Økonomistyring i kommunerne
Den 10. maj 2025 udråbte Ecuadors nationale valgkommission Daniel Noboa som vinder af præsidentvalget, der blev afholdt den 13. april.
Meddelelsen kom midt i beskyldninger om valgfusk, uregelmæssigheder og stigende autoritarisme. Denne genvalg repræsenterer en fortsættelse og uddybning af den neoliberale og militariserede model, der har forværret den økonomiske krise, volden og fattigdommen i landet.
Noboa, arving til Ecuadors rigeste forretningsmand, blev præsident for første gang i 2023 efter den “muerte cruzada”, (en særlig bestemmelse i forfatningen, hvor præsidenten kan opløste Nationalforsamlingen, red.) som Guillermo Lasso havde erklæret for at undgå sin egen rigsretssag. Han vandt valget mod Luisa González fra Revolución Ciudadana (RC), den tidligere præsident Rafael Correas bevægelse.
I sin første embedsperiode, der kun varede halvandet år, forårsagede hans regering en recession på -2 procent i 2024, fattigdommen nåede 28 procent på nationalt plan og 43 procent i landdistrikterne, og der var en alarmerende stigning i volden.
Revolución Ciudadana fordømte Noboas valgsvindel og krævede en gennemgang af valgprotokollerne og en omtælling, hvilket blev afvist
I april 2025 blev Noboa genvalgt, igen mod Louisa González, der havde støtte fra en bred venstrefløjskoalition, heriblandt de oprindelige folks bevægelse, som er den stærkeste folkelige bevægelse i landet.
Valget var præget af alvorlige uregelmæssigheder: Det Nationale Valgråd (CNE) diskvalificerede kandidaten Jan Topic, Noboas vigtigste rival på højrefløjen; samtidig suspenderede regeringen vicepræsident Verónica Abad for at forhindre hende i midlertidigt at overtage præsidentposten, hvilket gjorde det muligt for Noboa at omgå det forfatningens krav om at tage orlov under sin valgkampagne.
Mange eksempler på valgfusk
Præsidentkandidat Noboa »forvekslede« ofte disse to roller, hvilket blev nævnt i rapporten fra EU’s observatører. Regeringen brugte statslige midler til valgformål ved at frigive 550 millioner i tilskud og bruge de offentlige medier til valgkampen uden CNE’s godkendelse.
På den anden side indledte CNE grundløse sager mod oppositionsfigurer som Pabel Muñoz, borgmester i Quito for partiet Revolución Ciudadana – en ny form for lawfare, der har plaget landet siden 2018.
CNE forbød også brugen af mobiltelefoner på valgdagen, hvilket begrænsede gennemsigtigheden og mulighederne borgeres og politiske bevægelsers kontrol, og begrænsede mulighederne for at stemme for ecuadorianske borgere bosiddende i Venezuela. Samtidig erklærede Noboa undtagelsestilstand med militær tilstedeværelse i de provinser, hvor RC er stærkest.
De væbnede styrker støttede åbent Noboas kampagne, hvilket strider mod deres upartiske rolle. Alle meningsmålinger før valget og exitpolls viste et teknisk uafgjort resultat eller endda en fordel for González. Det officielle resultat gav imidlertid Noboa en overraskende fordel på næsten 11 procentpoint.
Revolución Ciudadana fordømte Noboas valgsvindel og krævede en gennemgang af valgprotokollerne og en omtælling, hvilket blev afvist.
Kritik fra internationale valgobservatører
En rapport fra udenlandske eksperter advarede om, at stemmesedlerne kunne være blevet manipuleret, fordi de var trykt med en speciel blæk, og OAS’ rapport påviste også uregelmæssigheder. En undersøgelse viser, at der i dette århundrede ikke er noget fortilfælde i regionen for en så stor og pludselig ændring mellem første og anden valgrunde.
Landet gennemgår en alvorlig sikkerhedskrise. Vold i forbindelse med narkotikahandel er eksploderet: Der har været mere end 400 døde i massakrer i fængsler siden 2021, og mordraten er steget fra fem døde pr. 100.000 indbyggere i 2017 til 45 i 2025.
Hver måned slås der rekord i antallet af voldelige dødsfald: 831 i marts 2025 mod 750 i januar, hvilket er en stigning på 65 procent i forhold til første kvartal af 2024 og næsten 40 procent i forhold til samme periode i 2023.
Selvom Noboa hævder at have en “Fénix-plan” til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, er indholdet hemmeligt, og resultaterne er indtil videre ikke-eksisterende. Samtidig er der en række anmeldelser, der direkte forbinder virksomhederne i Noboa-gruppen med narkotikasmugling i bananeksporter.
- Ligger i den nordvestlige del af Latinamerika.
- Grænser op til Colombia og Peru.
- Hovedstad: Quito.
- Indbyggertal: 17,3 millioner.
- Befolkning: Mestiser 65 procent, indianere 25 procent, spanske og andre 7 procent, afrikansk oprindelse 3 procent.
- Valuta: US dollar.
- Ifølge FN’s opgørelse fra juni 2020 lever 58,7 procent i fattigdom, heraf lever 38,6 procent i ekstrem fattigdom.
- Er verdens største eksportør af bananer.
- Andre eksportvarer er guld og olie.
Mediekoncentrationen og misinformation på sociale medier – der konstant spreder falske nyheder om Correa og RC – er med til at opretholde den officielle fortælling. For eksempel beskyldes correísmo for stigningen i volden, fordi han lukkede den amerikanske militærbase i Manta i 2009, på trods af at kriminaliteten faldt mellem 2010 og 2017 og først steg fra 2019, med Lenín Morenos højredrejning, der vendte tilbage til Den Internationale Valutafond (IMF).
Økonomisk set var Ecuador et af de latinamerikanske lande, der oplevede negativ vækst i 2024, hvor økonomien har været i tilbagegang i fire på hinanden følgende kvartaler.
Prognosen for 2025 er en vækst på kun 1,6 procent ifølge IMF, og den kan blive forværret, hvis der kommer et eksternt chok, eller hvis energikrisen forårsaget af sidste års tørke gentager sig, som efterlod landet uden elektricitet i op til 14 timer om dagen.
Dette tager udgangspunkt i, at Noboa ikke har vedtaget nogen relevante foranstaltninger til at løse energiproblemet og heller ikke har fremsat nogen seriøse og gennemførlige forslag til at genoplive økonomien.
Åbner for USA-baser
I udenrigspolitikken følger Ecuadors præsident Washingtons imperialistiske politik og har mødtes med Southern Command og vist sympati for Donald Trump, som han uden succes forsøgte at mødes med i Florida før valget.
Den nye regeringsperiode viser allerede tegn på mere autoritært styre. Med et delvist flertal i parlamentet fremlagde Noboas parti den 14. maj et lovforslag klassificeret som en “økonomisk hastesag”, som forpligter Nationalforsamlingen til at behandle det inden for en måned, ellers bliver det automatisk vedtaget.
Under påskud af at bekæmpe den kriminelle økonomi, der er grundlaget for den “interne væbnede konflikt” – et begreb skabt af Noboa, som vil ligestille kriminelle og narkohandlere med terrorister – sigter lovforslaget mod at forhåndsbenåde til ordensmagten, tillade ransagninger uden retskendelse og udvide varetægtsfængsling.
På det militære område forbyder forfatningen udenlandske baser, men aftaler indgået med USA siden 2019 (af den tidligere præsident Guillermo Lasso) har gjort det lettere for amerikansk militær og sikkerhedspersonale at benytte ecuadorianske havne og lufthavne.
Noboa vil nu prøve at ændre forfatningen for at muliggøre en formel tilbagevenden af amerikanske militærbaser, især på Galápagosøerne, som er en strategisk enklave for USA som led i landets kontrol over det sydlige Stillehav. Galapagosøerne er også vigtige i forhold til skibsfarten til Panamakanalen i forbindelse med omringningen af Kina. Der er allerede rapporteret om amerikansk militær tilstedeværelse i dette område.
Kort sagt ser Daniel Noboas anden embedsperiode ud til at blive en intensivering af hans nyliberale politik: lavere offentlige investeringer, privatiseringer, større fleksibilitet på arbejdsmarkedet, nedskæringer i sociale programmer, finansialisering i forbindelse med afskaffelsen af kontrol med hvidvaskning af penge og autoritære tendenser, der kommer til udtryk gennem militarisering.
Oppositionen fordømmer det som et tilbageskridt for demokratiet, svækkelsen af retsstaten og en bevægelse mod en lille elites totale kontrol med ekstern (amerikansk) og militær støtte.
Denne artikel er produceret af Globetrotter.
Om forfatteren: Pilar Troya Fernández er en ecuadoriansk antropolog med en kandidatgrad i kønsstudier og forsker ved Tricontinental: Institute for Social Research. Hun har været rådgiver for det nationale sekretariat for planlægning, rådgiver for det nationale sekretariat for videregående uddannelse, videnskab, teknologi og innovation samt vicegeneralsekretær for videregående uddannelse i Ecuador. Hun bor i øjeblikket i Brasilien.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
