Frygter at PostNord Danmarks stop for breve vil betyde dyrere porto og ringere service
Donald Trumps anden periode er måske ikke kun dårlig for alle lande, især ikke Kina. Ifølge mange kinesiske internetbrugere har Trumps politik ubevidst styrket deres land. Det er derfor, han har fået det populære øgenavn “Chuan Jianguo“, som betyder “Gør Kina stort”.
Trumps første periode gav mindst tre bemærkelsesværdige bidrag til Kinas fremgang:
For det første knuste hans præsidentskab billedet af USA som et forbillede for demokrati for mange kinesere og afslørede politisk kaos og dyb samfundsmæssig splittelse i USA.
I årtier har nogle kinesere idealiseret USA som et “smukt land”: Den bogstavelige oversættelse af det kinesiske navn for USA. Men Trumps handlinger gav, hvad nogle beskriver som en “politisk lektion”, der ændrede opfattelsen og skabte større forståelse for Kinas stabilitet og styreform.
For det andet hjalp Trump med at fremskynde Kinas bestræbelser på at blive teknologisk uafhængig. For mere end 20 år siden begyndte den kinesiske regering at fremme innovation inden for videnskab og teknologi, selv om mange troede, at der ikke var nogen grænser på dette område.
Når man ser tilbage, har den kombinerede erfaring fra Trumps første periode og Bidens politik for at inddæmme Kina gennem otte år styrket sidstnævnte på mellemlangt sigt.
Det var først efter begivenheder som anholdelsen af Huaweis finansdirektør Meng Wanzhou i 2018 og nedkæmpelsen af kinesiske teknologivirksomheder, at landet satsede fuldt ud på innovation. I 2024 havde Kina opnået betydelige fremskridt inden for teknologisk uafhængighed, herunder gennembrud inden for halvlederproduktion.
Dette skift blev understreget af en rekordhøj chipeksport i 2024, som oversteg 159 milliarder dollars, hvilket er en fordobling af 2018-tallene.
For det tredje har Trumps handelskrig med Kina ført til en hurtig omstrukturering af den globale handel, hvilket har fået flere kinesere til at indse, at verden er langt større end USA.
Kina vil ikke provokere Trump
Gennem initiativer som Silkevejs-initiativet har Kina uddybet sine relationer med lande i det globale syd. Mellem 2018 og 2024 voksede handelen med disse lande med over 40 procent, mens Kinas afhængighed af USA som handelspartner faldt fra 17 til 11 procent.
Når man ser tilbage, har den kombinerede erfaring fra Trumps første periode og Bidens politik for at inddæmme Kina gennem otte år styrket sidstnævnte på mellemlangt sigt.
Set i et langsigtet perspektiv har Kina fået en strategisk psykologisk fordel i mødet med Trump 2.0.
Kinas medier og tænketanke har reageret på muligheden for Trumps tilbagevenden med relativ ro sammenlignet med den voksende angst i Europa og Canada. Beijing virker selvsikker, da de allerede har overlevet handelskrige og teknologiske blokader i Trumps første periode.
Kina vil ikke aktivt provokere Trump 2.0, men hvis USA’s aggressive politikker som handelskrige eller teknologibegrænsninger fortsætter, vil Kina reagere med beregnede modforanstaltninger – og i sidste ende blive endnu stærkere.
Den 7. januar 2025 oplevede både Kina og USA naturkatastrofer. Et jordskælv med en styrke på 6,8 ramte Dingri amt i Tibet, mens en stor skovbrand brød ud i Los Angeles.
I Tibet gik de kinesiske myndigheder hurtigt fra nødhjælp til genopbygning og flyttede 50.000 indbyggere i løbet af en dag. I mellemtiden rasede skovbranden i Los Angeles i over 10 dage og blev forværret af politiske stridigheder og dårlig ledelse.
Kinas hurtige reaktion på jordskælvet, hvor man effektivt gik fra redning til genhusning, stod i skarp kontrast til den langvarige krise i Los Angeles, hvor de politiske ledere diskuterede skyldsspørgsmålet, mens branden forårsagede skader, der overgik angrebene den 11. september. Disse kontrastfyldte reaktioner understreger svaghederne i USA’s krisestyring og ledelse.
Panik i Canada og Europa
Mens en stor del af den ikke-vestlige verden fortsat er relativt rolig, fremkalder neofascismen i Trump-stil panik på den anden side af Atlanten, især i Europa og Canada.
Spørgsmålene dukker nu op på de højeste niveauer i det internationale diplomati: Vil Danmark miste Grønland? Vil NATO miste USA’s militære støtte? Vil Canada blive den 51. stat? Disse engang så vanvittige forestillinger diskuteres nu åbent.
For mange i Kina er det usandsynligt, at den globale effekt af Trump 2.0 vil overgå effekten af Trump 1.0. Faktisk tror mange i ikke-vestlige lande, at Trump 2.0 i 2025 primært vil fokusere på indenrigspolitiske anliggender, mens han lejlighedsvis vil skabe problemer blandt vestlige allierede.
Ikke-vestlige observatører ved godt, at Trump 2.0 ikke vil afslutte Rusland-Ukraine-konflikten på én dag. Han vil ikke løse den palæstinensisk-israelske konflikt lige med det samme. Han vil ikke forhindre Kinas langsigtede handelsvækst med 60 procent told. Han vil ikke og kan ikke bremse Kinas fortsatte fremgang.
Trump 2.0 vil sandsynligvis fortsætte med at trække sig fra internationale aftaler, inklusive klimaaftaler og Verdenshandelsorganisationen. Hvad bliver resultatet? Den gradvise opløsning af USA’s globale hegemoni. Hvis denne tendens fortsætter, kan Trump 2.0 skubbe USA ind i en regional magtposition og omfavne isolationisme.
Uanset omfanget af Trumps indflydelse – hvad enten det drejer sig om handelskrige, teknologiske konflikter eller opsigelse af traktater – er Kina godt forberedt på det værste. Som det har gjort tidligere, har Kina evnen til at vende udfordringer til muligheder.
I 2028 vil kineserne være mere sikre end nogensinde på at kunne sige: “Tak, Trump”.
Denne artikel er produceret af Globetrotter and No Cold War
Om forfatteren: Wang Wen er dekan for Chongyang Institute for Financial Studies ved Renmin Universitetet i Kina, administrerende direktør for China-US Humanities Exchange Research Center og en indflydelsesrig skribent om udenrigsanliggender i Kina.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
