Læserbrev
– De unge palæstinensere, der er i oprør, har helt ret. De er lede og kede ved israelsk apartheid. De er vokset op med besættelse, konfiskation af jord og drab.
Ordene tilhører Manuel Hassassian. Han er palæstinensisk ambassadør i Danmark, og han glæder sig over, at så mange palæstinensere går på gaden.
Siden 7. maj har hundredtusinder af palæstinensere åbent reageret på hustyveri i Østjerusalem, bomber over Gaza, besættelse af Vestbredden og tåregas mod og lynchninger af palæstinensere i israelske storbyer.
– De civile betaler dog en høj pris. Vi er vidne til en hidtil uset aggression fra israelsk side, se bare på Gaza. Målene for os er på kort sigt en våbenhvile i Gaza og stop for bomberne og drabene. På længere sigt er målet et ophør af israelsk besættelse af vort land – og at oprette en palæstinensisk stat side om side med Israel udfra 1967-grænserne, siger ambassadøren til Arbejderen.
Han står i spidsen for palæstinensernes diplomatiske mission i Danmark. I 25 år fungerede han som professor i statskundskab ved Betlehem Universitet på Vestbredden. Før han kom til Danmark, var han palæstinensisk ambassadør i Storbritannien.
Jeg fornemmer, at der en en kraftig fælles bevidsthed blandt os palæstinensere om, at modstandskampen fortsætter.
Maher Khatib, palæstinenser
– Besættelsen er kernen i hele denne sag. Det er essensen af hele konflikten, der har varet i over 50 år, siger Manuel Hassassian, der er palæstinenser af armensk afstamning.
Ambassadøren forsvarer det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden, ledt af Palestinian Authority (PA), oprettet i 1994 som følge af Oslo-aftalen. PA var oprindelig tænkt som en femårig overgangsmyndighed, hvorefter en egentlig palæstinensisk stat skulle etableres.
Men denne stat kom aldrig. Tilbage er PA og selvstyret.
Men alligevel er Manuel Hassassian fortrøstningsfuld. En virkelig palæstinensisk stat skal nok komme, mener han.
Kravet om en tostatsløsning får støtte fra størstedelen af regeringerne i verden, inklusive den danske regering.
Tror på én stat
Dalia Ali på 27 år er en palæstinensisk kvinde fra København. Hun har deltaget i flere demonstrationer herhjemme og været med til at arrangere protester, senest lørdag den 15. maj og i tirsdags foran den israelske ambassade.
Dalia Ali tror ikke på tostatsløsningen, hvor Israel og Palæstina lever side om side udfra grænserne fra 1967 – det vil sige grænserne, fra før Israel besatte Vestbredden, Østjerusalem, de syriske Golanhøjder og Gaza. Hun tror heller ikke på selvstyret.
Hun mener, at en tostatsløsning er “totalt urealistisk” i dag.
– Siden 1948 og indtil nu har Israel overhovedet ikke overholdt nogen aftaler med palæstinenserne. Se bare på Oslo-aftalerne, som skulle betyde et stop for bosættelser og selve besættelsen. De aftaler løb Israel også fra, siger Dalia Ali til Arbejderen.
De meget omtalte Oslo-aftaler fra 1993 og 1995 var en køreplan, som angiveligt skulle føre frem til, at Israel rømmede bosættelserne og trak sine besættelsestropper tilbage – og endelig førte til en palæstinensisk stat.
Israel fortsatte med at bygge bosættelser og trak sig ikke tilbage. Og der er ikke kommet en palæstinensisk stat.
– Ved du hvad! Jeg ønsker at leve i en stat, hvor kristne, jøder og muslimer lever i fred og sameksistens på lige fod med hinanden. Hvor alle er velkomne. Hvor der ikke er forskel på folk udfra religion, hvor der ikke er bosættelser, checkpoint, og hvor soldater bryder ind i folks hjem, siger Dalia Ali.
– Det internationale samfund bliver nødt til at indføre sanktioner mod Israel i stil med sanktionerne mod Sydafrika i sin tid. Der er ingen forskel, siger hun.
“Vi kan selv”
Heller ikke Maher Khatib, der også er palæstinenser, tror på aftaler med Israel.
– Vi gider ikke mere snak. Det er nu eller aldrig. Det gør slet ikke noget, at de arabiske landes regeringer ikke vil støtte os. Vi klarer os selv så ganske glimrende, siger han til Arbejderen.
Maher Khatib arbejder i boligsociale projekter.
Maher Khatib var med til at arrangere demonstrationen i København i sidste weekend mod Israels angreb i Gaza og andre steder mod palæstinenserne.
– Jeg kan udtale mig på egne vegne, men nok også for rigtig, rigtig mange palæstinensere, der er på gaden herhjemme lige nu i protester. Jeg fornemmer, at der er en meget kraftig fælles bevidsthed blandt os om, at modstandskampen fortsætter, indtil Israel indrømmer og accepterer palæstinensernes krav. For en gangs skyld er vi palæstinensere enige om, hvilken vej vi skal gå, siger han til Arbejderen.
Israels besættelse er kernen i hele denne sag. Det er essensen af hele konflikten, der har varet i over 50 år.
Manuel Hassassian, palæstinensisk ambassadør
Maher Khatib mener, at Israel på lang sigt skal “erkende sit nederlag” og give palæstinenserne sine fulde rettigheder.
– PA og Selvstyret skal nedlægges, og befolkningen skal overtage Vestbredden. Hvis Israel så ønsker at forstærke besættelsen hér – genbesætte den – vil de blot møde endnu mere modstand, mener han.
Allerede 30. april udskød den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas fra PA, det planlagte palæstinensiske valg den 22. maj og 31. juli på grund af “den usikkerhed, Israel har skabt om, hvorvidt det vil tillade valget”, som han udtrykte det.
Maher Khatib pointerer, at det er et flertal af palæstinenserne, der ønsker “sejr” i Gaza, på Vestbredden, Østjerusalem og i israelske byer. Og i hele verden, hvor palæstinensere er spredt ud, siden de i årene efter 1948 og Israels dannelse blev smidt ud af deres hjem i Palæstina.
Ifølge FN udgør gruppen af palæstinensere i eksil over fire millioner personer. 20 procent af staten Israels indbyggere er palæstinensere eller andre arabere.
– Det helt nye og historiske er, at palæstinensere i israelske byer og landsbyer er gået med i kampen, hvor israelske specialenheder indenfor politiet og efterretningstjenesten er sat ind, siger Maher Khatib.
Vil leve i fred
Maher Khatib ønsker sig på lang sigt en demokratisk stat for både jøder, muslimer og kristne.
– Og så burde alle zionister, som besidder dobbelt statsborgerskab – men som besluttede at invadere Palæstina fra øst og vest – rejse hjem igen. Vi vil gerne leve i fred med vore jødiske og kristne naboer, lyder det fra Maher Khatib, der flygtede til Danmark fra en libanesisk flygtningelejr i 1980’erne.
Zionismens grundidé er at skabe “et nationalt hjem for alverdens jøder”.
Khaled Barakat er palæstinensisk forfatter, der p.t. lever i eksil i Canada. Han glæder sig over, at modstanden mod Israels terror og besættelse vokser.
- I starten af 2021 afgjorde en israelsk domstol i Jerusalem, at en række palæstinensiske familier i Østjerusalems Sheikh Jarrah-kvarter skal ud af deres huse.
- Israelske bosættere hævder, at det er deres huse, da palæstinenserne tabte retten til dem under den krig, der fulgte efter staten Israels oprettelse i 1948.
- I april 2021 kom det til uro i byen Jaffa i staten Israel, da det zionistiske Meirim Beyafo-seminarium gjorde krav på den palæstinensiske Jarbou-families hus.
- (Da staten Israel blev dannet i 1948, blev 95 procent af den palæstinensiske befolkning i Jaffa på 100.000 mennesker fordrevet.)
- 7. maj 2021 angreb israelske bosættere og politistyrker den muslimske helligdom Al-Aqsa-moskeen i Østjerusalem og smed tåregas og lydgranater ind i selve moskeen. Al Aqsa er verdens muslimske befolknings tredjehelligste sted.
- Modstandsorganisationen Hamas krævede straks efter, at Israel fjernede sine styrker fra Al-Aqsa-moskeen, og gav en tidsfrist til den 10. maj klokken 18. Det skete ikke. Herefter affyrede Hamas mere end 150 raketter mod Israel fra Gaza.
- Samme dag indledte Israel luftangreb i Gaza.
- Per 19. maj 2021 er mindst 219 palæstinensere dræbt i Gaza, herunder 63 børn og 36 kvinder, efter israelske angreb.
Kilder: Gazas sundhedsministerium, Times of Israel, AA, The Guardian
– Hvad der sker nu er et bevis på, at den såkaldte “fredsproces” er ren bluff. Palæstinenserne rejser sig i dag i enhed og vil aktivt kæmpe for befrielsen af Palæstina – hele Palæstina, fra floden til havet, siger han til Arbejderen.
Med ordene “floden og havet” mener han grænserne for det historiske Palæstina, inklusive det nuværende Israel og de palæstinensiske territorier. “Floden” henviser til Jordanfloden, der løber øst for Palæstina, mens “havet” henviser til Middelhavet mod vest.
Khaled Barakat er født i 1972 i Østjerusalem. Han har boet i Beirut, Libanon og Berlin.
Ret til at vende hjem
Dalia Ali er håbefuld for fremtiden.
– Jeg tror på palæstinensisk frihed og retten til at vende tilbage, siger hun.
Netop retten til at vende tilbage er et af palæstinensernes krav. De ønsker, at samtlige flygtninge får lov til at vende tilbage til deres oprindelige landsbyer i Israel eller alternativt får erstatning. De henviser til FN-resolution 194 fra 1948, som lyder, “flygtninge, som ønsker at vende tilbage til deres hjem og leve i fred med deres naboer, skal gives lov til at gøre dette tidligst muligt, og at kompensation skal udbetales til dem, der vælger ikke at vende hjem“.
– Min farfar ønsker at besøge sit hjemland, inden han dør. Men det kan han ikke. Han har ikke noget dansk pas. Heller ikke flygtninge i Syrien og Libanon kan besøge deres hjemland, lyder det fra Dalia Ali.
Vi gider ikke mere snak. Det er nu eller aldrig. Israel må indrømme og acceptere palæstinensernes krav.
Maher Khatib, palæstinenser
Khaled Barakat er glad for den bølge af protester mod Israels bombardementer i Gaza og i Østjerusalem og alle andre områder.
– Vi går ind i en ny fase af vores kamp, og Europa skal stoppe sin støtte til racisme og kolonisering af Palæstina – og i stedet stå sammen med det palæstinensiske folk i deres kamp. Massakrerne i Gaza skal bringes til ophør, siger Khaled Barakat.
Netop massakren i Gaza, der indtil onsdag i denne uge havde kostet 219 palæstinensere livet, ligger den palæstinensiske ambassadør Manuel Hassassian meget på sinde.
– Skaderne og ofrene er astronomiske. EU og FN’s Sikkerhedsråd må ind og presse Israel for at acceptere en våbenhvile. For de tager sig tid. Israel er ikke interesseret i fred, men interesserer sig kun for geografi. Det er skamfuldt, hvad der sker, lyder det fra Manuel Hassassian.
Han mener, at den danske regering håndterer konflikten forkert.
– De fokuserer meget kraftigt på problemet med raketter fra Hamas i Gaza og fokuserer alt for lidt på, at det faktisk er israelske jetfly, der dag og nat bombarderer Gaza. Ofret og gerningsmanden er bestemt ikke lige gode om det, siger han.
Ambassadøren mener alligevel, at Hamas må stoppe med at sende raketter.
Ambassadøren er utilfreds med den danske regerings politik omkring Gaza.
– Jeg sendte et brev til det danske Udenrigsministerium i sidste uge, men har intet hørt fra dem, beklager ambassadøren.
Jeg ønsker at leve i en stat, hvor kristne, jøder og muslimer lever i fred og sameksistens.
Dalia Ali, palæstinenser
Dalia Ali mener, at de store danske medier skævvrider situationen.
– Medierne beskriver hele tiden “sammenstød” og “kampe mellem” jøder og arabere, men overser, at der er tale om en kamp mellem en af verdens stærkeste militærmagter – et koloniserende apartheidstyre – og civile, slutter Dalia Ali.
- FN’s Generalforsamling vedtog resolution 194 om Palæstina den 11. december 1948, at “flygtninge, der ønsker at vende tilbage til deres hjem og leve i fred med deres naboer, bør tillades at gøre dette snarest muligt”.
- FN’s Sikkerhedsråds resolution 242 fra 22. november 1967 kræver: “Tilbagetrækning af Israels væbnede styrker fra områder, der blev besat under den seneste konflikt.”
- 22. oktober 1973 vedtog FN’s Sikkerhedsråd resolution 338 om at “stoppe krigshandlingerne (oktoberkrigen mod arabiske lande) og gennemføre resolution 242”.
- Israels bosættelser er erklæret ulovlige ifølge resolution 446 fra FN’s Sikkerhedsråd fra 1979.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
