Frygt for storkrig
Mandag den 19. maj bød den britiske premierminister Keir Starmer velkommen til det første topmøde mellem EU og Storbritannien efter brexit i 2020.
En central tema for topmødet, der nu bliver en årlig begivenhed, er militært samarbejde – ikke kun om militære missioner og soldater, men også militærtindustrielt.
På topmødet deltog EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen, præsident for Det Europæiske Råd, udenrigschef Kaja Kallas og EU-kommissær Maroš Šefčovič. Fra Storbritannien deltog blandt andre også udenrigsminister David Lammy.
Denne pagt mellem EU og briterne er en naturlig udvikling i EU’s drøm om at blive en stormagt i konkurrence med USA og Kina. Ingen stormagt uden militær.
Svend Erik Christensen, medlem af landsledelsen i Folkebevægelsen mod EU
Det britiske dagblad Mail online skrev før topmødet, at det skal bruges til at lancere en omfattende militæraftale, “som bringer Storbritannien ind i den dybeste militære alliance med EU siden dets historiske udtræden i 2020.”
Topmødet lancerede da også et såkaldt Sikkerheds- og forsvars-Partnerskab – en omfattende aftale, der danner rammen for fremtidigt militært samarbejde og våbenproduktion.
Vil genstarte forholdet til EU
– Det er interessant at se, at der er en militær pagt mellem Storbritannien og EU. Nok så interessant er det, at det ikke er noget, der har været drøftet eller omtalt i offentligheden, siger Svend Erik Christensen, medlem af Folkebevægelsen mod EU’s landsledelse, til Arbejderen.
Han ser det som en opfølgning af de møder, der har været mellem udvalgte EU-lande og Storbritannien for et stykke tid siden. Møder som blev kaldt de villiges alliance.
Aftalen kan give britisk militær adgang til at deltage i EU’s militære missioner og såkaldt forsvar af EU’s territorium. Britisk militær bliver også lukket ind i EU’s militære planlægning, kriseresponsøvelser og skal deltage i transport af tropper og militært isenkram tværs over Europa.
Partnerskabet lægger op til, at britisk militær bliver indlemmet i PESCO’s projekt for at fremme militær mobilitet – altså fragte soldater og militært isenkram rundt i EU.
PESCO er et permanent militært samarbejde mellem EU-landene, som koordinerer lEU’s militærpolitik. Ifølge Mail Online skal aftalen også bane vejen for, at EU og britiske militær skal samarbejde uden om NATO, når USA afviser at deltage.
Keir Starmer og hans parti Labour, det britiske socialdemokrati, har ellers lovet at respektere den britisk brexit-afstemning, som meldte Storbritannien ud af EU. Men samtidig har Keir Starmer lovet at genstarte forbindelserne til EU, og nu rykker han for alvor.
Britisk våbenindustri får adgang til EU-lån
Aftalen indeholder også en pasus om, at den britiske udenrigsminister mødes to gange årligt med EU’s udenrigschef Kaja Kallas om geopolitiske udforinger som Rusland, Balkan og Kina samt et årligt topmøde mellem EU-kommissionens top og den britiske regering.
– Denne pagt mellem EU og briterne er en naturlig udvikling i EU’s drøm om at blive en stormagt i konkurrence med USA og Kina. Ingen stormagt uden militær. Og her har EU brug for briternes store militære muskler og deres våbenindustri, forklarer Svend Erik Christensen og tilføjer:
– Vi har også se, at medens EU vil samarbejde med briterne på det militære område, så skælder kommissionsformanden Ursula von der Leyen de sydeuropæiske lande – særlig Spanien og Italien – ud, for at de ikke vil opruste nok. Her søger Unionen kompensation i samarbejde med Storbritannien.
Unavngivne kilder siger til Mail Online, at aftalen kan bane vejen for, at britiske soldater kan indgå i militære operationer i løbet af nogle måneder.
Desuden får den britiske våbenindustri ret til at søge om lån gennem EU’s forordning om det kommende såkaldte SAFE-instrument, hvor EU stiller 150 milliarder euro på højkant for at styrke våbenindustrien. Ud over Storbritannien får også våbenindustrien i lande som Norge og Ukraine adgang til at låne penge til at indkøbe våben og ammunition hos europæiske våbenproducenter.
EU’s udenrigs- og forsvarsministre har netop blåstemplet ordningen på et møde i Bruxelles. Partnerskabsaftalen mellem EU og Storbritannien kommer dog ikke uden en pris. Den britiske regering har blandt andet accepteret at lade fiskefartøjer fra EU-landene fiske i britiske farvande frem til 2038.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
