Ny sejr for Cuba
Onsdag den 29. oktober klokken 11:00 New York-tid trykkede FN’s medlemslande på stemmetasten, da Generalforsamlingen for 33. år i træk stemte om en resolution fremlagt af Cuba.
Resolutionen gentager kravet om, at USA ophæver sin økonomiske, handelsmæssige og finansielle blokade mod Cuba.
Blokaden har i det seneste år kostet Cuba over 40 milliarder kroner i tabte indtægter og ekstra udgifter. Tallet fremgår af en rapport, som Cuba har afleveret til FN.
For 33. gang vedtog et stort flertal af verdens lande den cubanske resolution. I år med 165 stemmer for, 7 imod og 12 lande, som undlod at stemme.
Massivt pres fra USA for at stemme nej
Det er dog påfaldende, at antallet af stemmer for resolutionen er faldet fra 187 i 2024 til 165 i år. Det hænger ifølge Cubas ambassadør i Danmark, Ana Maria Chongo, sammen med hele den skærpede internationale situation og omstændigheder omkring krigen i Ukraine.
USA har lagt et stort pres på mange lande, og det har virket i nogle tilfælde, konstaterer ambassadøren i et interview, som kan ses på Dansk-Cubansk Forenings facebookside.
Cubas ambassadør noterer sig, at også lande i Latinamerika har givet efter for pres fra USA. Således har Paraguay, Argentina, Costa Rica og Ecuador i år enten stemt imod Cubas resolution eller undladt at stemme.
Men også lande i Østeuropa har i år brudt med den traditionelle enighed i EU om at støtte Cubas resolution. I år har Ungarn stemt imod Cubas resolution, mens Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Tjekkiet undlod at stemme.
Den danske FN-ambassadør, Christina Markus Lassen, talte dermed ikke for alle EU-lande, da hun på vegne af EU-formandskabet leverede sit indlæg i debatten forud for afstemningen.
- Argentina
- Israel
- Nordmakedonien
- Paraguay
- Ukraine
- Ungarn
- USA
12 lande undlod at stemme
- Albanien
- Bosnien-Hercegovina
- Costa Rica
- Ecuador
- Estland
- Letland
- Litauen
- Marokko
- Moldova
- Polen
- Rumænien
- Tjekkiet
Ambassadøren fastslog i sin tale, at det store flertal af EU’s medlemslande støtter kravet om, at blokaden skal ophæves, fordi den skader Cubas befolkning, og fordi den er i strid med FN-pagten og internationale handelsregler. Som sådan skader den virksomheder og mennesker i Europa med sine såkaldte ’ekstraterritoriale’ konsekvenser.
Den danske FN-ambassadør rejste også kravet om, at USA fjerner Cuba fra sin liste over lande, der støtter terrorisme. Hun understregede, at denne stempling af Cuba har en række uhensigtsmæssige konsekvenser i finansverdenen.
Cuba afviser anklager
Men som tidligere år indeholder EU’s såkaldte stemmeforklaring i FN også en lang række kritikpunkter rettet mod Cuba.
Landet kritiseres for brud på menneskerettigheder, manglende demokrati og borgerlige friheder. I år var der desuden en alvorlig henstilling til Cuba om, at landets statsborgere ikke kæmper på russisk side i krigen i Ukraine.
Cubas udenrigsministerium har allerede for nogen tid siden kategorisk afvist at være involveret på nogen som helst måde i krigen.
Men USA har uden dokumentation brugt denne anklage i sin pression for at få lande til at stemme imod Cubas resolution.
USA’s FN-ambassadør Mike Waltz bragte også denne anklage op i sin tale i Generalforsamlingen sammen med en lang række beskyldninger mod Cuba.
Det fik Cubas udenrigsminister Bruno Rodriguez Parilla til at tage ordet til forretningsorden for at bede Generalforsamlingens formand om at få taleren til at udtrykke sig respektfuldt og holde sig til dagsordenen. (Se videoklip fra Hindustan Times).
På trods af de mange og massive vedtagelser af resolutioner mod blokaden er der ingen grund til at forvente ændringer i Trump-regeringens Cuba-politik.
Resolutioner vedtaget i FN’s Generalforsamling er ikke bindende – i modsætning til resolutioner fra Sikkerhedsrådet. Og USA har siddet alle 33 vedtagne resolutioner overhørig.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
