Læserbrev
Fra den 1. til 8. december mødtes over 400 småbønder og allierede aktivister som en del af den globale bondebevægelse La Vía Campesina til topmøde i den colombianske hovedstad Bogotá.
Topmødet fandt sted i en global krisetid, hvor klimaforandringer, stigende priser, mangel på mad samt krige og konflikter rammer verdens bønder hårdt.
Foto: Mehmet Temel
Mathilde Goldschmidt Andersen, projektrådgiver for den danske ngo Global Aktion, deltog i mødet i Colombia. Hun fortalte, at småbønderne “vil tage kontrollen over eget liv tilbage” ved at indføre madsuverænitet. Under topmødet skrev hun en mail til Arbejderen:
– Det er ikke for sjov, at så mange mennesker er taget den lange vej til Bogotá i disse dage. La Vía Campesinas bønder er her, fordi de er nødt til det. Fordi de er nødt til at kæmpe for madsuverænitet for at kunne få lov til at brødføde deres familier og lokalsamfund.
Krisetid
La Vía Campesina er en bevægelse bestående af hundredvis af bondeorganisationer fra over 80 lande og alle verdenshjørner.
Bevægelsen blev dannet i 1993 og har siden gennemført kampagner for at forsvare bønders ret til såsæd, for at stoppe vold mod kvinder, for landbrugsreformer og generelt for anerkendelse af bønders rettigheder.
Foto: Rafael Stedile
Dette års topmøde blev ifølge dets program afholdt i en tid, hvor verdens bønder “står ansigt til ansigt med globale kriser”.
– La Vía Campesinas aktivister mødes i en tid præget af en galoperende klimakrise, irreversible miljøødelæggelser, stigende priser og stigende ulighed, hvor flere og flere mennesker ikke har adgang til mad nok. Vi har hårde politiske konflikter og krige: Palæstina, Yemen, Sudan og Colombia, fortalte Mathilde Goldschmidt Andersen.
Foto: Rafael Stedile
Ifølge La Vía Campesina er “millioner af mennesker fra landdistrikter” blevet tvunget til at migrere fra deres hjem som følge af forskellige kriser. Mange småbønder har mistet livet, andre lever nu som flygtninge.
Til konferencen mødtes deltagerne for at slå fast, at de som småbønder, der dyrker mad med respekt for livet på Jorden, “sidder inde med løsningerne på de kriser, vi står midt i”, skrev Mathilde til Arbejderen.
Madsuverænitet
La Vía Campesina er dén bevægelse, der har opfundet begrebet “madsuverænitet”, et madsystem, hvor de mennesker, der producerer, distribuerer og forbruger fødevarer, også kontrollerer mekanismerne og politikkerne for madproduktion og -distribution. Madsuverænitet modsætter sig kommercialiseringen af mad og natur.
– Det nuværende globale madsystem er et uretfærdigt system, hvor kontrollen over ressourcer som land, vand og såsæd er koncentreret i hænderne på meget få aktører, fortalte Mathilde Goldschmidt Andersen i Colombia.
Foto: Mehmet Temel
Ifølge forskningsorganisationen Institute of Development Studies er over halvdelen af det globale kommercielle marked for frø kontrolleret af kun fire firmaer: De to tyske firmaer BASF og Bayer, det amerikanske firma Corteva og den statsejede kinesiske virksomhed ChemChina.
Det har bidraget til, at småbønders traditionelle brug af frø er kommet under pres, fortæller Mathilde. Regeringer “i samarbejde med agroindustrien og neoliberale handelsorganisationer” indfører lovgivning, der kriminaliserer bøndernes traditionelle måde at leve på.
Foto: Biby
Ifølge det kenyanske nyhedsbureau Kenya News Agency er 80 procent af Kenyas småbønder afhængige af den traditionelle uformelle såsædssektor, men landets love anerkender ikke den uformelle sektor. Det er ulovligt at sælge ucertificerede frø i Kenya, inklusive de traditionelle frø, der sælges på lokale markeder.
– I Kenya kan man komme i fængsel, hvis man sælger lidt af sine frø fra høsten til sin nabo. Det er helt sindssygt, fastslog Mathilde fra Global Aktion.
Ifølge hende er kampen for madsuverænitet en “antikolonialistisk og antikapitalistisk kamp for social retfærdighed”.
Foto: Mehmet Temel
– Det er en kamp for frihed, for at tage kontrollen over sit eget liv tilbage, for at skabe en fremtid for sit lokalsamfund for de næste generationer og for at skabe økosystemer i balance, sagde Mathilde og fortsatte:
– Madsuverænitet er funderet i en mere demokratisk kontrol over ressourcer som land, vand og såsæd, i mere lokale markeder og ser grundlæggende mad som en rettighed, hvilket står i stærk kontrast til det nuværende kapitalistiske madsystem, hvor profit er i centrum, og hvor mad i højere grad bare er et biprodukt af profitoptimeringen.
Politiske erklæringer
Foruden at intensivere kampen for madsuverænitet forholdt La Vía Campesina sig til en række politiske spørgsmål, der præger vores verden i dag.
“Vi står i solidaritet med det palæstinensiske folk og deres kamp for selvbestemmelse mod den ulovlige israelske besættelse. Vi fordømmer den igangværende folkemorderiske krig i Palæstina og opfordrer til en øjeblikkelig våbenhvile”, skrev bondebevægelsen i sin sluterklæring.
Foto: Mehmet Temel
Israels folkemord mod palæstinenserne har siden den 7. oktober ført til, at omkring 18.000 palæstinensere har mistet livet. 61 procent af de dræbte palæstinensere var civile mennesker, oplyser det indiske dagblad Mint.
Desuden fordømte La Vía Campesina USA’s ulovlige blokader mod Cuba og Venezuela samt gjorde det klart, at bondebevægelsen havde valgt at boykotte dette års klimatopmøde i Dubai som følge af “værtsregeringens hykleri”.
Foto: Rafael Stedile
Læs også
Udland
Manifest for radikal forandring
International bondebevægelse udgiver antikapitalistisk manifest mod klimaforandringer
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
