Læserbrev
Selv om den nuværende israelske regering har beordret stærkere pres på de tusinder af palæstinensere i israelske fængsler, bliver fangernes modstand ved.
Der er i alt 4900 politiske palæstinensiske fanger i apartheid-Israels fængsler og detentionscentre, oplyser Addameer, som er en palæstinensisk forening til støtte for fanger og menneskerettigheder.
Fangenskabet har lært mig at give mig selv til fordel for mit folk – uden betingelser eller grænser.
Palæstinensisk fange
I et brev smuglet ud af et fængsel skriver en anonym fange:
“Fangenskabet har lært mig at give mig selv til fordel for mit folk – uden betingelser eller grænser. Deres stræben efter frihed og retfærdighed er min egen, og derfor er mine drømme de manges drømme.”
I et andet brev smuglet ud fra et af de israelske fængsler beskriver palæstinenseren Tareq Barghouth forholdet i det fængsel, han sidder i:
“Dette fængsel er spydspidsen af israelsk apartheid, frigjort fra alle humanitære begrænsninger.”
Tareq Barghouth – der er uddannet jurist – blev i 2019 idømt 13,5 års fængsel for angiveligt at have skudt på israelske soldater på den besatte Vestbred.
Frihedsberøvet
Ifølge en rapport fra 2017 fra organisationen Addameer er mere end 800.000 palæstinensere blevet fængslet eller tilbageholdt af staten Israel i løbet af de seneste 50 år. Og dette tal menes nu at være tættere på én million.
Det betyder, at omkring 40 procent af de palæstinensiske mænd og drenge, der lever under militær besættelse, er blevet berøvet deres frihed. Næsten alle palæstinensiske familier har oplevet, at en af deres kære har været fængslet.
Uden for murene optrapper familie, venner og aktivister i de besatte områder støtten, og fra selve staten Israel bliver flere og flere klar over den israelske regerings måde at behandle fangerne på.
I udlandet vokser kampagner for at isolere Israels undertrykkelsesregime og lægge pres på virksomheder, der er involveret i Israels krænkelser af fangernes menneskerettigheder, skriver den globale BDS-bevægelse for boykot, deinvestering og sanktioner mod den israelske besættelsesmagt.
Barndomstraumer
Som tidsfordriv benytter Tareq Barghouth og andre politiske fanger forskellige tricks til at snyde ensformigheden. Det mest effektive trick er i stilhed at genskabe sine minder, skriver han i sit brev fra cellen.
I brevet, stilet til verdensoffentligheden, beskriver han, hvordan han som 12-årig sammen med sine kammerater plejede at iagttage de nye biler fra beboerne i den nærliggende israelske bosættelse Ma’ale Adumim på hovedvejen mod Jerusalem. Men drengene blev en dag tilbageholdt af israelske soldater, og Tareq Barghouth blev halvt klædt nøgen placeret på kølerhjelmen af en militærjeep og kørt igennem sin landsby til alles skue.
“Jeg var dybt flov, halvnøgen, med bundne hænder til køleren. Og til sidst slog de mig”, skriver Tareq Barghouth, der blev løsladt og nåede hjem efter flere timer.
Kollektiv afstraffelse
Lige siden årene, hvor staten Israel blev dannet i slutningen af 1940’erne, har skiftende israelske regeringer og myndigheder fængslet palæstinensere og udsat dem for undertrykkelse, vold og fratagelse af deres grundlæggende rettigheder, lyder det fra BDS.
Men med den nye israelske regering, som er den mest højreradikale, racistiske og fundamentalistiske af sin art nogensinde, står fangerne over for endnu mere barbarisk behandling.
Israels minister for “national sikkerhed”, Itamar Ben-Gvir, har lovet hårde indgreb i de palæstinensiske fangers forhold, siden han kom til magten i januar 2023.
Eksempelvis beordrede Ben-Gvir i januar, at en palæstinensisk fange højest må benytte et brusebad fire minutter hver dag. Denne begrænsning følger forbuddet mod ovne i Nafha- og Ktziot-fængslerne, hvilket har resulteret i et mærkbart fald i mængden af brød.
– Jeg vil sørge for, at terroristerne ikke længere modtager friskt pitabrød hver morgen, som om de var på en restaurant. Det vil ikke forekomme på min vagt, lovede Ben-Gvir ifølge den franske tv-station France 24.
Ordene kom, efter at israelsk militær oplyste, at en palæstinensisk bevæbnet mand dræbte syv mennesker uden for en synagoge i det annekterede Østjerusalem i februar.
Kort efter beordrede Ben-Gvir, at morgenmotionen i flere fængsler ville blive forkortet eller taget helt væk. I de fleste fængsler var planen desuden, at familiernes besøg skulle skæres ned i antal og de aktuelle besøgstider forkortes.
Der var flere razziaer i cellerne, hvor fangevogtere rodede alt igennem og forstyrrede fangerne på flere tidspunkter af døgnet. Fangevogterne begyndte nu at sætte fanger i isolation oftere end før.
Sultestrejke
Ifølge BDS er de palæstinensiske fanger ikke blevet slået ud af den kollektive afstraffelse i de israelske fængsler.
Fangerne iværksatte kort efter en række protestaktioner, oplyser det panarabiske nyhedsmedie The New Arab. De kulminerede i marts, hvor mere end 2000 fanger enten havde bebudet eller allerede startet en sultestrejke.
Aktionen resulterede i sejr, hvor flere af de annoncerede foranstaltninger blev suspenderet.
Palæstinenseren Khader Adnan fortsatte dog en længere sultestrejke imod, at han uden retssag var tilbageholdt i fængslet af de israelske myndigheder. Efter 87 dage i sultestrejke gik han bort den 2. maj.
Da Khader Adnan døde i Magen-Nitzan-fængslet, var han samlet set blevet arresteret 12 gange af israelske soldater eller politifolk i sit voksne liv.
Tæsker teenager
I sit brev skriver den palæstinensiske fange Tareq Barghouth fra sin celle, at han blev arresteret i slutningen af den første intifada omkring 1992. Han fik i stil med afdøde Khader Adnan hverken anklage, retssag eller dom.
“På afhøringscentret Dahariya i Hebron mistede jeg bevidstheden et par gange på grund af de tæsk, jeg fik fra forhørslederne. Jeg fyldte 16 år derinde”, skriver han.
Efter 18 dages tortur, hvor han sad i “shabah-skabet” med hænder og fødder bundet til en stol, ankom hans forsvarsadvokat, der var blevet udpeget af militæret.
“Vi gik et kort stykke gennem bygningen, indtil vi kom til et rum fyldt med soldater og civile. På dørtrinnet kom en mand hen til mig og sagde hurtigt én kort sætning: “Tarek, jeg er din forsvarsadvokat, og din varetægtsfængsling er blevet forlænget med 30 dage.” Inspektøren sendte mig tilbage til skabet, og det var slutningen på høringen”, skriver Tareq Barghouth i sit brev.
“Hemmelige beviser”
Selv om de palæstinensiske politiske fanger midlertidigt fik bremset de nyeste aktioner fra sikkerhedsminister Ben-Gvir, har den nye regerings politik over for fanger betydet forværrede forhold, anfører boykot-bevægelsen BDS.
Eksempelvis er antallet af fanger, der ikke har fået rettergang eller dom, steget, siden den nuværende israelske regering kom til magten sidste år.
I alt 1016 fanger sidder “administrativt tilbageholdt”, som det hedder i israelsk terminologi. Det betyder, at de bliver arresteret og nægtet retfærdig rettergang på baggrund af “hemmelige beviser”, som hverken de eller deres advokater har lov til at se eller tilbagevise i retten.
Antallet af palæstinensiske administrative fanger er næsten fordoblet i forhold til april sidste år, skriver Addameer. Dengang havde organisationen kun registreret 530 administrative fanger.
I israelske fængsler sidder også 160 palæstinensiske børn i alderen 12-17 år og 30 palæstinensiske kvinder – mange af dem er blevet tævet af israelske fangevogtere eller andre uidentificerede styrker i Damon-fængslet, rapporterede netmediet Middle East Eye i januar.
Et vedvarende mareridt
Fra sin celle skriver den palæstinensiske fange Tareq Barghouth:
“Hver partikel herinde i denne verden er bestemt til at knække vores sjæl. Cellen udstråler desperation og træthed… Du ser kun en skov af pigtrådshegn igennem vinduerne. I denne beton- og jernkasse ser du ikke himlen, og du træder ikke på jord. Fangerne er overbevist om, at dette ikke er en virkelig verden, men en slags barsk virtuel verden – et vedvarende mareridt og intet andet.”
Før sin seneste dom på 13,5 års fængsel i 2019 var Tareq Barghouth forsvarsadvokat for personer, som var tilbageholdt uden rettergang eller dom.
“Er fængsler designet til at udgøre et eksperiment ud i en ekstrem form for eksistentiel smerte: adskillelsen af dig selv fra verden. Det er en adskillelse, der får dig til at genoverveje alt, selv din eksistens som menneske”, lyder det ligeledes fra den førnævnte anonyme fange.
Tyveri og tvangsflytning
Upåagtet af, at flere af de mest rabiate regler for fangerne i vinteren 2023 blev suspenderet midlertidigt, har de israelske myndigheder nu indledt en kampagne for at beslaglægge penge fra både nuværende og tidligere fanger.
Pengene kommer fra de stipendier, de har modtaget fra Det Palæstinensiske Selvstyre, så de kan studere, skriver det israelske magasin +972 Magazine.
Palæstinensere med israelsk statsborgerskab eller opholdstilladelse risikerer nu at blive deporteret fra deres hjemland på samme grundlag, som det var tilfældet med Salah Hamouri, den palæstinensiske advokat og menneskerettighedsforkæmper i Østjerusalem.
Da Salah Hamouri blev tvangsforflyttet til udlandet, stemplede Amnesty International det som en “krigsforbrydelse”.
Medicin
Senest har Komiteen for National Sikkerhed i det israelske parlament, Knesset, foreslået at fjerne retten for visse fanger til at få finansieret medicin, skriver Knesset på sin hjemmeside.
MK Haskel, medlem af Komiteen for National Sikkerhed og den zionistiske alliance National Enhed, argumenterede for forslaget:
– I sidste ende er det umagen værd for terrorister at begå terrorangreb, fordi deres liv i et israelsk fængsel er bedre end livet dér, hvor de bor, mente hun.
Aida Touma-Sliman fra venstrefløjskoalitionen Hadash-Ta’al var stærkt uenig:
– Det er fordrejet. De fanger, I taler om, får ikke engang de basale sundhedsydelser. Der er internationale konventioner, der kræver, at Israel giver medicinsk behandling til alle fanger, påpegede hun.
Styrker fra USA og Israel
Den globale BDS-bevægelse for boykot, deinvestering og sanktioner mod apartheidstaten Israel opfordrer til, at amerikanske aktivister lægger ekstra pres på USA’s myndigheder, der samarbejder med israelsk politi, domstole og fængsler i flere “udvekslingsprogrammer”, der bliver betegnet som Deadly Exchange (dødbringende udveksling).
I udvekslingsprogrammerne mellem styrker fra USA og Israel deles erfaringer, der ifølge BDS fremmer det “voldelige, diskriminerende og undertrykkende politiarbejde i begge lande”.
Programmerne omfatter “racemæssig profilering, massiv spionage og overvågning, deportation og tilbageholdelse samt angreb på menneskerettighedsforkæmpere”, skriver Jewish Voice for Peace, der er en organisation for amerikanske jøder, som er modstandere af Israel.
For at støtte fangerne opfordrer BDS-bevægelsen til at optrappe presset i hele verden mod Israel. Det gælder blandt andet øget pres på firmaet Hewlett Packard (HP), der leverer tjenester til det israelske politi. Det sker i kampagnen med hashtagget #BoycottHP.
Hewlett Packard blev i 2017 hyret af israelske myndigheder til at vedligeholde de systemer, som det israelske politi anvender, når de afholder videokonferencer. Året efter fik HP en kontrakt om at vedligeholde servere for det israelske politi.
Ligeledes har BDS-bevægelsen i over 10 år lagt pres på det multinationale firma G4S, der er ejet af Allied Universal. Moderfirmaet havde indtil for nylig købt 25 procent af aktierne i det israelske center, der træner politifolk, Policity Corporation.
Centret træner betjente i voldelige, racistiske, militariserede taktikker, der har til formål at undertrykke palæstinensere, herunder mishandling og tortur, skriver Jewish Voice for Peace.
Men i maj meddelte Allied Universal, at det trækker sig fra Israel. Dét betyder, at presset har virket, anfører BDS i en pressemeddelelse.
Nu går vi videre til det næste firma, lyder det optimistisk fra BDS.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
