Fotoreportage
USA’s præsident Trump fremlagde tidligere på året en plan for våbenhvile og forhandling om fred i Gaza, og våbenhvilen trådte i kraft den 10. oktober. Den 17. november vedtog FN’s Sikkerhedsråd så resolution 2803, der knæsatte planen. Sikkerhedsrådet vedtog planen med 13 stemmer for, herunder Danmark, mens Rusland og Kina afstod fra at stemme.
Helt konkret indeholder planen 20 punkter. De første fem punkter handler om, at Hamas skal frigive de resterende gidsler, både levende og døde. I planen nævnes kun modstandsbevægelsen Hamas, der således implicit får ansvaret for de resterende modstandsgrupper. Hamas er på intet tidspunkt blevet spurgt om planen, der er vedtaget uden dem.
I det store og hele er de fem første punkter gennemført. Samtlige levende israelske gidsler er frigivet. Denne sidste gruppe var alle i aktiv tjeneste i den israelske hær eller væbnede sikkerhedsstyrker den 7. oktober 2023. Ligene af de dræbte gidsler er udleveret på nær et enkelt. Israel har på sin side frigivet 1.500 palæstinensiske gidsler.
Nødhjælp på programmet
Efter gidselsfrigivelserne handler de næste punkter i planen om nødhjælp. Som stadfæstet i FN-resolutionen skal der dels nødhjælp ind i Gaza, dels skal gaza genopbygges på en række områder. Det drejer sig om sundhedsvæsen, samt genopretning af både vandforsyning, kloakering og elektricitet. Samtlige områder er nemlig smadrede til uigenkendelighed af Israel.
Helt konkret skal Israel tillade i snit 1.000 lastbiler med nødhjælp om dagen. Som minimum. Det er formuleret i planens punkt 7:
“Som et minimum skal den kvantitative mængde af nødhjælp være på niveau med hvad der var inkluderet i aftalen af den 19. januar 2025 om humanitær hjælp, herunder genopretning af infrastruktur, vand, elektricitet og kloakering, genopretning af hospitaler og bagerier, samt adgang for det nødvendige entreprenørudstyr til at rydde veje og fjerne murbrokker”.
I punkt 8. uddybes det, at “adgang og uddeling af humanitær hjælp skal finde sted uden forhindringer fra de to parter, gennem FN’s agenturer og Røde halvmåne, sammen med andre internationale institutioner der ikke på nogen måde forbindes med nogle af de to parter”.
Kun lidt hjælp kommer frem
Ved den seneste 42 dage lange våbenhvile, der startede 19. januar 2025, indtil Israel brød den, kom i snit 1.000 lastbiler med humanitær hjælp ind i Gaza. Det rapporterede FN-organet OCHA, der er FN’s kontor for at koordinere humanitære indsatser Men det højeste antal lastbiler, der er nået frem til Gaza under den igangværende våbenhvile, er 239, den 25. oktober. Det viser en graf fra FN.
Sideløbende har Israel tilladt private lastbiler at køre over grænsen. Her findes både slik og chokolade samt reelle fødevarer, der alle sælges til ågerpriser, som berettet af tv-stationen Al Jazeera. Den britiske avis The Telegraph beskriver på samme måde fra Gaza, hvordan israelske mebedsmænd giver tilladelser til både sodavand og nye iphones, og tæller lastbilerne med i nødhjælpen.
Samtidigt understreger aftalens punkt 8 at Israel ikke må forhindre FN’s agenturer. Men Israel opretholder fortsat et forbud mod UNRWA, der har et overordnet ansvar for hjælpen til de fordrevne palæstinensere. Israels forbud sker på trods af dels den nye aftale, samt den Internationale Domstol ICJ, der den 22. oktober slog fast at Israel ikke på nogen måde må forhindre UNRWA i at arbejde.
Ingen forhandling uden nødhjælp
De to næste punkter i planen, punkterne 9 og 10 udstikker retningslinjer for de næste skridt. Her beskrives planer for et fredsråd, forkortet BoP, “Board of Peace” med USA’s præsident Trump i spidsen, sammen med blandt andre tidligere premierminister i Storbritannien, Tony Blair. Blair er nævnt ved navn i den 20 punkter lange fredsplan, som den eneste ud over USA’s præsident Trump.
En plan for at genopbygge Gaza kaldes “Trump økonomiske udviklingsplan”. Der omtales også et råd af palæstinensiske teknokrater, samt en midlertidig, international væbnet styrke ISF.
Hverken Trump eller Blair er begyndt deres arbejde i BoP.
Men USA har taget første skridt henimod BoP, og oprettet et kontor, som den 7. november fik det formelle ansvar for nødhjælp. Kontoret kaldes CMCC, det civile militære koordinerings center, og ligger i Israel. CMCC er en del af USA’s CENTCOM, USA’s øverste militære kommando i Mellemøsten og dele af Asien. Danmark har i første omgang sendt en officer, der siden er erstattet af en civil ansat fra Udenrigsministeriet.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Planen pålægger fredsrådet at forhandle de næste detaljer på plads. Det drejer sig om at Israel skal trække sig tilbage, samt at Hamas skal afvæbnes. Eftersom hverken Hamas eller andre palæstinensiske modstandsgrupper er blevet spurgt, pålægger planens punkt 14 ikke nærmere definerede regionale partnere denne opgave. Israel får lov at genopbygge den del af Gaza, som de kontrollerer, mens dele udenfor israelsk kontrol først genopbygges senere.
Der er intet i planen der detaljerer, hvad der sker når Israel fortsat næsten dagligt bomber eller skyder palæstinensere i Gaza, eller ikke sender den krævede mængde humanitær hjælp ind. En opgørelse på Al Jazeera viser, at Israel 591 gange har overtrådt våbenhvilen og dræbt 360 palæstinensere mellem den 10. oktober og 2. december.
Punkt 16 forbyder Israel at besætte eller annektere Gaza, men ansvaret for at sikre, at Israel trækker sig ud bliver lagt i et uigennemskueligt virvar af den israelske hær, den internatioale styrke ISF samt USA og unavngivne lande.
Hvad kan Danmark gøre
Danmark stemte for USA’s plan i Sikkerhedsrådet. Den danske repræsentation kalder planen for “vores bedste mulighed for en varig fred.” Adgang til nødhjælp står centralt i den danske begrundelse for at stemme ja.
“Det er fortsat afgørende at sikre uhindret adgang for humanitær hjælp i Gaza, der bør leveres efter international humanitær lov og i tråd med humanitære retningslinjer i det FN-ledede system, som er det bedst egnede til at tage denne kæmpe opgave på sig”, hedder det blandt andet.
Arbejderen har derfor stillet to spørgsmål til Udenrigsministeriet om, hvad Danmark vil gøre for at sikre, at Israel giver adgang til denne hjælp. De to spørgsmål er som følger:
“Hvad vil den danske regering gøre for at sikre at Israel overholder sine forpligtelser i forhold til at lade nødhjælp komme ind i Gaza, i lyset af UNSC 2803, og den deraf følgende henvisning til aftalen af 19. januar 2025, hvor det daglige antal lastvognslæs sættes til i gennemsnit 1.000?”
“For det tilfælde at Israel ikke lever op til sine forpligtelser i UNSC 2803 om nødhjælp og genopbygning af hospitaler og kloakering; hvad agter den danske regering at gøre for at få EU til at indføre relevante sanktioner, og/eller suspendere dele af eller hele Associeringsaftalen med Israel?”
Udenrigsministeriets pressetjeneste henviser i deres svar til Arbejderen til tre forskellige dokumenter. For det første en debat i Folketinget efter et §20-spørgsmål, stillet af Trine Pertou Mach fra Enhedslisten den 20. november. Desuden et samråd i Europaudvalget den 10. oktober, og endeligt et indlæg fra den danske repræsentant i FN’s Sikkerhedsråd fra den 24. november.
Kort fortalt er der intet konkret eller håndgribeligt i nogle af de tre dokumenter. I sit svar til Trine Pertou Mach henviser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen blot til, at Danmark har en repræsentant i CMCC udenfor Tel Aviv, og anerkender, at der endnu ikke er tilstrækkelig nødhjælp.
– Jeg er jo sådan set meget enig med spørgeren, også i forhold til verdenssamfundets opgave og rolle. Udfordringen er så lige den, at Danmark jo ikke ligesom kan diktere, hvad verdenssamfundet skal mene, lyder det for eksempel fra Lars Løkke Rasmussen.
Israel er fortsat associeret med EU
Udenrigsmnisteriet henviser desuden Arbejderen til det samråd, der var i Europaudvalget den 10. oktober 2025 – tre dage efter at våbenhvilen var trådt i kraft. Her bad Theresa Scavenius om udenrigsministeren ville redegøre for hvilket pres, Danmark kan lægge på Israel, blandt andet via Associeringsaftalen mellem Israel og EU.
Danmark har for tiden formandsskabet i EU, og den 29.-30. august var Danmark med til at have et punkt om at suspendere dele af Associeringsaftalen på dagsordenen ved EU-topmødet i København. I samrådet afviser Lars Løkke Rasmussen at suspendere aftalen.
“Suspendering af hele associeringsaftalen kommer ikke til at ske for nu at drage en konklusion, som er helt fri af, hvad man i øvrigt selv kunne mene.”, forklarer Lars Løkke Rasmussen, og fortsætter med at fortælle hvorfor dialog er vigtigt.
“Hvis den starter med, at EU suspenderer associeringsaftalen med Israel – som vi ikke kunne suspendere, mens Israel var offensivt krigsførende inde i Gaza – så tror jeg helt ærligt, at vi forpasser vores besøgelsestid”, fortsatte han.
Han understregede, at Danmark har stillet 100 millioner kroner til rådighed for humanitær hjælp og genopbygning, når adgangen til Gaza forbedres.
Den 30. november mødtes Lars Løkke Rasmussen med den israelske udenrigsminister Gideon Sa’ar under et besøg i Israel. Lars Løkke Rasmussen besøgte også en af de lukkede grænseovergange til Gaza fra Israel.
“Her vil han appellere til, at våbenhvilen i Gaza bliver overholdt, og at alle parter lever op til fredsaftalen og fastholder det momentum, der er skabt. Han vil også fortsætte presset for, at der sikres uhindret humanitær adgang til Gaza, samt at Israel åbner for evakuering af patienter fra Gaza til Vestbredden – inklusiv Østjerusalem – hvor de kan få behandling på sikre og velfungerende hospitaler”, oplyste Udenrigsministeriet til pressen, dog uden at gå i detaljer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
