Kronik
Skovbrande, hedebølger og oversvømmelser. I nærmest hele verden har sommeren 2023 været ekstraordinær, og menneskeskabte klimaforandringer ser ud til at stå bag. Sebastian Mernild, klimaprofessor på Syddansk Universitet, sagde således til TV2 den 13. august:
– I FN’s Klimapanel har vi lavet forskellige vurderinger, og de viser, at i dag er der større sandsynlighed for, at de ekstremhændelser, vi ser i dag, kan relateres til menneskeskabte klimaforandringer end dem, vi så tidligere.
Arbejderen bringer derfor her et overblik over de mest ekstreme vejrfænomener, som verden har set i løbet af sommeren.
Skovbrande ude af kontrol
Det startede i Canada, hvor man tilbage i juni så massive skovbrande i store dele af landet. Faktisk slog årets brandsæson alle rekorder for areal, der blev påvirket af skovbrande, samt mængden af mennesker evakueret.
I skrivende stund er 134.000 kvadratkilometer af Canada blevet brændt, hvilket er seks gange mere areal i forhold til gennemsnittet de sidste 10 år. Samtidig er næsten 168.000 mennesker blevet evakueret fra deres hjem på et tidspunkt i løbet af sommeren.
Til Reuters fortæller Michael Norton fra den canadiske skovstyrelse, at selv om risikoen for ekstreme skovbrande er blevet mindre i august, så forventer man stadig, at flammerne vil fortsætte igennem både august og september.
Og det var ikke kun Canada, som blev påvirket af eftereffekterne af de brændende skove. I New York City, 716 kilometer fra den canadiske grænse, blev billeder af tilrøgede gader delt flittigt på de sociale medier. Røg, som var drevet ned fra Canada til den amerikanske metropolis.
Selv i Skandinavien kunne røgen måles i luften.
Canada var ikke det eneste land, som oplevede skovbrande i løbet af sommeren. Særligt den græske ø Rhodos var hærget af flammer, lige i højsæsonen for turister. I skrivende stund er 19.000 mennesker blevet evakueret fra øen. Også øen Corfu oplevede skovbrande, her blev 2500 mennesker evakueret. Samlet set har der været fem dødsfald i forbindelse med de græske skovbrande.
På Tenerif, en af de kanariske øer, brød der i midten af august også skovbrande ud. Det har ledt til, at over 12.000 har måttet forlade deres hjem for ikke at blive opslugt af flammerne. Præsidenten for de kanariske øer fortalte til CNN, at “skovbrandene nok er de mest komplicerede, man har haft på de kanariske øer i 40 år.”
Varmeste måned nogensinde målt
Generelt har temperaturerne været markant højere i år, end de plejer at være hen over sommeren. Copernicus, EU’s klimatjeneste, kunne fortælle, at juli 2023 endte med at være den varmeste måned nogensinde med en gennemsnitstemperatur på 0,33 grader højere end den hidtil varmeste måned, hvilket var juli 2019.
Særligt i det sydlige Europa kunne varmen mærkes. Ud over skovbrandene i Grækenland var også Italien ramt af ekstremt høje temperaturer. Lokale temperaturer nåede helt op på 48,8 grader, og en 44-årig mand døde som konsekvens af den ekstreme varme.
Det var dog ikke kun varme, som skabte udfordringer i Europa hen over sommeren. I starten af august ramte stormen Hans Nordeuropa og særligt Skandinavien. I Norge og Sverige ramte stormen meget hårdt, hvor oversvømmelser og jordskred hærgede landene.
I Norge steg vandstanden i landets elvsystemer markant og forårsagede flere steder massive oversvømmelser. Den 10. august havde 3885 personer været nødt til at evakuere deres hjem, og forsikringsselskaber havde modtaget næsten 2700 skadesanmeldelser fra folk påvirket af stormen.
En dæmning ved Braskereidfoss-kraftværket endte også med at slå sprækker, da de store mængder vand endte med at blive for voldsomt for dæmningen. Det norske medie VG skrev også, at man havde overvejet at springe dæmningen manuelt for at få vandets pres på dæmningen lettet.
Også i Sydkorea oplevede man store mængder vand. Massive mængder regn igennem det meste af juli ledte til oversvømmelser, særligt i den sydøstlige del af landet. Omkring 47 mennesker mistede livet som følge af oversvømmelserne.
En perfekt opskrift på katastrofe
Ser man på, hvilke vejrfænomener som har medført de største menneskelige tab, skal man se mod den amerikanske stat Hawaii, som ligger i Stillehavet. Her har øen Maui været udsat for skovbrande, som har haft fatale konsekvenser for lokalbefolkningen.
I skrivende stund er dødstallet på 110 mennesker, men det forventes, at det tal vil stige, da myndighederne på Maui fortæller, at der stadig er op mod 1000 personer, som man ikke har status på.
Årsagerne bag skovbrandene er ikke endegyldigt fundet. The Washington Post peger dog på, at kraftige vinde kan have slået strømledninger ned fra deres master, hvilket har skabt de første gnister og forårsaget nogle af skovbrandene.
Nedfaldne strømledninger sammenblandet med generelt tørt underlag og kraftig vind skaber en perfekt opskrift på voldsomme skovbrande. Særligt har ikke-indfødt græs i store områder spillet en rolle. Det græs er særligt følsomt over for varme og bliver derfor meget tørt og brændbart, når temperaturerne kommer op på det niveau, som er set på Maui.
Der har også været kritik af, at indbyggerne på Maui ikke modtog nogen advarsler om flammerne, før de var for tæt på. Hawaii har et af de største sirenesystemer i hele verden, men de blev ikke aktiveret i forbindelse med skovbrandene.
Myndighederne på øen fortæller til CNN, at de normalt benytter sig af advarsler via for eksempel SMS’er, når sirenerne ikke benyttes. Dog lagde flammerne telenetværket på øen ned, og derfor var det ikke muligt at komme ud med advarslerne.
Statens guvernør, Josh Green, fortæller i samme artikel, at man vil have en dybdegående undersøgelse af hele sirenenetværket, så man undgår en lignende situation i fremtiden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
