Seks nye medlemslande fra det globale syd blev introduceret på BRIKS-topmødet i den sydafrikanske by Johannesburg, hvor repræsentanter for landene i BRIKS mødtes fra den 22. til 24. august.
Foruden at udvide organisationen erklærede BRIKS, at dens medlemslande vil arbejde for en multipolær verdensorden, hvor udviklingslande skal spille en større rolle i internationale organisationer som eksempelvis FN’s Sikkerhedsråd. BRIKS tog desuden afstand fra “unilaterale sanktioner” og opfordrede medlemslande til at handle i lokale valutaer fremfor at bruge USA’s dollar.
Li Xing, dansk-kinesisk professor i internationale forhold og udviklingsstudier ved Aalborg Universitet, anser tilslutningen til BRIKS for at være endnu et eksempel på den voksende splittelse mellem det globale syd og Vesten oven på Ukraine-krigen.
– Krigen i Ukraine har splittet verden. Det globale syd køber ikke Vestens argumenter og den forsimplede fortælling om, at Putin ikke er andet end en imperialist, der vil sluge Ukraine, siger Li Xing til Arbejderen.
Udvider samarbejdet
Fra den 1. januar 2024 vil BRIKS bestå af i alt 11 lande, når Argentina, Etiopien, Egypten, Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater og Iran bliver fuldgyldige medlemmer af organisationen. Dette offentliggjorde BRIKS på topmødet i Johannesburg.
Her kunne den russiske præsident Vladimir Putin ikke deltage fysisk grundet en arrestordre udstedt af Den Internationale Straffedomstol, der vil have den krigsførende statsleder retsforfulgt som følge af anklager om deportering af børn fra Østukraine til Rusland.
Men arrestordren afholdt ikke Putin fra at deltage digitalt i topmødet, hvor han var med til at byde de kommende medlemslande af BRIKS velkommen.
– Tre af de nye medlemslande, Saudi-Arabien, Iran og Forenede Arabiske Emirater, er rige lande, der eksporterer olie, påpeger Li Xing.
Petrodollaren
Saudi-Arabien, der er verdens største eksportør af olie, har spillet en historisk nøglerolle for at fremme den såkaldte “petrodollar”. I en aftale med USA i 1974 lovede Saudi-Arabien nemlig at bruge dollaren i al international oliehandel. Saudi-Arabien skulle desuden investere dollars fra oliesalg i USA’s statsobligationer og amerikanske våben. USA gav på sin side saudierne en robust sikkerhedsforpligtelse.
Hvis afdollariseringen får momentum som følge af BRIKS-samarbejdet, vil det føre til enden på USA’s hegemoni.
Li Xing, professor, Aalborg Universitet
Ved at binde oliehandel op på dollaren blev det nødvendigt for størstedelen af verdens lande at sikre sig den amerikanske valuta. Selv i dag betyder det, at halvdelen af den globale handel bliver afregnet i dollars.
Men i takt med især Kinas økonomiske fremgang har Saudi-Arabiens økonomi bevæget sig østpå. Om året køber Kina nu olie for over 38 milliarder dollars fra Saudi-Arabien, hvilket gør Kina til verdens største importør af saudiarabisk olie.
At Saudi-Arabien rykker endnu tættere på Kina ved at tilslutte sig BRIKS, som har ambitioner om at fremme andre valutaer, kan få afgørende betydning for petrodollarens fremtid.
Kinas institutionelle bank EXIM meddelte den 14. marts, at den havde færdiggjort forberedelserne til at låne den kinesiske valuta yuan til Saudi-Arabiens statsdrevne banker, hvilket kan bane vejen for brugen af yuan i handel mellem de to lande, skriver den sydkoreanske avis The Hankyoreh.
Dollarvåbnet
I BRIKS har der endda været tale om at oprette en BRIKS-valuta, som skulle kunne bruges til handel imellem BRIKS-landene.
– Oprettelsen af en valuta for kommercielle transaktioner og investeringer mellem BRIKS-medlemmer forbedrer vores betalingsbetingelser og reducerer vores sårbarhed, sagde Luiz Inácio Lula da Silva, Brasiliens præsident, på topmødet i Johannesburg.
USA har flere gange i historien brugt sin magt over dollaren som et våben mod andre lande. Som konsekvens af amerikanske sanktioner er lande som Cuba, Rusland, Nordkorea og Iran blevet forhindret i at handle med dollaren, hvilket har haft økonomiske konsekvenser for de respektive lande.
Li Xing anser dog ikke en decideret BRIKS-valuta for at være den hurtigste løsning på udfordringerne ved dollarens dominans, da en ny valuta vil tage lang tid at etablere. På kort sigt ser han større potentiale i, at BRIKS vil fremme brugen af lokale valutaer.
– USA’s dollar er stadig den vigtigste valuta i oliehandlen, men hvis afdollariseringen får momentum som følge af BRIKS-samarbejdet, vil det føre til enden på USA’s hegemoni, siger Li Xing til Arbejderen.
Han vurderer, at dollarens status i international handel er det vigtigste element for USA’s internationale dominans. Derfor er BRIKS-landenes intention om at fremme lokale valutaer et af de mest afgørende tiltag for at modarbejde USA’s hegemoni.
En splittet verden
Foruden de seks nye lande, der netop er blevet accepteret ind i BRIKS-samarbejdet, har 16 andre nationer søgt om at blive medlem. De 16 inkluderer lande som Belarus, Vietnam, Palæstina, Nigeria og Cuba, og ansøgerne strækker sig på den måde over Europa, Asien, Mellemøsten, Afrika og Latinamerika.
Li Xing anser det globale syds tilslutning til BRIKS for blandt andet at være et udtryk for den store splittelse, der er opstået i verden som følge af Ruslands invasion af Ukraine.
En undersøgelse fra Cambridge Universitet viser, at folk i verdens såkaldte “liberale demokratier” – hvilket primært vil sige vestlige lande – har fået et forværret syn på Rusland og Kina, efter krigen i Ukraine er brudt ud. Af de 1,2 milliarder mennesker, der bor i de “liberale demokratier”, har 87 procent nu et negativt syn på Rusland, og 75 procent har et negativt syn på Kina.
Helt anderledes ser det dog ud i det globale syd, der tæller 6,3 milliarder mennesker. Her har 66 procent et positivt syn på Rusland, og 70 procent har et positivt syn på Kina.
På den årlige Sikkerhedskonference i München, der er verdens største konference af sin slags, påpegede konferencens formand, Christoph Heusgen, i februar ligeledes, at det globale syd i vid udstrækning har undladt at vælge side i Ukraine-krigen.
Mens stort set alle vestlige lande har indført sanktioner mod Rusland som følge af krigen, har næsten alle lande i det globale syd undladt at indføre sanktioner, og mange har endda intensiveret samarbejdet med Rusland. Dette gælder blandt andre Indien, hvis oliekøb fra Rusland er mere end tidoblet siden invasionen af Ukraine.
– Hvad kan vi gøre sammen for at overbevise de lande, der fortsat sidder på hænderne, spurgte Cristoph Heusgen ifølge Det Hvide Hus.
Dobbeltmoral
Der er ikke tale om, at det globale syd sidder på hænderne, mener Li Xing. At de fleste lande i det globale syd fortsætter med at handle med Rusland uden at indføre sanktioner, handler i virkeligheden om, at det globale syd “ikke køber Vestens argumenter” i forbindelse med krigen.
– Ja, det er sandt, at Ruslands indblanding i Ukraine strider mod FN’s principper for suverænitet og territorial integritet, fordi Ukraine jo er et suverænt land, påpeger Li Xing.
– Men hvor mange gange har Vesten ikke blandet sig i andre landes interne anliggender? Dette inkluderer farverevolutioner, invasionen af Irak og invasionen af Afghanistan. Alle disse eksempler på dobbeltmoral har skuffet det globale syd, fortsætter han.
Li Xing peger desuden på det dobbeltmoralske i, at Vesten sanktionerer Rusland og glædeligt tager imod flygtninge fra Ukraine, mens besættelsesmagten Israel går fri for vestlige sanktioner, og flygtninge fra lande som Palæstina og Syrien har sværere ved at få opholdstilladelse i vestlige lande.
I Danmark har regeringen eksempelvis indført en særlov, der gør det nemmere for ukrainske flygtninge at få opholdstilladelse i Danmark. Særloven gælder kun flygtninge fra Ukraine.
Betingelser
Det globale syd fortsætter altså med at have en positiv attitude over for BRIKS-samarbejdet. Det skyldes også Den Nye Udviklingsbank (NDB), som et medlemsland af BRIKS vil kunne låne penge fra til at opbygge infrastruktur i landet.
I modsætning til vestlige institutioner som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF), hvis hovedkvarterer ligger i Washington, vil NDB undlade at stille betingelser om eksempelvis privatisering eller nedskæring på den offentlige sektor, når medlemslande vil låne penge fra banken.
Ifølge Li Xing kan lande i det globale syd se stort potentiale i BRIKS-banken NDB, netop fordi banken tilbyder lån til infrastruktur og bæredygtig udvikling uden at inkludere betingelser, der skaber dårlige forhold for et lands befolkning.
En analyse fra ngo’en Oxfam viser, at 13 ud af de 15 IMF-låneprogrammer, der blev forhandlet i løbet af coronapandemiens andet år, krævede nye spareforanstaltninger som for eksempel afgifter på mad og brændstof eller nedskæringer i offentlige udgifter i det globale syd, hvor mange folk i forvejen var ramt af sult, arbejdsløshed og mangel på brændstof og medicin.
Indflydelse og handel
Endelig kan lande i det globale syd kun se positivt på, at BRIKS vil arbejde for at fremme udviklingslandes repræsentation og indflydelse i internationale organisationer som FN’s Sikkerhedsråd, hvilket vil gøre det mere “demokratisk, repræsentativt, effektivt og virkningsfuldt”, skriver BRIKS i sin erklæring fra topmødet.
FN’s Sikkerhedsråd har kun fem permanente medlemmer med vetoret: Kina, Rusland, USA, Storbritannien og Frankrig. Ingen lande i Afrika, Latinamerika eller Oceanien er permanente medlemmer, hvilket i praksis betyder, at det kun er de fem permanente medlemmer med vetoret, der har det sidste ord i rådets beslutninger.
Foruden at arbejde for, at det globale syd får en større politisk stemme, fortsætter BRIKS-landet Kina med at investere i Den Nye Silkevej, der vil give udviklingslande en større økonomisk og handelsmæssig stemme. Den Nye Silkevej vil nemlig forbinde lande i det globale syd i historiens største handelsnetværk med hjerte i Kina.
– Før Kina begyndte at udvikle Den Nye Silkevej og investere tungt i Afrika og Latinamerika, hvem gjorde det så? Ingen, siger Li Xing til Arbejderen.
Siden Kina begyndte sit silkevejsprojekt, har G7, der består af USA, Canada, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien og Japan, igangsat handelsinitiativet Build Back Better World, der har til formål at udkonkurrere Den Nye Silkevej ved ligeledes at investere i infrastruktur i udviklingslande.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.