Der er en anspændt situation i Venezuela op til præsidentvalget på søndag den 28. juli.
Der er meget på spil, og der er stærkt delte meninger blandt vælgerne om, hvordan landet bedst regeres.
Medierne både i Venezuela og internationalt præsenterer meningsmålinger, som er helt forskellige. Et flertal af dem har højre-oppositionens kandidat, Edmundo González, som vinder.
Men alt er politiseret – også meningsmålinger – og pengestærke modstandere af den siddende præsident Nicolas Maduro har opbygget en fortælling om at oppositionen står til valgsejr, og at der er tale om valgsvindel, hvis et flertal på valgdagen stemmer på Den Bolivarianske Revolutions kandidat.
Landets regering og valgmyndighed sætter kræfterne ind på, at forhindre vold og forstyrrelse af valgprocessen, hvor godt 20 millioner registrerede vælgere kan afgive deres stemme ved de over 30.000 valgsteder.
Præsident Nicolas Maduro var for nogle dage siden ude med en advarsel om at højrekræfterne vil udløse vold og uro:
– De er på jagt efter en katastrofe, en tragedie, noget voldsomt, som skal ændre retningen på det, som skal ske i Venezuela den 28. juli, sagde Maduro ved et valgmøde den 16. juli i delstaten Bolivar, skriver netmediet Venezuelanalysis.
På samme valgmøde udtrykte præsidenten fuld tillid til sit genvalg, og gik i dialog med tilhørerne, som fik svar på nogle af deres spørgsmål om, hvordan Maduro vil løse landets og befolkningens mange og store problemer.
Økonomisk fremgang men lang vej
Der er spæde tegn på økonomisk fremgang for landet og befolkningen, men USA’s økonomiske sanktioner gennem et årti har haft meget negative følger for levevilkårene, og det er et spørgsmål om vælgerflertallet har tillid til, at Maduro kan løse problemerne.
”Venezuela har siden 2021 oplevet økonomisk fremgang. Ifølge tal fra IMF voksede Venezuelas økonomi med omkring 4 procent i 2023. Året før, i 2022 var det tal 8 procent. Opsvinget er særligt båret af de høje globale energipriser, som Venezuela nyder godt af som stor olie- og gaseksportør. I 2024 anslår IMF at Venezuelas økonomi også vil vokse med omkring 4 procent. På trods af væksten, så er Venezuelas økonomi kun cirka 30 procent af, hvad den var inden krisen som startede i 2014”, skriver Venezuela-kenderen Andreas Bülow i en analyse på netmediet Socialisten.
For at undgå forstyrrelse af valghandlingen og den efterfølgende optælling af stemmer har Venezuelas forsvars- og indenrigsministerium indført en række forordninger gældende fra klokken 12 middag fredag den 26. juli og indtil midnat mellem den 29. og den 30. juli.
Den omstændighed, at centrum-højre-oppositionen er splittet og opstiller ni kandidater, mens tilhængerne af Den Bolivarianske Revolution helt overvejende samler sig om præsident Nicolas Maduro, øger udsigten for dennes sejr.
I perioden er det blandt andet forbudt at bære skydevåben og knive, og der er forbud mod salg af alkohol.
Grænsebevogtningen er styrket på baggrund af informationer om at højrekræfter i Venezuela har forsøgt at hyre en væbnet gruppe i nabolandet Colombia til at udføre terroraktioner.
Præsidentvalg i Venezuela afgøres i én valgrunde. Den kandidat, der får flest stemmer, er valgt. Den valgte præsident sidder i en periode på seks år og den nye periode starter 10. januar 2025.
Præsident Nicolas Maduro tiltrådte i 2013 fra en post som vicepræsident, da den daværende præsident Hugo Chávez døde af en kræftsygdom. Maduro blev genvalgt i 2018.
Valget står mellem to af ti kandidater
Der opstiller i alt ti kandidater ved dette valg.
Men kun to af dem har en reel mulighed for at vinde. Foruden den siddende præsident er det Edmundo González fra Enhedsplatformen, som støttes af landets højrekræfter og af USA.
Edmundo González er i realiteten ”stråmand” for højrepolitikeren Maria Corina Machado, som har fået forbud mod at opstille til præsidentvalget på grund af ulovlige politiske aktiviteter.
Under et kortvarigt kup 2002 mod daværende præsident Chávez, støttede Machado kuppet.
Hun har i alle årene aktivt støttet og bidraget til USA’s gentagne kupforsøg. I 2005 blev hun modtaget i Det Hvide Hus af daværende præsident George W. Bush. I 2014 var hun en af lederne af et voldeligt forsøg på at styrte regeringen. I 2019 støttede hun USA’s sanktioner og talte for en udenlandsk militær intervention i Venezuela.
Edmundo González har udtalt, at Maria Corina Machado selv kan vælge, hvilken post hun vil have, hvis han vinder præsidentvalget.
Det bekræfter, at ”Fascisme truer” ved dette valg i Venezuela, sådan som den cubanske kulturinstitutionen Casa de las Americas advarede i sin udtalelse 11. juni, og som kan læses i Arbejderen.
Læs også
Den omstændighed, at centrum-højre-oppositionen er splittet og opstiller ni kandidater, mens tilhængerne af Den Bolivarianske Revolution helt overvejende samler sig om præsident Nicolas Maduro, øger udsigten for dennes sejr.
Men enkelte dele af den revolutionære bevægelse er så utilfredse med regeringens og præsidentens politik at de afviser at støtte Maduro. Det gælder blandt andet Venezuelas Kommunistiske Parti (PCV) der har besluttet at anbefale vælgerne af stemme på den uafhængige kandidat Enrique Márquez, sådan som man kunne læse i bloggen ”Vigtigt valg i Venezuela” i Arbejderen den 26. juni.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.