd. Det gør Danmark til en vigtig alliancepartner for USA, og Danmark får rabat på sit kontingent til NATO, fordi man stiller Grønland til rådighed for USA.
Med sig på mødet med Trump og NATO sidste år havde statsministeren 1,5 milliarder kroner til oprustning i Arktis.
De mange penge skal blandt andet bruges på radarer, der skal overvåge luftrummet over Grønland. Regeringen er også klar på at bruge flere hundrede millioner kroner på at klargøre de tre danske fregatter, der er udpeget til at indgå i NATO’s missilforsvar i Arktis. De tre fregatter er allerede i dag udstyret med missillaunchere, så nu skal der købes såkaldte missiler for op mod 100 millioner kroner per styk, så Danmark kan hjælpe USA og NATO med at nedskyde fjendtlige fly og missiler.
Partierne bag forsvarsforliget er netop nu i gang med at forhandle om, hvordan de 1,5 milliarder kroner skal fordeles. Den danske oprustning foregår i tæt dialog med USA, der ønsker militær adgang til flere lufthavne og havne i Grønland. USA er inde over drøftelserne om, hvordan Danmark skal opruste i Grønland, oplyser forsvarsministeren i et svar til Folketinget.
Foto: Iben Valery/Forsvarsgalleriet
Også den grønlandske befolkning skal inddrages i oprustningen, mener den danske regering og det danske militær.
Med store annoncer i uddannelsesaviser, workshops på uddannelsesmesser og sessioner i de fire gymnasiebyer i Grønland har dansk militær sat en offensiv ind i Grønland for at hverve grønlandske unge til at tage til Danmark og uddanne sig til soldater.
– Jeg har svært ved at forestille os som et folk, der forbereder vores unge på at gå i krig, siger Kira Lennert Olsen.
Selvstændigt Grønland
Som mange andre grønlændere håber Kira Lennert Olsen på, at Grønland en dag bliver selvstændigt.
– Jeg tror, at det er ethvert folks ønske selv at kunne bestemme i deres eget land. Jeg ønsker selvstændighed – især fordi vi i dag ikke selv kan bestemme over sikkerheds- og udenrigspolitikken i vores eget land. Hvis vi bliver selvstændige, kan vi føre vores egen sikkerheds- og udenrigspolitik.
Men hvis Grønland skal være selvstændigt, kræver det, at vi får en selvbærende økonomi samt bedre uddannelser og et bedre sundhedssystem, mener Kira Lennert Olsen.
– I øjeblikket udgør fiskeri langt størstedelen af Grønlands indtægter. Men fiskeriet er en sårbar indtægtskilde. Mængden af fisk og skaldyr – og dermed kvoterne – kan svinge fra år til år. Og fisk og skaldyr er sårbare over for eksempelvis forurening.
Derfor håber mange grønlændere på, at udvinding af råstoffer kan være nøglen til selvstændighed. Det gør Kira Lennert Olsen også. Men udvindingen af råstoffer skal ikke ske for enhver pris. Det skal foregå miljømæssigt forsvarligt, og det skal sikres, at udvindingen kommer hele det grønlandske samfund til gode.
– Hvis vi skal udnytte vores råstoffer, så skal der nogle klare krav til, at det skal gøres på en miljømæssig forsvarlig måde. Der skal betales skat i Grønland og bruges grønlandsk arbejdskraft. Det er det grønlandske samfund, der ejer råstofferne, og derfor skal udnyttelse af råstofferne selvfølgelig komme grønlænderne til gode.
Artiklen er støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
