Læserbrev
På søndag den 6. juni skal over 25 millioner vælgere i Peru afgøre, hvem der skal være landets præsident i de næste fem år.
Valget står mellem den erklærede socialist, fagforeningsleder og lærer Pedro Castillo og den højreorienterede og korruptionsanklagede Keiko Fujimori, som er anklaget for at have modtaget ulovlige bidrag til en værdi af 17 millioner dollars.
Det er et slag mellem rige og fattige, kampen mellem herren og slaven.
Pedro Castillo
Pedro Castillo stiller op for det erklærede marxistisk-leninistiske parti Peru Líbre, der blev parlamentets største parti med 37 mandater ud af i alt 130 ved valget den 11. april.
Dengang var der også første runde af præsidentvalget, hvor 18 kandidater stillede op. Pedro Castillo vandt med 19 procent af stemmerne ifølge landets valgkommission ONPE, mens Keiko Fujimori, datter af landets tidligere diktator Alberto Fujimori, fik 13 procent af stemmerne.
Lover ny forfatning
Pedro Castillo er gået til valg på at gøre op med Perus forfatning, som knæsætter en nyliberal økonomisk politik. Den blev indført at Perus daværende præsident Alberto Fujimori i 1993, efter at han havde opløst parlamentet og suspenderet forfatningen i 1992.
Castillo lover også et opgør med den omfattende korruption i landet, som han mener bliver ansporet af den nyliberale forfatning. Derfor vil han udskrive en folkeafstemning om, hvorvidt Peru skal have en ny forfatning, et initiativ, der ifølge det britiske dagblad The Guardian har opskræmt landets økonomiske elite.
Pedro Castillo, hvis forældre var fattige bønder i Andesbjergene i det nordlige Peru, er uddannet lærer og stod i spidsen for en stor lærerstrejke i 2017.
- Peru ligger ud til Stillehavet på det latinamerikanske kontinent.
- Grænser op til Ecuador og Colombia mod nord, Brasilien mod øst samt mod Chile og Bolivia mod syd.
- Befolkning: 32,5 millioner i 2019.
- Gennemsnitlig levealder: 76 år.
- 27 procent lever i fattigdom.
- Bruttonationalprodukt: 226.848 milliarder dollars.
Kilde: Verdensbanken
Han lovede for nylig ifølge det peruvianske dagblad Líbero, at han ikke ønskede at modtage den lovbefalede løn som præsident, men fortsat vil aflønnes som almindelig folkeskolelærer. Han vil også halvere lønnen for ministre og medlemmer af parlamentet. Det skal skaffe flere penge i statskassen, som skal bruges til bedre service og ydelser til almindelige peruvianere.
Et land i krise
Peru befinder sig i den værste økonomiske krise i 30 år. Landets sundhedsvæsen er i knæ på grund af den nuværende regerings katastrofale håndtering af coronapandemien. Den senest opgørelse fra Johns Hopkins University viser 1,9 millioner smittede peruvianere, og næsten 68.500 er døde med covid-19.
Ifølge Verdensbanken faldt landets bruttonationalprodukt med 11,1 procent i 2020, og beskæftigelsen faldt med 20 procent. Andelen af fattige i landet steg med seks procent, hvilket svarer til, at næsten to millioner flere lever i fattigdom. I alt lever 27 procent i fattigdom.
Pedro Castillo beskriver valget som en kamp mellem top og bund i det peruvianske samfund.
– Det er et slag mellem rige og fattige, kampen mellem herren og slaven, forklarer præsidentkandidaten.
På andre fronter er Pedro Castillo mere på linje med sin modstander. Han har ifølge The Guardian beskrevet sig selv som troende og er imod seksualundervisning, abort og ægteskaber blandt personer af samme køn. Han har også udtalt, at LGBT-rettigheder ikke er en prioritering.
Hans modkandidat, Keiko Fujimori, står for den stik modsatte økonomiske politik. Hun hylder de frie markedskræfter og vil investere i infrastruktur, sundhed og uddannelse. Samtidig lover hun at skabe to millioner nye arbejdspladser, skriver den britiske TV-station BBC.
Samtidig har Keiko Fujimori kritiseret de nedlukninger af samfundet for at stoppe spredning af covid-19 med henvisning til, at det skader landets økonomi.
Fujimori har tilbragt 13 måneder i fængsel for korruption og hvidvask mellem 2018 og 2020. Hun er fortsat tiltalt og kan stå til 30 års fængsel, hvis hun kendes skyldig.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
