Fyldt auditorie
Tirsdag den 4. februar bød på to skelsættende udmeldinger for Mellemøstens fremtid. Den ene var den amerikanske præsident Donald Trump, der på et pressemøde med den israelske premierminister Netanyahu under dennes statsbesøg i Washington erklærede, at USA vil tage over i Gaza.
Den anden udmelding kom fra den tyrkiske hovedstad Ankara. Her diskuterede den tyrkiske præsident Erdogan og den midlertige syriske præsident Al-Sharaa en forsvarspagt, tyrkiske baser i Syrien og fælles kamp mod kurderne. Al-Sharaa kaldte sig førhen Mohammed Al-Jolani, inden han tog magten over hovedstaden Damaskus efter en tyrkisk støttet lynoffensiv i spidsen for militsen HTS i december sidste år.
Ingen af de to udmeldinger har endnu udmøntet sig i konkrete aftaler. De afspejler en regional og geopolitisk magtkamp. Og særligt Syrien står i centrum for modstridende interesser, mens den palæstinensiske og kurdiske befolkning står til at betale prisen.
Planer om etnisk udrensning
Den amerikanske præsident Trump luftede den 25. januar for første gang offentligt sine tanker om en etnisk udrensning af den palæstinensiske befolkning fra Gaza. Her offentliggjorde amerikanske medier rapporter om samtaler med Jordan og Egypten, hvor emnet var at tage imod palæstinenserne fra Gaza. De to lande har indtil videre officielt afvist tanken.
Trump gentog og uddybede sin plan om etnisk udrensning, da han tirsdag erklærede, at USA vil overtage Gaza.
– USA vil overtage Gaza og arbejde med det også, vi vil eje det og tage ansvar for at demontere alle de farlige ueksploderede bomber og andre våben i området, sagde Trump til en indledning.
Torsdag kom den danske udenrigsminister med en kommentar til planerne om etnisk udrensning.
– Det forekommer mig ikke at være nogen realistisk vej frem. Landene omkring Israel og Palæstina har meget, meget klart sagt, at de ikke vil adoptere en palæstinensisk udfordring. Det er lande, der i forvejen har taget et stort slæb, hvis man ser på Jordan og Libanon, sagde Lars Løkke Rasmussen til DR.
En halv million dræbte palæstinensere?
På det efterfølgende pressemøde i præsidentens kontor uddybede Trump sine tanker, ifølge den israelske avis Times of Israel. På spørgsmålet om, hvor mange palæstinensere USA vil udrense fra Gaza, er svaret “dem alle”.
– Jeg mener, vi snakker om måske 1,7 millioner mennesker, måske 1,8 millioner. Men jeg mener dem allesammen. Jeg tror, de vil blive genhuset i områder, hvor de kan leve smukke liv og ikke bekymre sig om at dø hver eneste dag, uddybede Trump.
Før Israels folkemord i Gaza begyndte i oktober 2023, boede der ifølge FN 2,39 millioner palæstinensere i den besatte enklave. Med andre ord: Står Trumps tal til troende, har folkemordet kostet over en halv million menneskeliv.
Vil omdøbe den besatte Vestbred
Trump afslørede også andre planer, der vil ramme palæstinenserne. En journalist stillede et spørgsmål om den besatte Vestbred.
– Støtter du israelsk suverænitet over Judæa og Samaria, områder som mange tror er det bibelske hjemland for det jødiske folk, lød spørgsmålet.
– Tja, vi diskuterer det med mange af jeres folkevalgte. I har fremlagt ideen godt, og folk kan godt lide tanken, men vi har ikke taget en beslutning endnu. Men vi kommer til at komme med en udmelding på det specifikke område inden for de næste fire uger, sagde Trump.
Brugen af de to ord, Judæa og Samaria, for den ulovligt besatte Vestbred er påfaldende. Ikke fordi en israelsk journalist benytter dem, men fordi avisen New York Times om morgenen inden pressemødet i det Hvide Hus skrev om et republikansk lovforslag i den amerikanske Kongres og Senat. Ifølge det lovforslag skal området konsekvent kaldes Judæa og Samaria i ethvert officielt amerikansk dokument.
Amerikanske soldater
Siden pressemødet tirsdag har den amerikanske præsident på sociale medier nedtonet truslen om at indsætte amerikanske soldater direkte i Gaza.
Samtidigt er der planer om at trække amerikanske soldater ud af Syrien. USA har omkring 2.000 tropper i Syrien, i strid med international lov. Her besætter de, i samarbejde med den kurdisk ledede milits SDF, op mod en tredjedel af Syrien, inklusiv oliekilder og rig landbrugsjord.
Udmeldingen om, at USA trækker tropper fra Syrien, kom onsdag, ifølge mediet NBC. Der er ikke fastlagt en tidsplan for tilbagetrækningen, men op til Netanyahus besøg i USA blev Israel angiveligt adviseret om, at de amerikanske tropper skal forlade Syrien.
Kurderne står for skud i Syrien
Mens palæstinenserne trues både i Gaza og Vestbredden, er aftalen mellem Tyrkiet og den selvindsatte regering i Syrien i første omgang rettet mod kurderne. Her er der tilsyneladende en sammenhæng med udmeldingen om, at USA vil trække sine besættelsestropper fra Syrien.
Ifølge tv-stationen Al Jazeera, diskuterede den syriske midlertidige præsident, Al-Sharaa, og den tyrkiske præsident, Erdogan, hvordan de sammen kunne bekæmpe de trusler, der “forhindrer territoriel enhed i det nordlige Syrien”.
Ifølge Al Jazeera drejer det sig ikke om den tyrkiske besatte såkaldte sikkerhedszone langs grænsen mellem de to lande. Zonen er mellem 20 og 40 kilometer dyb. Den nye syriske leder omtaler nu zonen som “baser, som Tyrkiet har oprettet de seneste år for at beskytte sig mod angreb fra PKK og YPG”, fremgår det af Al Jazeera.
Samarbejdet mellem Tyrkiet og Syrien drejer sig om en kommende offensiv i det nordlige Syrien. Her sidder SDF på en del af området, støttet af de amerikanske tropper. En anden del af området i nord er beskyttet af de kurdiske militser YPG og YPJ, kaldet Rojava eller AANES. De blev i 2022 undtaget fra de hårde, amerikanske økonomiske sanktioner mod Syrien.
Hvis USA trækker sine soldater fra Syrien, er der tilsyneladende frit lejde for, at tyrkisk militær kan angribe kurderne. På mødet mellem Erdogan og Al-Sharaa erklærede den tyrkiske præsident, at hans hær er parat til at afvæbne kurdiske YPG, der i dag har ansvaret for fangelejre med tidligere militante fra IS, og selv tage kontrol med fangerne.
Planerne møder modstand
Planerne fra de to topmøder tirsdag står dog over for en del modstand. Jordan og Egypten afviser indtil videre at lade USA eller Israel tvangsforflytte palæstinenserne fra Gaza. Det samme gør FN. Trump sagde gentagne gange tirsdag, at han vil have de rige arabiske lande til at betale for sin plan. Det har Saudi-Arabien klart afvist.
De to planer – etnisk udrensning af Gaza og kamp mod det kurdiske mindretal i Syrien – er begge i klar strid med international ret. Trump erklærede tirsdag for pressen, at han føler sig overbevist om, at både Egypten og Jordan vil ændre holdning og støtte hans plan om etnisk udrensning.
Egypten har som et af to lande ikke fået midlertidigt indstillet sin støtte fra USA, efter at al støtte blev sat på 90 dages pause sidst i december. Det andet land er Israel.
Det er endnu for tidligt at vurdere, om der kommer fredelige løsninger, eller det ender med flere militære angreb. Men det er værd at bemærke, at Michael Rubin i magasinet 19fortyfive opfordrer Israel til at bombe det tyrkiske atomkraftværk i Akkuyu, der efter planen bliver taget i brug i år efter en byggetid på 15 år.
Michael Rubin arbejder i dag for to amerikanske tænketanke. Før det var han ansat i det amerikanske forsvarsministerium, hvor han blandt andet var udsendt til Taleban-militsen i Afghanistan i perioden før angrebet 11. september 2001 og den efterfølgende amerikanske invasion.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
