Ny UNCTAD-rapport
USA intensiverer truslerne mod Venezuela.
Siden begyndelsen af september har USA gennemført angreb på mindst fem små både fra Venezuela i internationalt farvand og dermed dræbt 27 mennesker. Nu erklærer USA’s præsident Donald Trump, at han har givet den notoriske efterretningstjeneste CIA lov til at operere i Venezuela.
Samtidigt fortsætter USA sin militære opbygning i farvandet og på sine besiddelser nord for Venezuelas kyst. USA har krigsskibe, ubåde med langtrækkende krydsermissiler, kampfly og bombefly samt op mod 5000 marinesoldater på landgangsskibe i kort afstand fra Venezuela.
Angrebene er ulovlige summariske henrettelser – mord
New York City Bar Association, advokatforeningen i New York
USA har lagt pres på Nobelkomiteen for at tildele fredsprisen til Maria Corina Machado, som hun fik tildelt den 10. oktober. Den 26. august sidste år sendte Marc Rubio, daværende senator og nu udenrigsminister, sammen med en række andre amerikanske politikere, et brev til Nobelkomiteen, hvor de anbefalede Maria Machado. I december sidste år hyldede EU-parlamentet Maria Machado med Sakharov-Prisen.
Maria Machado er den ekstremt højreorienterede leder af Venezuelas opposition. Hun fik forbud mod at stille op til valget til præsidentposten i 2024, blandt andet fordi hun har opfordret USA til at gribe ind landet. En opfordring, hun gentog over for det amerikanske medie CNN, da hun modtog nyheden om at modtage fredsprisen.
Og sidst, men ikke mindst, anklager USA Venezuelas præsident Nicholás Maduro for ikke at være en legitim statschef, men snarere chef for et narkokartel, et påstået kartel som USA prompte udnævner som en terrororganisation. Dermed har USA lov til at arrestere ham, har USA’s udenrigsminister Marc Rubio hævdet siden juli og sidenhen gentaget eksempelvis i et interview i mediet Fox News.
Dermed viser der sig en række tegn på, at USA forbereder en aggression mod Venezuela.
Hvad vil USA med Venezuela?
USA vil have præsident Maduro og resten af den Bolivarianske Revolution i Venezuela af magten.
Som Juan Villasmil kommenterer i organet “The American Conservative“, er der flere grunde til, at USA gerne vil skaffe sig kontrol over landet mod syd.
Venezuela har verdens største påviste oliereserver og har historisk set haft stor betydning for USA’s olieforsyninger. Venezuela har store forekomster af mineraler, der bruges overalt i industriproduktionen, såsom nikkel og bauxit, samt af guld.
Sidst fremhæver Juan Vallismil det gamle begreb Monroe Doktrinen, særligt opdateringen fra 1904 under den første præsident Roosevelt. Doktrinen repræsenterer tanken om, at den vestlige halvkugle ligger under kontrol af USA, mens resten af kloden hører til de traditionelle europæiske kolonimagter.
Doktrinen har aldrig haft status af international lov, men er blevet brugt til aftaler mellem stormagterne. Måske mere afgørende end den 100 år gamle doktrin er det nye strategiske dokument, Den Nationale Sikkerhedstrategi, der er undervejs i USA. Her vil USA’s dominans over den vestlige halvkugle, med Panamakanalen og landene i Latinamerika som fokus, dominere, beretter for eksempel mediet Politico.
Op og ned i anklagerne om narko
USA har ikke fremlagt beviser for, at Venezuelas politiske ledelse eller præsident Maduro støtter narkobander. Tværtimod.
Så sent som i april 2025 udgiver de 18 efterretningstjenester i USA en fælles rapport. Her konkluderer de, at Venezuelas hær og politiske ledelse ser de ulovlige karteller som en sikkerhedstrussel, og at Venezuela forøger at slå ned på kartellerne efter bedste evne. Kartellerne virker ved mange former for kriminalitet og kun i lille grad med narkohandel.
Sideløbende nævner FN i sin årlige rapport om global narkohandel udelukkende Venezuela i en kort bemærkning, hvor de slår fast, at under fem procent af smuglingen af kokain fra Colombia går gennem nabolandet Venezuela.
USA hævder samtidigt, at de har ret til at angribe og bombe skibe, hvis de bruges til at smugle narko, fordi USA nu betegner narkosmuglere som terrorister. Som reaktion har advokatforeningen New York City Bar Association den 6. oktober dokumenteret, at angrebene overtræder både international lov og konventioner, såvel som national lovgivning i USA.
“Eftersom de nylige angreb på venezuelanske fartøjer og deres besætning ikke er autoriseret ved USA’s lovgivning og er en overtrædelse af bindende international lov, er angrebene ulovlige summariske henrettelser – mord. Det er altafgørende, at Kongressen handler med det samme, som fordret af lovforslag under behandling, for at gøre det klart over for USA’s præsident og nation, at præsidentens trusler samt lignende angreb på venezuelanske fartøjer og Venezuela selv er ulovlige og ikke må gentages”, skriver advokaterne.
Støtte til Venezuela
I Venezuela forbereder landet sig på den kommende aggression fra USA. Venezuela har sendt tropper og kampfly op til kysten i nord, og i august begyndte de at mobilisere mere end fire millioner medlemmer af de lokale forsvarsmilitser.
Samtidigt er der beretninger i internationale medier om, at præsident Maduro har indledt forhandlinger med USA om fremtidige oliekoncessioner. Maduro skal angiveligt have tilbudt USA forrang frem for Iran og Rusland, skriver for eksempel mediet OilPrice.com, der samtidigt beretter om en aftale mellem USA og Trinidad & Tobago om et gasfelt ved Venezuelas grænse.
Cuba advarer mod USA’s aggression, og lande fra BRIKS som Iran, Kina og Rusland stemmer i med støtte til Venezuela. Colombia og andre lande i regionen har fordømt USA’s angreb på de små både i internationalt farvand.
I København afholdes der en manifestation i protest mod aggressionen ved USA’s ambassade den 25. oktober klokken 11.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
