World Socialism Forum 2024
Thailands underhus godkender historisk lov om ægteskab mellem personer af samme køn og baner dermed vejen for Sydøstasiens første lov om ægteskabsligestilling i en tid med udvikling inden for LGBTQ+-rettigheder.
Dette er begyndelsen på ligestilling.
Danuphorn Punnakanta, medlem af Thailands parlament
Lovgiverne i Thailands underhus har på afgørende vis godkendt et lovforslag om ægteskabsligestilling, hvilket markerer et historisk skridt i retning af at blive den første sydøstasiatiske nation, der legaliserer lige ægteskabsrettigheder for alle mennesker. Den 27. marts 2024 stemte 400 ud af 415 tilstedeværende lovgivere for lovforslaget.
– Dette er begyndelsen på ligestilling. Det er ikke en universel kur mod alle problemer. Men det er det første skridt mod ligestilling, sagde Danuphorn Punnakanta, medlem af parlamentet og formand for underhusets udvalg for ægteskabsligestilling, til parlamentet, da han præsenterede et udkast til lovforslaget.
Lovforslaget skal både godkendes af senatet og af den thailandske konge. Efter godkendelserne vil det blive offentliggjort i Royal Gazette og blive til lov efter 60 dage. Hvis det sker, vil Thailand sammen med Taiwan og Nepal være en af få nationer i Asien, der har legaliseret ægteskab mellem personer af samme køn.
Nationalforsamlingen har debatteret forskellige versioner af lovgivningen siden december sidste år. Derefter sendte premierminister Srettha Thavisins kabinet lovforslaget til parlamentet. Oprindeligt blev der fremsat fire lovforslag om ægteskab mellem personer af samme køn af forskellige politiske partier, som senere blev samlet til ét. I 2020 stadfæstede forfatningsdomstolen forfatningen i landets ægteskabslov, som kun anerkendte heteroseksuelle par. Den anbefalede dog at udvide loven for at sikre andre typer pars rettigheder.
Loven, som omdefinerer ægteskabet som et partnerskab mellem to personer i stedet for kun mellem en mand og en kvinde, giver LGBTQ+-par samme rettigheder. Disse rettigheder omfatter ægteskabelige skattebesparelser, arverettigheder og muligheden for at give samtykke til medicinsk behandling for syge partnere. I henhold til loven kan gifte par af samme køn desuden adoptere børn.
Underhuset vedtog dog ikke udvalgets forslag om at erstatte udtrykkene “fædre og mødre” med “forældre”. En regeringsundersøgelse, der blev gennemført i slutningen af sidste år, viste overvældende støtte til lovforslaget med 96,6 procent af de adspurgte tilhængere.
Retten til at gifte sig og stifte familie er grundlæggende rettigheder, som er anerkendt i artikel 23 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), en traktat, som Thailand har ratificeret. I øjeblikket har 37 lande inkluderet ægteskab mellem personer af samme køn i deres nationale lovgivning. Taiwan skabte præcedens i 2019 ved at blive den første asiatiske nation, der anerkendte ægteskaber mellem personer af samme køn. I mellemtiden anerkendte Nepal et ikke-traditionelt ægteskab i 2023 i henhold til en midlertidig kendelse fra højesteret, som afventer en endelig dom.
I 2015 vedtog Thailand loven om ligestilling mellem kønnene for at give juridisk beskyttelse mod kønsbaseret diskrimination, især rettet mod uretfærdig behandling af LGBTQ+-personer. Ikke desto mindre indeholder loven stadig bestemmelser, der gør det muligt at retfærdiggøre diskrimination af LGBTQ+-personer med henvisning til religion eller national sikkerhed. Desuden mangler der fortsat juridisk kønsanerkendelse, hvilket fratager transkønnede og ikke-binære personer muligheden for officielt at ændre deres efternavn eller køn i officielle registre.
Ægteskaber mellem to personer af samme køn i Asien
I Asien er det juridiske landskab for ægteskaber mellem personer af samme køn under udvikling, og det er kun Taiwan og Nepal, der i øjeblikket anerkender sådanne unioner. Taiwan skrev historie den 24. maj 2019 og blev den første nation i regionen, der legaliserede ægteskaber mellem personer af samme køn i hele nationen.
Denne milepæl kom efter en skelsættende afgørelse fra forfatningsdomstolen og efterfølgende lovreformer. I mellemtiden har Nepal været en pioner inden for LGBTQ+-rettigheder, hvor højesteret gav tilladelse til ægteskab mellem personer af samme køn så tidligt som i 2008. Denne progressive holdning blev yderligere styrket af forfatningen fra 2015, som udtrykkeligt forbyder diskrimination på grund af seksuel orientering.
På trods af fremskridtene mod ligestilling fortsætter Nepal med at navigere i de juridiske forviklinger, der er forbundet med at anerkende parforhold mellem personer af samme køn. Den 28. juni 2023 tog højesteretsdommer Til Prasad Shrestha et vigtigt skridt og pålagde regeringen at oprette et særligt register for seksuelle minoriteter og utraditionelle par, så de kunne registreres midlertidigt. En endelig dom fra højesteret om en bredere anerkendelse af ægteskaber mellem personer af samme køn er dog stadig ikke afsagt, hvilket understreger den igangværende juridiske debat om LGBTQ+-rettigheder i landet.
På denne baggrund markerede november 2023 et historisk øjeblik i Nepals LGBTQ+-rejse. I Dordi Rural Municipality i det vestlige Nepal formaliserede Maya Gurung, en 35-årig transkønnet kvinde, og Surendra Pandey, en 27-årig homoseksuel mand, deres ægteskab på lovlig vis.
I Indien har rejsen mod juridisk anerkendelse af forhold mellem personer af samme køn været fyldt med juridiske og samfundsmæssige udfordringer. Et vigtigt gennembrud skete i 2018, da Indiens højesteret tog et banebrydende skridt ved at afkriminalisere parforhold mellem to personer af samme køn, hvilket markerede et afgørende øjeblik for fremskridt for LGBTQ+-samfundet.
Men i en bemærkelsesværdig vending i 2023 afviste højesteret under ledelse af højesteretsdommer D.Y. Chandrachud enstemmigt at legalisere ægteskaber mellem personer af samme køn. Desuden stemte retten 3 mod 2 imod at anerkende borgerlige samlivsformer for ikke-heteroseksuelle par. Denne afgørelse var et slag mod aktivister, der havde kæmpet for lige rettigheder inden for ægteskabet.
Afgørelsen understregede den afgørende rolle, som lovgivningen spiller i forhold til at afgøre skæbnen for ægteskaber mellem personer af samme køn. Retten afstod fra at fortolke den særlige ægteskabslov (SMA) fra 1954, så den kom til at omfatte parforhold mellem personer af samme køn, og understregede, at sådanne spørgsmål hører under parlamentets og delstatslovgivernes ansvarsområde. På trods af dette tilbageslag gentog retten ægteskabets flydende karakter og bekræftede queer-personers lige ret til at danne parforhold, det vil sige til at bo sammen eller have et forhold uden ægteskab.
SMA er et stykke indisk lovgivning, der giver personer med forskellige religioner, nationaliteter, kaster eller samfund mulighed for at højtideligholde deres ægteskab gennem en civil ceremoni. Den giver en juridisk ramme for ægteskaber mellem religioner og kaster og indeholder bestemmelser om registrering og validering af sådanne unioner.
I mellemtiden kæmper andre fremtrædende lande i Asien også med kompleksiteten omkring ægteskaber mellem personer af samme køn. I Kina er der ingen landsdækkende anerkendelse af ægteskaber mellem personer af samme køn.
I lande som Cambodja og Japan er partnerskabscertifikater kun tilgængelige i bestemte byer eller præfekturer. I modsætning hertil giver Hongkong ægtefællevisum og fordele til partnere af samme køn, hvilket understreger de store forskelle i forhold til lande som Afghanistan, Brunei, Iran, Qatar, Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater, hvor homoseksualitet kan resultere i dødsstraf.
Den sociale accept af LGBT-personer varierer betydeligt, og skiftende offentlige holdninger og igangværende diskussioner påvirker udviklingen af rettigheder til ægteskab mellem personer af samme køn i hele regionen. Fortalervirksomhed og juridiske kampe fortsætter, mens samfundene stræber efter lighed og anerkendelse på et kontinent, der er præget af komplekse sociale dynamikker.
Om artiklen:
Denne artikel er produceret af Globetrotter.
Pranjal Pandey er journalist og redaktør i Delhi og har redigeret syv bøger, der dækker en række emner, som er tilgængelige på LeftWord. Du kan udforske hans journalistiske bidrag på NewsClick.in.
Oversættelse af Kris Rønne.
Billede, trompet, lead og fremhævet citat udarbejdet og/eller indsat af Arbejderens redaktion.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
