Rumæniens præsidentopgør har været præget af en dramatisk magtkamp om landets udenrigspolitiske kurs.
Første valgrunde i november 2024 blev annulleret af forfatningsdomstolen efter anklager om russisk indblanding i valgkampen til fordel for den nationalistiske kandidat Călin Georgescu.
Han havde – med en markant modstand mod EU og NATO, et ønske om neutralitet i Ukraine-krigen og et fredeligt forhold til Rusland – vundet valgrunden med 22,9 procent af stemmerne, til stor overraskelse for Rumæniens dominerende partier.
Men med forfatningsdomstolens afgørelse blev Rumænien det første EU-land i historien til at annullere et valg – ikke på baggrund af legitimiteten af stemmerne eller stemmeoptællingsprocessen, men som følge af aktivitet på det sociale medie TikTok, der ifølge domstolen kunne føres tilbage til Rusland.
Forvirring og misbilligelse
“Der blev indhentet data”, lød det i den ledsagende regeringserklæring, “som afslørede en aggressiv promoveringskampagne, der udnyttede algoritmerne på nogle sociale medieplatforme til at øge Călin Georgescus popularitet i et accelereret tempo.”
Annulleringen blev ledsaget af et forbud mod, at Georgescu kunne genopstille, og blev mødt med bred kritik i Rumænien. Mange kommentatorer og oppositionspolitikere betragtede det som et politisk motiveret forsøg fra de regerende mainstream-kræfter på at eliminere en outsider-kandidat.
Offentlighedens reaktion var i høj grad forvirring og misbilligelse. I slutningen af december sidste år mente 62 procent af rumænerne, at forfatningsdomstolens afgørelse var forkert.
“En farlig præcedens”
Călin Georgescu er en prominent modstander af Rumæniens medlemskab af EU og NATO. Han har blandt andet beskrevet Rumænien som en “slave” af EU, advaret mod, at NATO vil kaste Rumænien ind i en krig mod Rusland, samt opfordret til en folkeafstemning om at forlade både EU og NATO.
Călin Georgescu har desuden udtalt, at han som præsident ville forhindre fortsat ukrainsk korneksport gennem Rumænien og sætte sig i vejen for rumænsk militærstøtte til Ukraine, samt fastslået at Bukarest ikke er tvunget til at holde sig til NATO’s forsvarsforpligtelser.
Det er en farlig præcedens, ikke kun for Rumænien, men for hele verden. De har ødelagt demokratiet.
Călin Georgescu
Rumænien er vært for flere militærbaser, der er vigtige for NATO, er placeret ved EU’s østlige grænse og har millioner af statsborgere, der arbejder i andre EU-lande. Georgescus kurs mod præsidentposten kunne derfor have fået afgørende betydning for både EU og NATO.
Men som bekendt fik Călin Georgescu forbud mod at genopstille til det nylige præsidentvalg, hvilket førte til store protester i landet.
– Det er en farlig præcedens, ikke kun for Rumænien, men for hele verden. De har ødelagt demokratiet. Rumænien er i en tilstand af revolution, fordi tusindvis af mennesker går på gaden hver dag. Folk ved, at det var et kup, en ordre udefra, som blev gennemført af det globalistiske og oligarkiske system i Rumænien, lød reaktionen fra Călin Georgescu.
– Under valgkampen har jeg konsekvent promoveret fred og sagt, at vi hurtigst muligt skal stoppe krigen i Ukraine, fortsatte han.
Nicușor Dan
Med forbuddet mod Călin Georgescu endte præsidentopgøret i Rumænien med at stå mellem de to kandidater: den uafhængige kandiat Nicușor Dan og George Simion fra højrefløjspartiet Alliancen for Foreningen af Rumænere (AUR).
Dan, tidligere borgmester i den rumænske hovedstad Bukarest, profilerede sig som pro-europæisk og støttede fuldt op om Rumæniens medlemskab af både EU og NATO. Dan har desuden bakket op om militær og økonomisk støtte til Ukraine, og ser Rumæniens vestlige tilknytning som afgørende for landets sikkerhed og udvikling.
– Jeg ønsker, at Rumænien fastholder sin provestlige retning, har Dan blandt andet udtalt, “hvilket betyder proeuropæisk, at Rumænien skal være aktiv i EU.”
– Rumænien har et strategisk partnerskab med USA, som jeg gerne ser videreført og udbygget. Jeg vil gerne have en større tilstedeværelse af amerikanske virksomheder i Rumænien, forsatte han.
George Simion
George Simion indtog en klart mere nationalistisk og euroskeptisk position end Dan. Simion har udtrykt kritik af EU’s indflydelse i Rumænien, modsat sig yderligere militærstøtte til Ukraine og talt varmt for national suverænitet. Ligesom Georgescu var Simion skeptisk over for NATO’s militære rolle og har talt imod, at Rumænien bliver trukket ind i konflikten i Ukraine.
Mens Georgescu har modsat sig “propaganda” for LGBT i rumænske skoler, har Simion udtalt, at han ikke mener, at homoseksuelle skal have lov til at gifte sig i Rumænien.
Alligevel var der én afgørende forskel på de to højrefløjspolitikere Simion og den udelukkede Georgescu. Simion mente ikke, at Rumænien skulle melde sig ud af hverken EU eller NATO. Tværtimod har Simion gentagne gange understreget, at han ønsker, at Rumænien forbliver medlem af begge organisationer.
– For os er det afgørende at være medlem af NATO. Vi har ofret meget for at blive optaget i NATO. Vi investerede meget, og vores forsvarsudgifter er ret store, udtalte Simion den 9. maj.
– Så vi ønsker sammen med Polen og de baltiske lande at være NATO’s østlige flanke, fortsatte han.
Nyt valg
Det nye valg den 18. maj, uden EU- og NATO-modstanderen Călin Georgescu, var bestemt ikke fri for kontroverser.
Højrefløjskandidaten George Simion havde vundet første runde af valget med 40,9 procent af stemmerne, 20 procentpoint mere end den EU- og NATO-venlige Nicușor Dan.
Men ved anden valgrunde så det pludselig helt anerledes ud. Valgdeltagelsen var vokset fra 53,19 procent i første valgrunde til 64,72 procent i anden. Nu viste exit-polls, at Dan stod til at vinde.
Modkandidaten Simion gik imidlertid til sociale medier for at erklære, at det var ham, der havde vundet valget – før stemmerne var blevet talt op.
“Jeg vandt!!! Jeg er Rumæniens nye præsident, og jeg giver magten tilbage til rumænerne”, skrev Simion på Facebook.
Det endte dog med et erklæret nederlag for Simion, da Dan modtog 53,6 procent af stemmerne.
Nye anklager
Siden har Simion understreget, at han vil bede landets øverste domstol om at annullere afstemningen med samme begrundelse om udenlandsk indblanding, som førte til, at den oprindelige afstemning blev annulleret sidste år. Simion mener, at der ved det nylige valg var tale om “køb af stemmer”.
– Ligesom da Călin Georgescu blev fjernet, og valget blev annulleret, vil vi anfægte valget af Nicușor Dan af præcis de samme grunde, udtalte Simion.
– Døde mennesker stemte den 18. maj, og ingen beregning i verden kan vise os, at over 11,5 millioner rumænere stemte, fortsatte han.
Simion var ikke alene i sin kritik af valgprocessen. Grundlæggeren af det sociale medie Telegram, russeren Pavel Durov, sagde på valgdagen, at han havde afvist en anmodning fra fransk efterretningstjeneste om at censurere konservative stemmer op til valget i Rumænien.
Glæde i EU og NATO
Fra EU og NATO var der derimod glæde over, at det var Nicușor Dan, der endte med at blive erklæret vinder af det kontroversielle valg.
“Mine varmeste lykønskninger til @NicusorDanRO med sejren i aften! Det rumænske folk har været massivt til stemmeurnerne. De har valgt løftet om et åbent, velstående Rumænien i et stærkt Europa. Lad os sammen indfri det løfte”, skrev Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, på X.
“Jeg har lige ringet sammen med @NicusorDanRO for at lykønske ham med valgsejren. Vi har et vigtigt arbejde foran os for at sikre vores fælles sikkerhed gennem et stærkt NATO”, lød det ligeledes fra Mark Rutte, NATO’s generalsekretær, på X.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
