Al udvikling foregår som en kamp mellem modsætninger, hvor kvantiteten slår om i en ny kvalitet eller omvendt. Jeg har gennem årene tålmodigt ventet på, at mine studier skulle slå om i en ny kvalitet, og det skete også i 2022.
Der var flere årsager til det nye trin i udviklingen. For det første var årsagen den, at Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, og startede en udvikling som synes uden ende.
Krigsretorikken er selvforstærkende og de våbentyper der anvendes, bliver stadig mere avancerede.
Krigen inspirerede mig til, at starte et internationalt tidsskrift IMM, der står for International Marxist Magazine – Internationalt Marxistisk Tidsskrift.
Det har vist sig at give en helt ny dimension i arbejdet, og betydet en større forståelse af arbejderbevægelsens udvikling internationalt.
Når man konfronteres med synspunkter og ideer fra mange forskellige kontinenter på kloden, bliver en synspunkt også præget af det og forhåbentlig medfører det også en større forståelse af arbejderbevægelsens situation i andre lande.
Det har også præget mit arbejde med USSR´s historie som nu er resulteret i tre bøger; Stormfuglen, Gnisten og Socialismens logik.
Det er også sket som en dialektisk proces i IMM-gruppen på Facebook. Det er netop synspunkternes brydning, som skaber den udvikling der skal til, for at nå til en dybere forståelse af historiens lovmæssigheder.
Våbenhandlere og ledende politikere fra store dele af verden er valfartet til den tyske by München den 17. februar, hvor den årlige internationale sikkerhedskonference finder sted.
På Sikkerhedskonferencen i München, der er nummer 59 i rækken, deltager repræsentanter for våbenindustrien, stats- og regeringschefer, ministre, organisationer og en lang række interessenter.
- Sikkerhedskonferencen i München finder i år sted fra den 17.-19. februar.
- Konferencen blev første gang afholdt i 1963, midt under Den Kolde Krig.
- Her tog den tyske tidligere officer Ewald von Kleist initiativ til en konference mellem politikere, militær- og forsvarseksperter.
- Siden da har Sikkerhedskonferencen i München udviklet sig til et vigtigt forum, hvor verdens ledere mødes for at diskutere udenrigspolitik og sikkerhedsspørgsmål.
- Konferencen afholdes i februar hvert år og har siden 2022 været ledet af den tyske diplomat Christoph Heusgen, der tidligere har været rådgiver for Angela Merkel og repræsenteret Tyskland i FN.
USA’s vicepræsident Kamala Harris, Frankrigs præsident Emmanuel Macron, den tyske forbundskansler Olaf Scholz, Ukraines udenrigsminister Dmitro Kuleba, formanden for Kinas Kommission for Udenlandske Anliggender, Wang Yi, og en tredjedel af alle senatorer i USA deltager i konferencen.
Rusland og Iran, der ellers altid har deltaget, er ikke blevet inviteret til dette års konference, hvis hovedtema er krigen i Ukraine.
Mens en sikkerhedsrapport udgivet op til konferencen kritiserer Rusland for sin invasion af Ukraine og Kina for brud på menneskerettigheder, vil en pris blive uddelt til Sverige og Finland, fordi at de har søgt om medlemskab af NATO.
Kampen for den gamle verdensorden
Ifølge journalisten Joerg Kronauer fra det tyske dagblad junge Welt er det sande fokus på konferencen “kampen for den gamle verdensorden domineret af Vesten.”
Han vurderer, at Ukraine-krigen tematisk vil dominere dagsordenen, hvilket konkret betyder snak om våbenstøtte til landet. Som den nye formand for konferencen, diplomaten Christoph Heusgen, forklarer, vil mange regeringer gerne have mere tysk “lederskab” af bistanden til Kyjiv.
Ifølge Heusgen skal mødet også diskutere måder og midler til at straffe krigsforbrydelser og frem for alt “angrebsforbrydelser”, der er i strid med folkeretten.
Til dette formål vil chefanklageren for Den Internationale Straffedomstol, den britiske advokat Karim Khan, deltage i mødet. “Fokus er naturligvis kun på Ukraine-krigen, ikke krigene mod Jugoslavien i 1999, Irak i 2003 eller Libyen i 2011”, kritiserer Joerg Kronauer.
Ifølge Heusgen er invasionen af Ukraine et “frækt angreb på den regelbaserede orden”, som han skriver i forordet til dette års “Münchens Sikkerhedsrapport”.
Heusgen har indenfor de seneste uger gjort sig bemærket som hardliner. For eksempel kræver han, at der bliver leveret kampfly til Ukraine, og han kaldte i mandags det russiske angreb på Ukraine et “brud med civilisationen”.
Udtrykket er normalt udelukkende forbeholdt “shoahen”, der er betegnelsen for massemordet på millioner af jøder under den tyske nazisme.
“Det autoritære tilbageskridt”
Men det er ikke kun Rusland, der i Münchens Sikkerhedsrapport bliver beskrevet som en trussel. Kapitlet “Kinas menneskerettighedsrevisionisme” starter således:
“Kina, støttet af Rusland, står i spidsen for det autoritære tilbageskridt mod internationale menneskerettighedsnormer og de mekanismer, der er opbygget for at beskytte dem.”
Rapporten anklager Kina for ikke at leve op til menneskerettighederne. Den afviser desuden Kinas argumenter for, at vestlige landes ideer om menneskerettigheder er bygget på et vestligt grundlag og bliver misbrugt af Vesten overfor dens konkurrenter i verden.
“Kina forstår helt sikkert at udnytte denne dynamik og disse følelser til sin fordel. Kina bejler aktivt til det “globale syd”, især de afrikanske stater, med begrebet “menneskerettigheder, der passer til udviklingslandene”, idet det hævder, at dets egen forståelse af menneskerettigheder er meget mere tilpasset disse landes behov”, står der i rapporten.
Formanden for Kinas Kommission for Udenlandske Anliggender, Wang Yi, kan derfor risikere at blive en skydeskive, når han melder sin ankomst til Sikkerhedskonferencen i München.
Modstand
Der er planlagt flere protester mod konferencen, oplyser den tyske avis Neues Deutschland. Demonstranterne vender sig imod, at de 30 medlemslande i NATO og andre kræfter lægger op til at øge indkøbet af våben og blandt andet sende materiel til Ukraine.
München-politiet har forberedt sig på et stort antal deltagere i protesterne. Der er udstationeret 4500 betjente, og sikkerheden omkring konferencen på Hotel Bayerischer Hof er skærpet.
Sikkerhedskonferencen er primært en propagandabegivenhed og en krigskonference.
Leon Sierrau, SDAJ
Den traditionelle aktionsalliance mod NATO’s sikkerhedskonference AntiSiko mobiliserer til protesten.
“Hvis vi skal få en ende på krigen i Ukraine, kræver det våbenhvile og forhandlinger i stedet for flere og flere våbenleverancer”, skriver alliancen i en appel. “Sådan kan den tyske regering langsomt komme under pres for at arbejde hen imod en forhandlingsløsning”, lyder det fra AntiSiko.
Sevim Dagdelen, der er medlem af den tyske forbundsdag for partiet Die Linke, støtter protesterne mod konferencen.
– Vi har brug for nye børnehaver, ikke nye krigsskibe. Vi har brug for nye plejehjem, ikke nye kampvognshære. Vi siger ja til skolemad i stedet for slagskibe. Vi siger sikre pensioner i stedet for militærkorvetter, siger hun i en appel.
Også den kommunistiske ungdomsorganisation SDAJ i Tyskland deltager i protesterne i München.
– Sikkerhedskonferencen er primært en propagandabegivenhed og en krigskonference, hvor NATO-blokken demonstrerer enhed i kampen mod sine konkurrenter Kina og Rusland, siger Leon Sierrau fra forbundet til junge Welt.
Han tilføjer, at konferencen hvert år bliver anvendt til diskrete baggrundssamtaler, hvor aktører fra våbenindustri, politik og medier kan møde hinanden og lave aftaler.
– Ved siden af USA og Storbritannien er Tyskland en af de stater, der støtter og medfinansierer denne krig i Ukraine allermest. Ved at levere Leopard 2-kampvogne er Scholz/Bäerbock-regeringen for længst blevet en part i krigen, tilføjer Leon Sierrau.
Fredspris til NATO-ansøgere
Sverige og Finlands regeringer modtager på Sikkerhedskonferencen i München en fredspris ved navn Ewald von Kleist. De to lande modtager prisen, fordi de har søgt om medlemskab af NATO.
Marcus Jönsson, international sekretær for det svenske kommunistparti Kommunistiska Partiet, mener ikke, at der er noget at fejre over, at Sverige har vundet denne pris.
– Prisen er snarere et godt eksempel på de mørke tider, vi lever i, og på, hvor vanvittig hele debatten om NATO er. At gå med i NATO er det modsatte af den rolle, som Sverige kunne have spillet, nemlig at hjælpe med forsøget på at få fredsforhandlinger i stand i stedet for at sende våben til krigen i Ukraine og tilslutte sig den USA-ledede krigsalliance, der i praksis er en part i krigen, siger han til Arbejderen.
Marcus Jönsson mener i det hele taget, at de svenske politikere mangler fokus på reelle løsninger på konflikten.
– Desværre synes ingen politikere i Sverige at ville bruge ordet fred længere, det ses som et forræderi mod Ukraine og den vestlige idé om, at krigen mod Rusland skal “vindes” for enhver pris, siger den internationale sekretær og fortsætter:
– Der er tusindvis af unge mennesker, der sætter deres liv på spil i en frygtelig krig mellem to udemokratiske kapitalistiske stater og mellem NATO og et Rusland, der af det samme NATO har lært, at det er i orden at invadere og bombe andre lande.
I 1999 bombarderede NATO Jugoslavien i to måneder, hvor tusindvis af mennesker blev dræbt, og i næsten 20 år frem til 2021 havde NATO udstationeret soldater i Afghanistan. Ifølge forskningsprojektet Costs of War er over 176.000 mennesker døde som følge af krigen i Afghanistan.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.