Læserbrev
Ærligt talt ; hvad i hulen havde man ellers regnet med ?
Log ind for at svareSkuffende, og bekymrende…
Sådan lyder vurderingen fra klimaekspert Mattias Söderberg efter en uge med forhandlinger på dette års klimatopmøde (COP28).
Han er chefrådgiver for Folkekirkens Nødhjælp, som han repræsenterer på COP28, der i disse dage løber af stablen i oliestaten Dubai.
– Den første uges forhandlinger har slet ikke leveret de fremskridt, vi havde håbet på. Der er brug for politisk lederskab, hvis det her møde skal blive til en succes, siger Mattias Söderberg til Arbejderen.
Videnskaben kunne ikke tale højere og tydeligere: Vi skal udfase fossile brændstoffer, hvis vi vil undgå et totalt klimakollaps.
Anders Giertz, Scientist Rebellion
Han fortsætter:
– Dette klimatopmøde er unikt. For første gang bliver der holdt en stor evaluering af landenes arbejde med at leve op til Parisaftalen. Samtidigt er det sidste gang, at det er muligt at lave en evaluering, hvis Parisaftalens 1,5 graders mål skal overholdes. Det er nu, landene skal lave deres nationale planer om. Hvis de ikke er ambitiøse nok, kommer temperaturen at stige langt over de 1,5 grader.
Klimaministre fra hele verden er netop landet i Dubai, efter at den første uge er gået med forhandlinger mellem landenes embedsfolk godt hjulpet på vej af tusindvis af lobbyister, der også er til stede på COP28.
Dette års klimatopmøde markerer afslutningen af det varmeste år, der nogensinde er registreret.
Frygter uambitiøs aftale
Klimaeksperten fra Folkekirkens Nødhjælp frygter, at topmødet vil ende ud med endnu en uambitiøs erklæring, der ikke leverer de nødvendige krav til landene, der er nødvendige for at undgå de værste konsekvenser af klimakrisen.
– Tilpasning og det globale mål, som landene skal vedtage, er ved at blive skubbet af forhandlingsbordet. Det er ekstremt bekymrende, da behovet for klimatilpasning er akut. Muligheden for at udfase alle fossile brændsler skrumper ind, og det er både bekymrende og skræmmende. Hvis vi ikke begynder udfase fossile brændsler, vil 1,5 graders-målet ikke længere være muligt at nå, advarer Mattias Söderberg.
Foto: Privat
En vigtig forudsætning for at få udfaset olie og gas er, at landene samtidig bliver enige om, hvem der skal betale for den grønne omstilling, der skal afløse den olie og gas, som mange – især fattige lande – er afhængig af i deres energiforsyning.
– Der er mange lande, som ikke vil skrive under på at udfase fossile brændsler, fordi det vil få en stor effekt på landenes økonomi. Derfor er den eneste løsning for at få fremgang i disse forhandlinger at samtidigt lave aftaler om øget samarbejde og finansiering, siger klimaeksperten.
Aktion foran Folketinget
Fredag morgen aktionerede forskere og akademikere fra Scientist Rebellion Danmark sammen med aktivister fra Extinction Rebellion.
De blokerede indgangen til Folketinget med et klart budskab: Ingen lande – heller ikke Danmark – handler i overensstemmelse med Parisaftalen, selv om de påstår det modsatte.
Aktionen er en del af den globale “How Much More”-kampagne, som forskere og videnskabsfolk over hele verden tager del i i anledning af COP28.
Som en del af kampagnen har mere end 1800 forskere – heriblandt mere end 30 forfattere til FN’s klimarapporter – skrevet et åbent brev, der kræver handling mod klimakrisen.
– Videnskaben kunne ikke tale højere og tydeligere: Vi skal udfase fossile brændstoffer, hvis vi vil undgå et totalt klimakollaps. COP28 er faldet i hænderne på private interesser og virksomheder, der producerer fossile brændstoffer. Det faktum, at præsidenten for COP28 er administrerende direktør for Abu Dhabi Petroleum Company, viser, at klimatopmødet ikke bliver taget alvorligt. Det bliver brugt som en platform til at sikre olieaftaler i stedet for at gøre en seriøs indsats for at forhindre yderligere global ophedning, siger Anders Giertz fra Scientist Rebellion.
– Det er det ultimative svigt, når vores regeringer fortsat eskalerer klimakollapset, som allerede fordriver og dræber millioner af mennesker verden over. Det gælder også den danske regering, som foregiver at være et foregangsland, men fortsætter sin klimaødelæggende politik. Det er på tide, at vores politiske ledere tager ansvar og begynder at handle på videnskaben, siger Rita Obrist fra Scientist Rebellion.
Klimakrisen er en sundhedskrise
Folkekirkens Nødhjælp, Scientist Rebellion og Extinction Rebellion er ikke de eneste, der kræver handling.
Der bliver gjort for lidt for at beskytte de mest sårbare mennesker mod konsekvenserne af klimakrisen, advarer Læger uden Grænser.
– Verdens mest sårbare mennesker betaler med deres helbred og deres liv for et problem, de ikke har skabt, efterladt til at lide under konsekvenserne. Det viser, at vi ikke kun befinder os i en klimakrise, men også i en krise for menneskelighed og solidaritet, siger Læger uden Grænsers internationale præsident, Dr. Christos Christou.
Læger uden Grænser kalder klimakrisen for “en sundhedsmæssig og humanitær krise”.
Alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringer påvirker allerede mennesker over hele kloden og forventes at stige over tid, efterhånden som planeten opvarmes. Læger uden Grænser arbejder i mange af verdens mest klimasårbare områder og behandler patienter, der oplever de sundhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne på første hånd.
– I 2023 har vi været vidne til konsekvenserne af omfattende oversvømmelser i Sydsudan, alvorlige cykloner i Myanmar, Madagaskar og Mozambique og ubarmhjertig varme og langvarig tørke, der har drevet millioner til kanten af sult på hele Afrikas Horn. Vi har også reageret på flere samtidige udbrud af kolera i flere lande og alarmerende høje forekomster af denguefeber i hele Amerika. Den dødelige blanding af malaria og underernæring har holdt vores pædiatriske afdelinger fulde i hele Sahel, herunder i det østlige Tchad.
– Det er ikke et fremtidigt problem; det sker nu. Vi ser det i vores venteværelser. Og det sker, fordi det globale politiske lederskab ikke har formået at leve op til sine forpligtelser om at begrænse udledningerne og opfylde sine løfter om at hjælpe de hårdest ramte lande med at tilpasse sig, konstaterer Dr. Christos Christou.
Mens parterne i COP28 gør status over fremskridtene med at nå klimamålene, står det allerede klart, at manglen på klimaindsats har bragt folks sundhed i stor fare. Hvis den globale opvarmning ikke begrænses til 1,5 grader celsius, er det en eksistentiel trussel for mange mennesker i de humanitære sammenhænge, hvor Læger uden Grænser arbejder.
– De mest berørte samfund og lande har gentagne gange bedt om – men modtager ikke – den støtte, de har brug for til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne, siger Dr. Christos Christou og fortsætter:
– Vi har ikke råd til endnu en fiasko. Hvor mange flere år vil der gå, hvor mange flere COP’er og hvor mange flere liv vil blive påvirket – eller gå tabt – før der bliver besluttet og handlet på konkrete tiltag?
Dét skal der til, for at COP28 bliver en succes
Greenpeace har opstillet krav, der skal opfyldes. Hvis COP28 skal blive en succes, kræver det ifølge ngo’en:
1) For at Parisaftalens temperaturgrænse kan holdes inden for rækkevidde, skal topmødets sluttekst forpligte regeringerne til en retfærdig og hurtig udfasning af alle fossile brændstoffer samt at indføre et øjeblikkeligt stop for alle boringer efter ny olie, kul og gas. Det største ansvar ligger hos de største udledere med de rigeste og historisk mest forurenende lande i front.
2) Det såkaldte Globale Stocktake – som er den første store evaluering af, hvor langt verdens lande er fra målene i Parisaftalen – skal sikre ambitiøse målsætninger på alle områder for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.
Kurs mod voldsom temperaturstigning
Få dage før klimatopmødets start offentliggjorde FN en rapport, der advarer om, at verden er på vej mod en temperaturstigning på 2,5-2,9 grader, hvis ikke landene skruer op for klimaindsatsen og leverer mere end deres 2030-løfter i Parisaftalen.
September var med en global gennemsnitstemperatur på 1,8 grader over det førindustrielle niveau den varmeste september nogensinde registreret.
Den nuværende klimaindsats er utilstrækkelig, konkluderer årets Emissions Gap-rapport fra FN.
Rapporten opgør forskellen mellem de reduktioner, verdens lande har lovet, og det der skal til for at nå Parisaftalens mål om at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 grader og helst kun på 1,5 grader.
Årets opgørelse viser, at for at overholde bare to-graders-målet i Parisaftalen skal verdens lande reducere de forventede udledninger i 2030 med mindst 28 procent.
Hvis målet om 1,5 grader holdes i live, kræver det en reduktion på 42 procent frem mod 2030.
– Det er en kolossal opgave. Den kræver, at nutidens ledere og beslutningstagere på alle niveauer, nationalt og globalt, anerkender deres rolle i historien og bruger deres mandat i klimaets tjeneste. Alle skal gøre mere end i dag, så vi hurtigere når frem til et mere trygt og sundere, klimaneutralt samfund, siger Jarl Krausing, vicedirektør og international chef for den danske tænketank CONCITO.
Han uddyber:
– Vi kender løsningerne, vi har planerne og kan også skaffe den nødvendige finansiering. Her bør Danmark gå forrest og påtage sig lederskab for at drive ambitioner og indsatser op, både i EU og globalt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
