Læserbrev
Efter en historisk høj valgdeltagelse på 62 procent ved søndagens valg i Honduras viser tallene fra landets centrale valgkommission, at den progressive kandidat Xiomara Castro har vundet kampen om præsidentposten, selv om det højreorienterede Nationale Parti (PN) tidligt erklærede sig som vinder af valget.
– Vi har slået det autoritære system tilbage, sagde Xiomara Castro i en tale til tilhængere mandag morgen.
PN erkendte tirsdag sit nederlag ved søndagens præsidentvalg.
52 procent af stemmerne er optalt, og allerede nu har det venstreorienterede Libre-parti et forspring på 20 procent.
Det er en historisk nødvendighed at gøre en ende på diktaturet.
Daniel Hernández, honduransk kommunist
Omsat til procenter svarer det til henholdsvis 53,61 procent mod 33,87 procent. Hvis tallene holder, skal de to ikke ud i en anden valgrunde. Men valgkommissionen har nu 30 dage til officielt at erklære en vinder.
Cubas præsident Miguel Díaz-Canel Bermúdez sendte allerede mandag en lykønskning til Xiomara Castro via Twitter.
“Det har taget 12 år efter kuppet mod Manuel Zelaya at opnå denne overvældende sejr ved valgurnerne. Latinamerika og Caribien fejrer lige nu sejren sammen med Honduras”, skrev han.
Antikommunistisk propaganda
Den britiske avis The Guardian rapporterer, at Xiomara Castros valgsejr er kommet i hus på baggrund af fattigdom forværret af coronapandemien og skandaler i regeringsapparatet.
Den røde tråd i PN-partiets valgkamp har været præget af antikommunistisk propaganda med paroler som “kommunisme er fattigdom”, “kommunisme er abort” og “kommunisme er sult”, rapporterede den svenske ugeavis Proletären i sidste uge i en reportage fra landet.
- Indbyggere: 9,9 millioner.
- 90 procent af befolkningen er mestizoer, en blanding mellem hvid og indiansk oprindelse. To procent af befolkningen er sorte.
- Militærkup afsatte i 2009 præsident Manuel Zelaya, og en civil regering blev herefter indsat efter valg.
- I 2017 vandt den konservative Juan Orlando Hernandez præsidentvalget ved valgfusk mod udfordreren, Salvador Nasralla.
Ulighed
- Er et af de lande i verden med størst ulighed.
- Uligheden er steget med 12,3 procent siden et militærkup i 2009.
- 66,5 procent af befolkningen lever i fattigdom, heriblandt 46 procent i ekstrem fattigdom.
- Omkring 25 procent af arbejdsstyrken står uden job.
- Honduras har verdens højeste mordrate med 90 mennesker for hver 100.000 indbyggere.
- Honduras er en del af frihandelsaftalen CAFTA med blandt andre USA.
- Honduras har en frihandelsaftale med EU og Canada.
Kilde: Verdensbanken, Americas Quarterly, Wikipedia, CEPR
Den afgående præsident Juan Orlando Hernández er impliceret i en retssag om narkohandel ved en føderal domstol i USA, og det har ramt hans popularitet, skriver The Guardian.
Hustru til kuppet præsident
Xiomara Castro – der har stillet op til præsidentvalget to gange – er ikke en hvem som helst. Hun er gift med Manuel Zelaya, der blev afsat fra præsidentposten i 2009 ved et USA-støttet kup, skriver TeleSur.
Den 28. juni 2009, midt under en forfatningskrise, blev han hentet af soldater og sendt til Costa Rica.
Manuel Zelaya var oprindeligt valgt for det borgerlige, liberale parti, men han gled mere og mere til venstre under sin præsidentperiode og smedede en alliance med den bolivariske alliance for Amerika kendt som ALBA, hvor Cuba, Venezuela og Nicaragua deltager. Han udfordrede også jordejerne og industrikapitalisterne.
Partiet LIBRE, Libertad y Refundación, består i dag af flere venstreorienterede bevægelser, der vendte sig mod netop kuppet i 2009.
68 oppositionspolitikere – heraf 20 fra LIBRE – er dræbt af dødspatruljer indenfor de seneste 10 måneder.
LIBRE omfatter medlemmer, der erklærer sig som tilhængere af “socialisme i det 21. århundrede”, demokratiske socialister, venstrepopulisme, latinamerikansk integration, antikapitalisme og bolivarianisme, rapporterer TeleSur.
LIBRE har udført et stort systematisk, organisatorisk stykke arbejde de sidste fire år, specielt blandt ungdommen.
Er imod fri markedskapitalisme
I valgkampen har Xiomara Castro lovet at fremme socialisme, og hun vil bede parlamentet, Nationalkongressen, om at udarbejde en ny forfatning.
LIBRE er imod fri markedskapitalisme og den nyliberale økonomiske model og fastholder et langsigtet mål om at “etablere et alternativt økonomisk system”.
I sin valgkamp har Xiomara Castro lovet at genoprette de diplomatiske forbindelser med Kina, legalisere abort og homoseksuelle ægteskaber. LIBRE’s partiprogram taler ligefrem om at “afmontere det patriarkalske system”, hvor mænd dominerer.
Xiomara Castro har også lovet at forsvare de fattiges og arbejderklassens interesser, i et land hvor 73 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, rapporterer TeleSur.
Desuden vil hun bede FN om hjælp til at styrke kampen mod korruption. Og det direkte demokrati skal styrkes ved at afholde flere folkeafstemninger, har hun lovet.
Kommunister støtter præsident
Også kommunister i Honduras støtter LIBRE og den nye præsident. Kommunisterne var med til at stifte LIBRE.
Proletären mødte for eksempel i sidste uge en af grundlæggerne af LIBRE, den kommunistiske veteran Sergio Rivera i partikollektivet “Luis Alonso Morel”. Kollektivet er opkaldt efter en legendarisk arbejderleder og medlem af ledelsen i Honduras Kommunistiske Parti.
Kollektivet var en del af den nationale modstandsfront, La Resistencia, der blev skabt efter kuppet mod Manuel Zelaya i 2009. Tre år senere skabte La Resistencia det politiske parti LIBRE.
– Det var en historisk nødvendighed at gøre en ende på diktaturet, siger Daniel Hernández, der er aktiv i det kommunistiske partikollektiv.
Frygt for kup og valgfusk
I Honduras er der imidlertid lige nu stor frygt for, at landets magthavere ikke vil acceptere Xiomara Castros valgsejr. Flere højreorienterede kommentatorer har bemærket, at Xiomara Castro mandag morgen kvitterede for en Twitter-hilsen fra Venezuelas præsident Nicolás Maduro, der ønskede hende tillykke med valgsejren.
Der er blandt andet frygt for valgfusk, men måske viser den store opbakning til LIBRE sig at være for stor til, at resultatet kan omgøres, rapporterer TeleSur.
Men erfaringen skræmmer. I 2017 lå den LIBRE-støttede progressive præsidentkandidat Salvador Nasaralla til at vinde valget, men han blev udsat for valgsvindel og tabte, rapporterer tv-stationen.
Under protesterne mod valgsvindlen blev 38 dræbt af militæret og politiet. Salvador Nasaralla støtter i dag Xiomara Castro.
USA spøger i skyggen
Honduras har siden kuppet i 2009 haft tætte bånd til USA og er ifølge Proletären “USA’s vigtigste geostrategiske nation i regionen – midt i Mellemamerika – med den militære flyveplads Soto Cano som centrum.
USA’s militære Sydkommando befinder sig også i Honduras, efter at den er flyttet fra Panama. Og to uger før valget udpegede USA en ny ambassadør i Honduras, den tidligere ambassadør i Nicaragua, Laura Dogu, som dengang var impliceret i forsøgene på at vælte sandinistregeringen i Nicaragua i 2018, skriver Proletären.
I dag har Honduras diplomatiske forbindelser med Taiwan, men LIBRE’s politik er at bryde med denne linje og etablere et bedre forhold til Kina, noterer det norske dagblad Klassekampen.
Hvis USA og landets “oligarki” beslutter at gå imod valgresultatet på den ene eller anden måde, er folket klar til at gå til modstand, forsikrer Sergio Rivera fra det kommunistiske partikollektiv.
– Hvis oligarkiet ikke frivilligt afgiver magten og for tredje gang bedriver valgfusk – det gjorde de i 2013 og 2017 – ja, så er den folkelige opposition ikke kun organiseret i forhold til selve valget, men er også parat til at kæmpe for den opnåede magt, som det har tilkæmpet sig via stemmeurnerne, siger han til Proletären.
Også parlamentsvalg
Søndagens valg gjaldt også parlamentet, Nationalkammeret, der har 155 pladser. Desuden blev der valgt 20 medlemmer til det mellemamerikanske parlament, 298 borgmestre og 2092 personer til de lokale råd. Men valgkommissionen har endnu ikke opgivet tal for disse valg.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
