Forenet gennem hiphop
På tværs af Frankrig deltog hundredtusinder i protester mod regeringens sparepolitik den 18. september, oplyser landets fagforeninger, der gik i strejke samme dag. Op mod 800.000 mennesker gik på gaden i 250 forskellige demonstrationer landet over.
Fagforeningerne kræver, at Frankrigs præsident Emmanuel Macron og hans nye premierminister Sebastien Lecornu lytter til vreden og dropper planlagte budgetnedskæringer.
De franske fagforeninger er fortsat rasende over en spareplan på 44 milliarder euro, der er udarbejdet af Lecornus forgænger, Francois Bayrou. Bayrou blev væltet ved et mistillidsvotum i det franske parlament den 9. september. Han stod i spidsen for den omstridte nedskæringspolitik, der blandt andet indebar at sløjfe to helligdage.
Foto: Gaizka Iroz/AFP/Ritzau Scanpix
Det er udsigten til nedskæringer, der fik togførere, lærere, farmaceuter, hospitalsansatte og mange andre faggrupper til at nedlægge arbejdet torsdag. Her blokerede teenagere desuden snesevis af gymnasier.
Op til den tværfaglige aktionsdag blev det varslet, at en tredjedel af lærerne ville gå i strejke, ni ud af ti apoteker ville holde lukket, og størstedelen af metrolinjerne i Paris ville være ude af drift som følge af arbejdsnedlæggelsen. Allerede fra morgenstunden var togtransporten afbrudt på tværs af landet.
Macrons popularitet er faldet til et historisk lavpunkt. Kun 17 procent af landets befolkning har et positivt syn på deres præsident.
Det sker, som Frankrig befinder sig i en tilsvarende historisk økonomisk krise med en national gæld, der udgør omkring 114 procent af landets BNP, et budgetunderskud på over 5 procent og rentebetalinger, der alene forventes at overstige forsvarsbudgettet.
Det er i det lys, at omfattende nedskæringer er blevet varslet. Men den franske befolkning nægter at stå til regnskab for regeringens fejlslagne politik.
Frédéric Souillot, generalsekretær for den franske fagforening Force Ouvrière (FO), opfordrer i stedet til højere skat på landets rige indbyggere og store firmaer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
