Læserbrev
Den israelske undertrykkelse af palæstinensiske aktivister kender ingen grænser, alligevel fortsætter palæstinenserne med at organisere deres modstand.
Undertrykkelsen spænder fra systematiske angreb på palæstinensiske sociale bevægelser og politiske organisationer, som bliver stemplet som terrororganisationer, til at lukke munden på aktivister over hele verden, som fordømmer israelske forbrydelser.
Det var temaet for en af de mange debatter på ManiFiesta-festivalen den 7.-8. september i den belgiske kystby Oostende. Festivalen arrangeres af magasinet Solidaire, der udgives af Belgiens Arbejderparti.
Panelet bestod af palæstinenseren Omar Barghouti medstifter af den internationale Boykot Israel-bevægelse (BDS), den palæstinensiske menneskerettighedsadvokat Tala Nasir, talskvinde for Addameer, den palæstinensiske organisation for støtte til palæstinensiske politiske fanger i israelske og palæstinensiske fængsler, samt Maha Abdallah, palæstinensisk jurist fra Jerusalem, som er i gang med en ph.d. i zionisme, bosætterkolonialisme og folkemord.
I må stoppe de skader, som jeres land påfører os! Stop de skader, som jeres virksomheder påfører os!
Omar Barghouti, BDS
Ommar Barghouti lægger ud:
– Siden starten af folkemordet i oktober sidste år har vi set en meget stor stigning i støtten til BDS-bevægelsen for boykot af, sanktioner mod og deinvesteringer i Israel over hele verden.
Bevægelsens mål er at stoppe landes, virksomheders og institutioners medvirken til og medansvar i Israels undertrykkelse af palæstinenserne og aktuelt i det igangværende folkemord i Gaza.
Det betyder ifølge Omar Barghouti, at solidaritetsbevægelsen må kæmpe for at stoppe de skader, som vores virksomheder og lande påfører palæstinenserne med deres direkte og indirekte støtte til Israel.
– Det er meget vigtigt at stoppe den udbredte frelsermentalitet – at man skal redde palæstinenserne. I må stoppe de skader, som jeres land påfører os! I må stoppe de skader, som jeres virksomheder påfører os! Det er ikke et spørgsmål om velgørenhed. Det er en grundlæggende moralsk forpligtelse, understreger Omar Barghouti.
BDS er i dag en verdensomspændende solidaritetsbevægelse, som palæstinenserne længe har kæmpet for at opbygge. Den har skabt en koalition, som består af fagforeninger, klimabevægelser, bevægelser for social retfærdighed og mange andre, og den har aktivisterne, redskaberne og strategierne til at udfordre dem, der har medansvar, direkte eller indirekte i deres eget land.
– De ved, at det ikke kun handler om at demonstrere på gaden, selv om det er meget vigtigt at vise regeringerne, at vi har magt på græsrodsniveau. Det handler også om at udfordre alle pensionskasser, alle virksomheder og alle byråd for at stoppe deres medvirken.
Omar Barghouti mener også, at fagforeninger og institutioner skal udfordres, hvis de køber ind i eller investerer i virksomheder, forretninger i Israel, så der er meget, som man hver især kan gøre.
– Men det allervigtigste er at være kollektive, man er nødt til at arbejde i grupper, hvis man ikke er en del af solidaritetsbevægelsen. Gå med i en gruppe, for alene er man ikke særlig effektiv!
– Det er sket en meget kraftig stigning i solidaritetsbevægelsen parallelt med det folkedrab, som for første gang bliver vist direkte på tv. Så vi er nødt til at gøre noget ekstraordinært for at stoppe det, fordi USA, men også ethvert kolonialt vestligt land medvirker og må holdes ansvarlig for deres medvirken til folkemordet. Det er en moralsk pligt.
Sæt også fokus på fangerne
Der er også brug for solidaritet med de mange tusinde palæstinensiske politiske fanger i israelske fængsler og interneringslejre, mener advokaten Tala Nazir.
Hun er talskvinde for Addameer, den palæstinensiske organisation for støtte til palæstinensiske politiske fanger. Organisationen yder gratis retshjælp, overvåger og dokumenterer krænkelser mod fangerne og offentliggør dem internationalt.
– Jeg er ikke særlig optimistisk i forhold til situationen, på trods af det vigtige arbejde som folk verden over gør – alle demonstrationerne og protesterne, for folkemordet foregår stadig. Vi må optrappe vores arbejde og aktioner for at stoppe det igangværende folkemord.
– Jeg lever under besættelsen og kan fortælle om situationen, og alle kan se de brutale forbrydelser, der bliver begået mod palæstinenserne. Ikke kun i Gaza, men også på Vestbredden og i Jerusalem.
Tala Nazir opfordrer til at optrappe aktiviteterne for at stoppe Israels forbrydelser.
– Vi har i mere end 30 år indsendt klager over behandlingen af de palæstinensiske fanger til de israelske myndigheder, og i 99 procent af tilfældene lukker myndighederne undersøgelserne og hævder, at der ikke er nok beviser.
Klagerne har handlet om tortur, mishandling og andre forbrydelser. Addameer har også sendt klager til internationale institutioner under FN og til domstole, men der sker ingenting med alle klagerne.
– Vi er frustrerede og har mistet tilliden til disse internationale institutioner. Så ja, vi ønsker, at mennesker rundt i verden øger presset på lokalt og nationalt niveau, men også på internationalt niveau.
Hun opfordrer andre advokater til at rejse sager lokalt imod israelere, der har begået forbrydelser mod palæstinensere.
– Det er vigtigt at tænke ud af boksen omkring disse ting og forsøge at stille de ansvarlige til ansvar. Mange israelere har dobbelt statsborgerskab, som betyder, at man kan stilles til ansvar. Ja, vi har brug for at optrappe presset, optrappe aktioner i skolerne, på universiteterne og på arbejdspladserne, fordi Israel optrapper også.
Forfølgelse i Israel og i Vesten
Maha Abdallah, jurist og ph.d.-studerende i zionisme og folkedrab, minder om, at palæstinenserne befinder sig i en eksistentiel kamp, ikke kun i Gaza, men også på Vestbredden og i Jerusalem.
– Vi er oppe imod en atombevæbnet kolonimagt, der støttes af USA og Vesten, og som eskalerer sin udryddelseskampagne mod palæstinensere: Folkedrabet i Gaza og forbrydelser mod palæstinensere i Jerusalem og på Vestbredden og andre besatte områder. Den solidaritet, som nu udfolder sig verden over, gør stort indtryk på alle palæstinensere i og uden for Palæstina.
Den store solidaritet med palæstinenserne har rystet Israel og dets allierede. I flere lande er der en voksende undertrykkelse af propalæstinensiske stemmer og øget kriminaliseringen af aktiviteter i solidaritetsbevægelsen.
For eksempel blev den palæstinensiske kirurg Ghassan Abu Sittah nægtet indrejse af den tyske regering, da han var på vej til en konference i Berlin tidligere i år. Forbud mod palæstinensiske flag, selv at råbe viva Palæstina er forbudt i Tyskland.
Samme undertrykkelse rammer også palæstinenserne, fortæller Tala Nazir.
– Hvis man i dag poster bare sympati for eksempel med palæstinenserne i Gaza, risikerer man 12 måneders fængsel. Mange palæstinensere sidder i fængsel, fordi de har udtrykt sympati eller har kritiseret forbrydelserne mod palæstinenserne i Gaza.
– De vil true os til tavshed. Derfor er det vigtigt at tale om dette emne, siger Tala Nazir og opfordrer til at undersøge, om der er forbindelser mellem private virksomheder og israelske fængsler.
– Leverer disse virksomheder hjælp eller assisterer de israelske fængsler? Hvis ja, så kan vi starte en kampagne imod disse virksomheder og boykotte sådanne virksomheder.
Israel har også stemplet flere palæstinensiske organisationer som terrororganisationer. Det gælder Addameer Prisoner Support and Human Rights Association, Al-Haq, Bisan Center for Research and Development, Defense for Children International – Palestine, Union of Agricultural Work Committees og Union of Palestinian Women.
– Israelerne udnytter, at verdens fokus er på folkedrabet i Gaza, til at begå flere forbrydelser imod palæstinensiske fanger. Palæstinensere på Vestbredden og i dele af Jerusalem bliver stillet for militære domstole, hvilket betyder, at dommeren og anklageren er fra militæret og optræder i uniformer.
– Også palæstinensiske børn bliver stillet for disse domstole. For nærværende er antallet af palæstinensiske fanger i israelske fængsler 10.000 inklusive 440 børn, 87 kvinder og over 3300 administrative fanger. Det er en velkendt politik. Det er en forbrydelse og bør stoppes, mener Tala Nazir.
Administrative anholdelser
Ifølge advokaten er administrative anholdelser blevet praktiseret siden 1948. Israelerne overtog denne praksis fra briterne. Israel kan anholde enhver palæstinenser administrativt uden at rejse tiltale imod den anholdte.
– Anklageren påstår, at der er hemmelige beviser, og det kan blive brugt i en uendelighed. Det betyder, at palæstinensere kan være anholdt administrativt i årevis uden nogen anklager, og de kan ikke forsvares af en advokat, når der ikke bliver fremlagt nogen beviser.
Et anden vigtigt spørgsmål handler om forsvindinger i Gaza. Siden starten af folkemordet har israelerne ikke informeret om gazanere, de har anholdt under invasionen.
– De har udvidet den eksisterende lovgivning om administrative fængslinger med loven om ulovlige kombattanter. Med denne lov kan Israel anholde alle i Gaza uden at rejse tiltale imod dem, fortæller Tala Nazir.
Loven afskærer de anholdte fra møde en advokat i op til 180 dage. Så i seks måneder forhindres de i at tale med en advokat. I den periode bliver der begået alle mulige forbrydelser imod dem.
– Når vi møder dem, ser vi blå mærker overalt på deres kroppe. Siden starten på folkemordet, det vil sige 11 måneder, er over 25 palæstinensiske fanger blevet myrdet i israelsk fangenskab, og vi er overbevist om, at antallet vil stige. Vi kender stadig ikke navnene på de fleste af fangerne i lejrene. Og familierne ved ikke, hvor de pårørende befinder sig.
– Israelske soldater praler faktisk med, at de har tortureret palæstinensiske fanger. De filmer sig selv, mens de torturerer palæstinensere og spreder disse videoer på deres sociale medier. Og fordi ingen stiller dem til ansvar for disse forbrydelser, praler de over dem. Det viser denne kultur af straffrihed, som israelerne nyder og især efter 7. oktober. Desuden sulter fangerne, fordi deres madrationer bliver beskåret. De har i gennemsnit tabt 30 kilo i løbet af denne korte tid, beretter Tala Nazir.
For Omar Barghouti har arbejdet i solidaritetsbevægelsen med palæstinensere også en anden dimension – nemlig forsvaret af demokratiske rettigheder i Vesten.
I 2014 erklærede den daværende Netanyahu-regering BDS-bevægelsen for en strategisk trussel mod Israel på linje med Iran. Og siden da har Israel brugt sine efterretningstjenester inklusive Mossad og den militære efterretningstjeneste Aman og deres store propagandaapparat imod os i hvert seneste land i verden, fortæller Oma Barghouti og tilføjer:
Undertrykkelse i kølvandet på dette folkedrab har nået et helt nyt niveau i forsøget på at lukke munden på fortalere for palæstinensernes rettigheder og straffe dem.
Der er enhed i det palæstinensiske folk
– Jeg har haft kontakter til vestlige samfund i fire årtier som aktivist. Og jeg har aldrig oplevet det nuværende niveau af undertrykkelse i Vesten. Jeg har set det i Egypten og Saudi-Arabien – ikke i Bruxelles og Amsterdam, men nu kan man jo knapt nok skelne dem fra Kairo i forhold til omfanget undertrykkelse.
Ifølge Barghouti tenderer Tyskland mod fascisme. I Europa stemmer 20 til 25 procent på fascistiske partier, inklusive i Portugal og Spanien, som ikke har haft fascistiske partier i de sidste årtier.
– Det burde skræmme enhver.
Han tror, at undertrykkelsen af det palæstinensiske folk, af solidaritetsbevægelsen og BDS kun er begyndelsen.
– De starter med os som det svagere led, og får de held til at indskrænke demokratiske rettigheder, ytringsfriheden, akademisk frihed relateret til Palæstina, så er ingen rettighedsbevægelse sikker, vurderer Omar Barghouti.
– Klimabevægelsen, kvindebevægelsen – alle er i farezonen, de kan komme efter os alle hver og en. Under fascismen er ingen uden for farezonen. Bortset fra det hvide overherredømme – den ene procent, de store virksomheder, bankerne og finansindustrien og militærindustrien. De overtager samfundet.
– Der er nogle, der afviser solidaritet, når der foregår ting i Congo, Sudan og Palæstina, fordi de har deres egne problemer som leveomkostninger og arbejdsløshed, men de vil meget snart skulle bekymre sig over undertrykkelsen af fagbevægelsen og alle andre bevægelser, fortsætter Barghouti og tilføjer:
– Det er ikke et teroretisk spørgsmål. Se til USA, til Tyskland! Sådan ser fremtiden ud for Vesten, medmindre borgerne står op og forsvarer palæstinensernes ytringsfrihed som et forsvar for alles ytringsfrihed, siger Omar Barghouti.
Nogle gange spørger folk, hvad ønsker palæstinenserne egentlig, er de overhovedet enige? BDS’s nationale ledelse er den absolut største koalition i det palæstinensiske samfund og inkluderer politiske partier, fagbevægelsen, kvindegrupper, studentergrupper, og den har fokus på enhed blandt det palæstinensiske folk.
Der er i bund og grund enighed om to ting: Anerkendelse og udbredelse af palæstinensernes rettigheder i henhold til international lov. Ophævelse af besættelsen, afskaffelse af apartheid og flygtningenes ret til at vende tilbage. Det er vores basale rettigheder, som næsten alle palæstinensere er enige om – bortset fra kollaboratører, mener Barghouti og tilføjer:
– Vores rettigheder er ikke til forhandling. Vi vil ikke opgive vores rettigheder, især ikke flygtninges ret til at vende hjem.
– Stop staters, virksomheders og institutioners medvirken! Det er det, som palæstinensere beder alle om. Og sæt folkedrabet ind i konteksten – 76 år med israelsk bosætterkolonialisme og apartheid. Det er altid nødvendigt at minde om, at dette ikke begyndte sidste år. Det er 76 års regime med undertrykkelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
