27 års indsats har slået fejl
Få artiklen læst op her.
Hører man til på den revolutionære venstrefløj, kan man ikke undgå at blive varm om hjertet, når man træder ind i forhallen til årets Internationale Rosa Luxemburg-konference i Berlin den 10. januar. Varmen er tiltrængt, for det var hamrende koldt at stå i en 100 meter lang kø på et tykt lag is (der åbenbart ikke bliver ryddet fra fortovene i den tyske hovedstad).
Her står man så i en hal, der minder om et stort loppemarked. Men det er ikke gamle vinyler og porcelænsfigurer, der fylder de mange borde. Det er politiske aviser og bøger, palæstinensiske tørklæder og lyserøde fredsklistermærker, bannere med fredsduer og hammer og segl. Rundt omkring hænger der flag for Cuba, Venezuela og Palæstina – ja, jeg ser for første gang det officielle flag for Alliancen af Sahel-Stater i fuld størrelse.
Foto: Martina Lennartz
Venstrefløjens medier, solidaritetsorganisationer og politiske partier har nok at se til, da de mange deltagere går rundt mellem bordene, stiller spørgsmål til de forskellige mærkesager og fylder tasker og bæreposer.
Den Internationale Rosa Luxemburg-Konference bliver hvert år organiseret af Arbejderens tyske søsteravis junge Welt, og det er altså imponerende, hvad et marxistisk dagblad kan stable på benene i vores naboland. I år har junge Welt i samarbejde med kulturmagasinet Melodie und Rhythmus solgt flere billetter til konferencen end nogensinde før: Op mod 4000 mennesker fra ind- og udland deltager.
Foto: Martina Lennartz
Det er 31. gang, at junge Welt afholder konferencen. Den har som altid til formål at sætte fokus på venstrefløjens kampe rundt omkring i verden og udveksle erfaringer. Det sker gennem politiske taler, debatter, manifestationer og musik.
Konferencesalen er på størrelse med en stor sportshal. Den brede scene har en storskærm på hver side, så selv de bagerste kan se med. Som baggrund til scenen hænger et stort rødt banner med krigsfly og årets slogan:
“Hovedkulds ud i krigen: Mod oprustningsvanviddet og mediernes opildning”.
Cuba
Første mand på scenen er Manu Pineda, international sekretær for Spaniens Kommunistiske Parti (PCE), der i øjeblikket har fem mandater i det spanske parlament herunder to ministre. Pineda går på scenen i solidaritet med Cuba, der fortsat lider under USA’s ulovlige blokade, hvilket rammer handlen mellem den socialistiske østat og andre lande.
– Cuba har kæmpet mod USA’s offensiv i over 60 år. Det er den længste blokade i menneskets historie, understreger Pineda.
Han remser en nærmest uendelig liste af konsekvenser op: Fra kræftpatienter, der ikke kan blive behandlet, til børnefodboldhold, der ikke kan deltage i internationale turneringer. Mangel på medicin. Mangel på mad. Mangel på skoleudstyr. Listen tager mange minutter at komme igennem.
Foto: Jens Schulze
Den spanske kommunist minder om, at hele ideen med USA’s blokade er at skabe utilfredshed i den cubanske befolkning i håbet om, at cubanerne vælter deres socialistiske regering for at indsætte et USA-venligt styre. I 1960 sagde Lester Mallory, USA’s daværende viceudenrigsminister, følgende:
– Ethvert middel bør straks tages i anvendelse for at svække Cubas økonomi ved at nægte penge og forsyninger til Cuba for på den måde at reducere både den nominelle løn og reallønnen og fremkalde sult, desperation og omstyrtelse af regeringen.
Derfor indførte man blokaden, og den er kun blevet værre af, at Donald Trump er kommet til magten i USA. Trump har, uden skyggen af beviser, sat Cuba på listen over stater, der sponsorerer terrorisme. Tiltaget forværrer den allerede svære situation for Cuba, der nu har endnu større udfordringer ved at etablere handel og tiltrække investeringer. Som følge af USA’s invasion af Venezuela frygter mange cubanere, at Trump også vil gøre alvor af at gribe militært ind i Cuba.
Pineda minder om, at Cuba, på trods af alle dets udfordringer, gang på gang har vist solidaritet med verdens folk: Fra kampen mod apartheid i Angola fra 1975-1991, hvor Cuba sendte militære styrker, til kampen mod coronapandemien i Italien og Andorra i 2020, hvor Cuba sendte læger og andet sundhedspersonale.
– Cuba har vist os, hvad solidaritet er. Nu skal vi vise solidaritet med Cuba. Det er ikke nok bare at gå med en T-shirt. Det kræver finansiering, investeringer, og vi skal organisere støtte til Cuba i lokalsamfundene ved at lægge pres på lokale myndigheder og borgmestre. For hvis ikke Cuba har vores opbakning, risikerer det smukkeste socialistiske projekt i verden at kollapse, lyder det fra Pineda efterfulgt af en stor klapsalve fra salen.
Rosa Luxemburg-prisen
Nick Brauns, chefredaktør for junge Welt, går på scenen og uddeler årets Rosa Luxemburg-pris til Aleida Guevara, der er datter til den afdøde kendte frihedskæmper Che Guevara.
Aleida Guevara er i dag læge i Cuba. Hun modtager prisen for at være en frontfigur for Cubas kamp mod blokaden og for sin vedvarende internationale solidaritet med blandt andet palæstinenserne.
I 2024 var hun, sammen med Nelson Mandelas barnebarn, Zwelivelile Mandela, ombord på båden Handala, der som en del af Freedom Flotilla forsøgte at bryde Israels ulovlige blokade af Gaza ved at levere nødhjælp til palæstinenserne.
Polykrise i Tyskland
Den næste på scenen er tyske Jörg Goldberg, der er en del af redaktionen for det marxistiske tidsskrift Z. Zeitschrift Marxistische Erneuerung. Han var engang ansat i tænketanken Institut for Marxistiske Studier og Forskning i Frankfurt am Main, hvor han var specialiseret i kriseteori og analyse af økonomisk udvikling.
Desværre for tyskerne er netop kriseteori yderst relevant for Tyskland i dag. For at betegne situationen bruger Goldberg begrebet “polykrise”, hvilket beskriver en situation, hvor flere kriser gør sig gældende på samme tid.
Tyskland står i en geopolitisk krise, da Vesten er splittet som følge af Trumps attitude over for EU, der af USA’s præsident bliver beskrevet som “forfaldent” og “svagt”.
– Lad os nu være ærlige, EU blev dannet for at snyde USA, sagde Trump sidste år. “Det er formålet med EU, og det har de gjort godt. Men nu er jeg præsident.”
Imens Vesten oplever interne stridigheder, vinder en ny multipolær verdensorden frem. Her har lande i det globale syd mere og mere at skulle have sagt på den internationale arena.
– Kapitalens baggård rejser sig, siger Goldberg fra scenen.
Foto: Martina Lennartz
Samtidig står verden i en galoperende klimakrise, der kalder på grøn omstilling. Men den grønne omstilling kommer med mange udfordringer for Tyskland, hvor fossile brændsler udgør 75 procent af landets samlede energiforbrug.
Og så er billedet af Tyskland som “verdensmester i eksport” og klodens “topindustrielle nation” ved at falde fra hinanden, vurderer Goldberg. I 2023 blev Tyskland den dårligst præsterende større økonomi på verdensplan. Det skete, efter Tyskland havde reduceret import af billig olie og gas fra Rusland og i stedet købt til dyrere priser fra blandt andet USA.
Den tyske bilindustri, der gennem mange årtier har været en del af verdenstoppen, er hårdt ramt af de dyre priser på energi kombineret med konkurrencen fra billige kinesiske elbiler. Sidste år måtte den tyske bilproducent Volkswagen, der er Europas største, for første gang i dets historie lukke en fabrik i Tyskland. Volkswagen har varslet yderligere lukninger i årene, der kommer, og frem mod 2030 vil bilproducenten nedlægge 35.000 stillinger i Tyskland.
Ifølge Goldberg er det i dette lys, at Tysklands historiske oprustning skal ses. I 2024 steg Tysklands militærudgifter med 28 procent til 88,5 milliarder dollar, hvilket udgjorde de fjerdestørste militærudgifter i verden. Men Goldberg mener ikke, at den tyske oprustning kan forklares ved, at Rusland er gået i krig mod Ukraine.
– Tyskland opruster for at blive en verdensleder igen, siger han.
– At Rusland skulle være en trussel for Tyskland er latterlig propaganda. Nok er Rusland i krig mod Ukraine, men Rusland vil aldrig gå til angreb mod en NATO-alliance, der er meget stærkere, fortsætter Goldberg.
Goldberg peger på den modstridende vestlige propaganda, der den ene dag advarer mod, at Rusland snart kommer for at overtage hele Europa, og den anden dage gør grin med Rusland for at måtte bruge “forældet og dårligt vedligeholdt udstyr fra sovjettiden”, som beskrevet af Storbritanniens militære efterretningstjeneste.
Tyskland kan ifølge Goldberg sætte ind mod sine økonomiske problemer ved at investere i produktion. Men Tyskland investerer i militæret, og militæret er ikke produktivt, påpeger han.
– Tyskland smadrer sin velfærd for militæret. Kapitalen forsøger at presse sig igennem og udnytte kriserne til at skære ned på det sociale system. Hvis denne udvikling fortsætter, vil det føre til udbredt ustabilitet i Tyskland, advarer Goldberg.
Unge mod værnepligt
Og der er allerede tegn på ustabilitet som følge af tysk militarisering. Det bliver tydeligt i næste indslag på konferencen.
Her sidder en række repræsentanter for forskellige ungdomsorganisationer til debat om værnepligt. Det sker, efter Tysklands parlament har vedtaget en ny lov, der betyder, at alle 18‑årige mænd automatisk skal registrere sig og udfylde et spørgeskema om deres villighed og helbred og senere gennemgå obligatoriske medicinske undersøgelser. Selve militærtjenesten er fortsat frivillig, men loven åbner op for at indkalde mænd til værnepligt, hvis der ikke er nok, der melder sig frivilligt.
– Det er ikke premierminister Friedrich Merz’ søn, der kommer til at dø i en grøft. Det er os, der kommer til at dø i en grøft. Det her er et spørgsmål om klasse, siger en ung mand fra scenen.
Foto: Martina Lennartz
Udsigten til værnepligt har fået titusindvis af elever i byer på tværs af Tyskland til at gennemføre strejker. Blandt de unge på scenen sidder repræsentanter for studenterorganisationer, der er med til at lede bevægelsen.
– Vi oprettede strejkekomiteer på de forskellige skoler for at gennemføre protesten. Efter noget tid blev vi kontaktet af elever fra andre skoler, der havde hørt om initiativet og ville have hjælp til at tilslutte sig kampen, lyder det fra scenen.
De unge forklarer, at den stigende fattigdom i Tyskland kombineret med høj husleje og generelle prisstigninger får flere af deres jævnaldrende til at tilslutte sig militæret for at kunne betale deres regninger uden at trække på deres forældre. De unge mener dog ikke, at sikkerhed kommer fra militæret, men fra social retfærdighed.
Den 5. marts vil endnu en skolestrejke mod værnepligt blive organiseret i Tyskland.
– Lad os omdanne gnister til ild, vælte systemet og bekæmpe kapitalismen, fastslår en ung debattør til store klapsalver fra salen.
Palæstina
Et andet af verdens brændpunkter adresseret på årets Rosa Luxemburg-konference er Palæstina. På scenen sidder menneskerettighedsadvokaten Jake Romm, der er en del af stiftelsen Hind Rajab Foundation, hvis mission er at udfordre Israels straffrihed i forbindelse med krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser i Palæstina.
– Vi holder øje med israelske soldater, der begår krigsforbrydelser mod palæstinenserne. Når en af disse soldater så tager på ferie i udlandet, kontakter vi myndighederne i det pågældende land for at minde dem om, at de ifølge international lov er bundet til at retsforfølge personen, oplyser Romm.
Foto: Martina Lennartz
Som følge af Hind Rajab Foundations arbejde måtte en israelsk soldat sidste år flygte ud af Brasilien for ikke at blive retsforfulgt af de brasilianske myndigheder, der var blevet kontaktet af stiftelsen.
– Formålet med vores projekt er at få verden til at skrumpe for israelske soldater, forklarer Romm.
Han kommer med en skarp kritik af Tyskland for at levere våben til Israel.
– Juridisk set er Tyskland medskyldig i folkedrab. Hvis du sender våben til et folkemord, så skal du stilles for retten, understreger Romm.
Da han forlader scenen, spiller en video på de store skærme. Her ses tysk politi tæve demonstranter fra den tyske Palæstina-solidaritetsbevægelse. Menneskerettighedseksperter i FN opfordrede sidste år Tyskland til at stoppe det, de beskrev som “kriminalisering, straf og undertrykkelse” af legitim solidaritetsaktivisme, og advarede om, at landets handlinger underminerer grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder.
Venezuela
En stor gruppe rappere fra blandt andet Kenya, Brasilien og Tyskland indtager scenen med et nummer, hvis omkvæd lyder: “Fingrene væk fra Venezuela”. Publikum rejser sig op, knytter næven og synger så godt som muligt med på en sang, der byder på mange forskellige sprog.
Foto: Jens Schulze
Koncerten er en del af en international manifestation til støtte for Venezuela, Cuba og Palæstina. Som en del af manifestationen går Martin Saatdjian, ministerrådgiver ved Venezuelas ambassade i Tyskland, på scenen. Det sker, efter USA startede året ud med at invadere Venezuela og kidnappe landets præsident, Nicolás Maduro, og hans kone, Cilia Flores.
– Vi må afvise overtrædelsen af international lov mod en suveræn stat. Vi må kræve Maduro og Flores løsladt med det samme, lyder det fra den berørte venezuelaner.
Han forsikrer om, at selvom USA har formået at kidnappe Maduro, så er Venezuela fortsat styret af landets egen regering og ikke af USA.
– Alle statslige institutioner fortsætter med at operere i Venezuela, understreger Saatdjian.
Han roser de mange mennesker rundt i verden, der har været på gaden til solidaritetsdemonstrationer for at støtte Venezuela. Saatdjian fortæller, at befolkningen i Venezuela mærker solidariteten.
– Venezuelas kamp er ikke blot et internt anliggende for Venezuela. Det er en kamp for fred mellem nationer, slutter Saatdjian.
Italiensk fagbevægelse
Det sidste indslag, som Arbejderen når at overvære ved dette års konference, er en brandtale fra Cinzia Della Porta, der repræsenterer den italienske fagforening USB. Det er en fagforening, der ikke er bange for at tage skrappe midler i brug for at modstå Vestens krigshysteri.
USB’s medlemmer har nægtet at laste fly med våben til Ukraine, og fagforeningen har stillet sig i spidsen for en international indsats, der mobiliserer havnearbejdere i lande som Italien, Tyskland, Frankrig og Spanien for at blokere våbenleverancer til Israel.
USB har også deltaget i de generalstrejker, der har set millioner af indbyggere i Italien nedlægge arbejdet og gå på gaden i solidaritet med Palæstina.
Foto: Jens Schulze
– Krigsøkonomi tager pengene væk fra velfærd og forværrer arbejdsforholdene. Krig mellem lande fører til intern krig mod arbejdere og deres rettigheder, siger Porta.
Det gør sig gældende i Italien, og det gør sig gældende i Danmark. Herhjemme har regeringen givet grønt lys til en ukrainsk våbenfabrik, der ikke skal overholde danske love eller regler for blandt andet arbejdsmiljø. Som bekendt har den danske regering også sløjfet fridagen på store bededag i oprustningens navn.
– USB støtter ikke NATO, og vi støtter ikke EU. Vi er en klasseorienteret fagforening, og vi vil bygge en international front af arbejdere imod krig og for social retfærdighed. Modstanden mod krig skal komme fra arbejderne selv, fortsætter Porta.
I Italien har USB haft held med at køre en faglig kamp under sloganet: “Sænk våbnene, hæv lønnen!”
– Sloganet viser arbejdere, at kampen mod krig er nødvendig. Kampen er for arbejderne selv, forklarer Porta.
– Det er en mørk tid for os, så vores rolle er meget vigtig, slutter hun.
Og her slutter også Arbejderens reportage fra en konference, der fungerede som en lille lomme af håb, tryghed og kampgejst i en ellers kaotisk verden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
