Ved det tyrkiske præsident- og parlamentsvalg den 14. maj er den nuværende præsident Recep Tayyip Erdoğan truet af nederlag.
I marts viste meningsmålinger nemlig, at Erdoğan er sakket bagud med over ti procentpoint sammenlignet med oppositionens præsidentkandidat Kemal Kılıçdaroğlu.
Der er brug for et systemskifte i Tyrkiet og en ny politisk ledelse.
Serdal Benli, gruppeformand, Socialistisk Folkeparti, Gladsaxe Kommune
Ifølge målingerne vil 38,2 procent af vælgerne enten stemme på Erdoğans konservative parti Retfærdighed og Udviklingspartiet (AKP) eller dets ultranationalistiske valgallierede MHP. Imens vil 44,1 procent stemme på oppositionens valgalliance NATION.
– Det kan føre til en fornyet proces frem mod fred i landet, mener Ibrahim Benli, 2. viceborgmester i Herlev og medlem af Enhedslistens Kurdistan Solidaritetsgruppe.
Erdoğans parti AKP er tiltagende upopulær på grund af regeringens måde at håndtere hjælpearbejdet på efter jordskælvene den 6. februar, fortsætter han. Katastrofen, der krævede over 50.000 menneskeliv i Tyrkiets sydøstlige del, har skabt uro i det politiske landskab.
– Jordskælvet fremskyndede krisen for præsidenten og hans regering. Der var efter jordskælvet mangel på humanitær hjælp, og nødhjælpsarbejdet var ukoordineret. Regimet viste sig svagt, siger Ibrahim Benli til Arbejderen.
Han påpeger, at økonomien og almindelige menneskers problemer med at få enderne til at mødes i dagligdagen svækker Erdoğans popularitet. Ifølge Reuters er priserne i Tyrkiet steget med over 60 procent sammenlignet med for et år siden.
Som følge af inflationen er Tyrkiet nået til et punkt, hvor en familie på fire har brug for 33.015 lira i måneden for at kunne forsøge familien, oplyser den tyrkiske nyhedsportal Duvar English. 33.015 lira svarer til næsten fire gange så meget som minimumslønnen i landet.
Medlemmer af Folkets Demokratiske Parti (HDP) har ført kampagne på at være et ikke-religiøst, demokratisk alternativ. Partiet har bred opbakning blandt Tyrkiets kurdiske minoritet og så oprindeligt ud til at få omkring 10 procent af stemmerne ved det kommende valg. Men med få uger til valget er HDP truet af en retssag, der kan betyde, at partiet bliver forbudt.
Erdoğan og den tyrkiske regering anser HDP for at være et talerør for Kurdistans Arbejderparti (PKK), der har ført væbnet kamp for kurdiske interesser i over 30 år.
HDP’s tidligere ledere, Selahattin Demirtas og Figen Yüksekdag, er fortsat bag tremmer sammen med mange andre tidligere parlamentsmedlemmer og borgmestre, der er anklaget for at støtte terrorisme.
HDP har på grund af faren for forbud besluttet, at dets kandidater ved det kommende valg indgår i Det Grønne Venstreparti (YSGP). Den samme beslutning er blevet taget af to kommunistiske partier: Arbejderbevægelsens Parti (EHP) og Partiet for Social Frihed (TÖP).
Det Grønne Venstreparti stiller ikke med sin egen præsidentkandidat, men støtter Kemal Kılıçdaroğlu fra det største oppositionsparti i parlamentet, det socialdemokratiske CHP.
Det er CHP og fem andre partier, som har dannet valgblokken NATION.
Største partier i parlamentet 2021:
Kilde: Udenrigsministeriet og Verdensbanken
At store dele af oppositionen har forenet sig spiller derved en afgørende rolle for præsident Erdoğans chancer for at blive siddende på posten. På den baggrund håber Ibrahim Benli på, at den tyrkiske befolkning vil vågne op den 15. maj til et forandret Tyrkiet uden Erdoğan ved magten.
– Det giver håb for landets minoriteter, som kurdere og alevier. Men også for miljøaktivister, LGBT-miljøet og fagforeningsfolk, der har været kraftigt bekæmpet af Erdoğans regime igennem 22 år, siger han.
Ibrahim fremhæver, at mange herboende kurdere og tyrkere håber på at kunne vende tilbage til Tyrkiet – “uden chikane og repressalier”. Flere “systemkritiske” personer har igennem årene fået inddraget deres pas ved ankomst til Tyrkiet på grund af kritiske avisskriverier og facebookopslag.
At Det Grønne Venstreparti (og dermed HDP) peger på Kılıçdaroğlu fra valgblokken NATION som præsident har mødt hård kritik fra Erdoğan.
I et direkte tv-interview kritiserede han NATION for “hemmeligt at indgå en aftale” med HDP og hævdede, at HDP “tydeligt beviser sit samarbejde [med NATION] ved ikke at udnævne en præsidentkandidat”.
– HDP er lig med terrorgruppen PKK, sagde Erdoğan ifølge det tyrkiske dagblad The Daily Sabah.
Medlemmer af HDP går til valg med krav om åben dialog, ministerposter og mulighed for at afsætte de 48 personer fra især Erdoğans parti AKP, der efter valget i 2019 overtog HDP’s demokratisk valgte poster i flere lokale distriktsråd, især i kurdiske områder, efter HDP-medlemmerne var blevet anklaget for at overføre penge til såkaldte terrorister fra PKK.
Ibrahim Benli er med til at mobilisere tyrkiske statsborgere i Danmark til at stemme til fordel for oppositionen den 14. maj.
Han mener, at det forestående præsident- og parlamentsvalg i Tyrkiet har en afgørende betydning for demokratiets tilstand, der har været under stærkt pres i løbet af Erdoğans 22-årige magtperiode.
Erdoğan har en “højrenationalistisk politik med en sunni-islamistisk tilgang til at styre landet”. Denne politik har betydet, at regeringen har nægtet eksistensen af den kulturelle, sproglige og religiøse diversitet i landet, fortæller Ibrahim.
Erdoğans politik igennem de seneste 22 år har været særdeles hårdhændet overfor miljøaktivister, kritisk fagbevægelse, akademikere, journalister, fredsaktivister, LGBT-miljøet, militærnægtere og andre, fortsætter den herboende kurder.
– Siden det mislykkede militærkup tilbage i juli 2016 har tusinder af akademikere og statsansatte mistet deres job. Lige så mange politiske aktivister, journalister og fagforeningsfolk er sat i fængsel uden en retfærdig rettergang, siger Ibrahim Benli til Arbejderen.
Han mener, at udfaldet af det kommende valg vil afgøre, om landet fortsat skal leve med Erdoğans “énmandsdiktatur”, eller om der fortsat er et håb for de demokratiske værdier i Tyrkiet.
Han opfordrer til at udvise solidaritet med den demokratiske opposition i Tyrkiet. De bakker op om den danske forening Demokratisk Solidaritets Platform, hvis formål er at udvise solidaritet med demokratiske kræfter i Tyrkiet, de kurdiske områder og resten af Mellemøsten.
Platformen består af den kurdiske forening FEY-KURD, Alevi Forbundet i Danmark, Den Demokratiske Kurdiske Folkeforsamling samt flere tyrkiske og kurdiske foreninger.
Serdal Benli er også herboende kurder i Danmark. Ud over at have samme efternavn som Ibrahim Benli, er han også født i Tyrkiet. Han er gruppeformand for SF i Gladsaxe Kommune og mener, at valget den 14. maj har stor betydning for Tyrkiets forhold til omverdenen.
– Det tyrkiske valg er historisk og vigtigt for både Tyrkiets fremtid, men også Europas. Der er brug for et systemskifte i Tyrkiet og en ny politisk ledelse, der atter vender blikket mod Europa og bliver en pålidelig allieret i NATO-samarbejdet, og som samtidig skaber demokratiske fremskridt, hvor menneskerettigheder og pressefriheden sikres, siger han til Arbejderen.
Ibrahim Benli fra Enhedslisten følger nyhederne om, at de tyrkiske socialdemokrater i CPH har lovet at støtte det pro-kurdiske HDP i kampen mod, at HDP forbydes. CPH har desuden sagt, at de vil støtte HDP’s krav om autonomi for lokaladministrationer i de kurdiske områder.
Det er områder, hvor HDP har fået flest stemmer ved seneste valg, og hvor partiet har forsøgt at danne lokaladministration.
Tror du på løfterne? CPH er et socialdemokratisk parti, men også et kemalistisk og meget nationalistisk parti, som anser kurdernes krav om respekt for selvbestemmelse for skadelige.
– For kurderne gælder det denne gang om at vælge den næstdårligste løsning. CHP var i sin tid med til at stemme for at fratage flere af HDP’s parlamentsmedlemmer deres parlamentariske immunitet. Så, nej, kurderne har ikke en stærk tiltro til CPH, men at vælte Erdoğan kan alligevel være en åbning for fred, vurderer Ibrahim Benli.
Tyrkiets Kommunistiske Parti (TKP), der ved sidste valg fik 65.000 stemmer og nul kandidater valgt ind i det tyrkiske parlament, stiller op den 14. maj.
Modsat de mindre kommunistiske partier, Arbejderbevægelsens Parti og Partiet for Social Frihed, har TKP fravalgt at indgå i den brede oppositions samlede forsøg på at vælte Erdoğan og AKP.
Cansu Oba, der er medlem af TKP’s centralkomité, siger dog til Arbejderen, at valget er vigtigt, og at det er uundgåeligt, at jordskælvet og dets efterfølgende politik fra regeringens og myndighedernes side vil påvirke valget.
– Folk er begyndte at sætte spørgsmålstegn ved styrets ideologiske og politiske præferencer og endda ved begrebet stat, som de betragtede som helligt. AKP-regeringens troværdighed er alvorligt i krise, siger Cansu Oba.
Men det betyder dog ikke, at almindelige tyrkere ser noget alternativ, vurderer han og tilføjer:
– Forarmelse og stigende leveomkostninger har længe været en af de vigtigste dagsordener i det tyrkiske samfund. Regeringen er i øjeblikket ved at uddele valgflæsk i form af økonomiske incitamenter til borgerne.
Blandt andet har præsidenten lovet højere mindsteløn og højere pension til de ældre. Han har åbnet flere motorveje og byggerier i de seneste uger.
Cansu Oba kritiserer oppositionsplatformen med socialdemokraterne fra CPH i spidsen for ikke at lægge en platform frem, der bryder med nedskæringer og privatiseringer.
– Oppositionsblokken og dets program taler ikke om nationaliseringer, hvilket er den eneste måde at skabe de nødvendige ressourcer til velfærd på, mener han.
TKP’s kandidater er arbejdere, som er bredt kendte og respekterede i de lokalområder, de bor i.
Cansu Oba, medlem af centralkomiteen for Tyrkiets Kommunistiske Parti
Selv om den herboende kurder Ibrahim Benli opfordrer vælgerne til at stemme på Det Grønne Venstreparti den 14. maj, mener han, at TKP “har en pointe” med at kræve nationaliseringer.
Stort set al infrastruktur er blevet privatiseret af regeringen i de seneste år. For eksempel er stort set al lufthavnsvæsen drevet af rige oligarker i golfstaten Qatar, mens sundhedsvæsenet er drevet af pengekræfter i Saudi-Arabien, oplyser Ibrahim.
– Men ved dette valg handler det om at få væltet Erdoğan, selv om kravet om nationaliseringer så sandelig er vigtigt, siger Ibrahim Benli og tilføjer: “Derfor opfordrer jeg herboende tyrkiske statsborgere til at stemme på Det Grønne Venstreparti.”
Selvom kommunistpartiet TKP hverken indgår i eller peger på oppositionsblokken NATION, stiller TKP ikke op alene. TKP er nemlig et af de stiftende partier i Samarbejdet af Socialistiske Kræfter, som er skabt omkring principperne for antiimperialisme, sekularisme og offentligt ejerskab.
Samarbejdet af Socialistiske Kræfter, der foruden TKP består af det socialistiske Venstreparti og det kommunistiske TKH, står på stemmesedlen den 14. maj.
Selv har TKP 600 kandidater, der er opstillet i alle valgkredse. Valgkampen ruller i alle valgdistrikter, oplyser Cansu Oba.
– TKP’s kandidater er arbejdere, som er bredt kendte og respekterede i de lokalområder, de bor i, beretter han og tilføjer, at partiets valgkampagne er “den mest omfattende organisering” nogensinde.
Der er en spærregrænse til parlamentet på syv procent. TKP regner ikke med at komme over, men Cansu Oba ser alligevel potentiale for partiet i forbindelse med valget.
– Spærregrænsen har stor indflydelse på folks stemmeadfærd. Borgerskabets partier propaganderer for, at man skal stemme på dem for at undgå stemmespild, siger han og fortsætter:
– Men TKP forsøger at forklare vælgerne betydningen af denne barriere – at det eneste svar er at styrke folkets organisering mod kapitalen.
– Vi tror imidlertid på, at især det lokale arbejde, TKP har udført, vil udmønte sig i en fremgang i stemmetal til kommunistpartiet. Dét vil skabe et godt udgangspunkt forud for lokalvalgene, der skal afholdes næste år.
– Uanset valgresultatet vil Tyrkiet stå over for flere kriser, ikke stabilitet, slutter Cansu Oba.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
“Der er brug for et systemskifte i Tyrkiet og en ny politisk ledelse, der atter vender blikket mod Europa og bliver en pålidelig allieret i NATO-samarbejdet, og som samtidig skaber demokratiske fremskridt, hvor menneskerettigheder og pressefriheden sikres”
Dét er da tæt på at være selvmodsigende…
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
