Læserbrev
Palæstina: Cuba og Iran kritiserer verden for ikke at støtte palæstienserne. Irans præsident Ebrahim Raisi og Cubas præsident Miguel Diaz-Canel opfordrer til at danne en koalition af lande, der har til formål at beskytte palæstinensernes rettigheder.
– Den cubanske præsident og jeg er enige om, at der skal skabes en koalition af allierede lande for at støtte det palæstinensiske folk og de undertrykte på forskellige kontinenter, sagde Ebrahim Rais på en pressekonference med begge præsidenter i den iranske hovedstad Teheran.
Den cubanske præsident opfordrede det internationale samfund til at fordømme det folkemord, som Israel begår i Palæstina, og krævede våbenhvile og en palæstinensisk stat.
Norge: Norges socialdemokratiske ungdom AUF vil have, at den socialdemokratiske gruppe i Stortinget arbejder for at indføre et generelt forbud mod at handle med varer fra besatte områder.
– Det krænker ethvert etiske kompas at tjene penge på besættelse. Israel lytter ikke til verdenssamfundet, og det får heller ingen konsekvenser, siger AUF’s næstformand Gaute Børstad Skjervø.
Et forbud skal gælde produkter fra besat palæstinensisk område, produkter fra Vestsahara, som Marokko holder besat, og de områder i Ukraine, som er besat af Rusland, mener AUF.
Flere norske kommuner og amter har indført forbud mod indkøb af varer fra besatte palæstinensiske områder. Senest har Oslo Kommune fulgt trop i april og indført forbud mod indkøb af israelske varer produceret på besat palæstinensisk jord.
Klimatopmøde: Aldrig har der været så mange lobbyister fra den fossile industri til et klimatopmøde som på årets COP28 i Forenede Arabiske Emirater. Over 2456 deltagere kommer fra eller er tilknyttet den fossile brændstofindustri. Det viser en opgørelse fra NGO’en Kick Big Polluters Out.
Denne gruppe af lobbyister slår hver eneste delegation fra deltagerlandene, når det gælder størrelse – bortset fra Brasilien, hvis delegation tæller 3081 deltagere, og værtsnationen Forenede Arabiske Emirater, der har 4409 repræsentanter med på topmødet.
Frankrig har taget repræsentanter fra energigiganten Total Energies og EDF med til klimatopmødet. Italien har taget repræsentanter fra olieselskabet ENI, mens EU-kommissionen har lukket ansatte fra oliegiganterne BP, ENI og ExxonMobil ind i sin delegation.
FN har nemlig gjort det nemmere end tidligere at tjekke deltagernes økonomiske interesser. Ifølge Kick Big Polluters Out er det cirka fire gange flere end ved sidste års COP27, der blev afholdt i Egypten.
EU-topmøde: I næste uge holder EU’s stats- og regeringsledere deres sidste topmøde i år. På dagsordenen står blandt andet krigene i Ukraine og Palæstina samt udvidelsen af EU med flere østeuropæiske lande. EU-eliten og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj håber, at topmødet opgraderer Ukraine til kandidatland, så der kan indledes forhandlinger om optagelse.
Men mandag kastede Ungarns premierminister Victor Orbán grus i maskineriet og opfordrede EU til at droppe sagen på topmødet. Ifølge Orbán lever Ukraine langtfra op til EU’s krav, desuden strider det også imod flere EU-landes interesser, mener Orbán.
Den ungarske premierminister protesterer også imod EU’s planer om at donere yderligere 50 milliarder euro til Ukraine. På tirsdag mødes udsendinge fra alle EU-lande for nå til enighed om topmødets konklusioner inden topmødet den 14. og 15. december.
USA: Ni ud ti amerikanere af asiatisk oprindelse oplever diskrimination, viser en ny undersøgelse fra Pew Research Center, der har spurgt 7006 voksne amerikanere af asiatisk afstamning mellem juli 2022 til januar 2023.
Forskerne har ud fra svarene fundet 17 eksempler på diskrimination. Heriblandt er ringere service end andre kunder i butikker og på restauranter eller blive tiltalt med nedsættende ord. Hver niende amerikaner med asiatiske rødder har personligt oplevet en eller flere af de 17 eksempler på diskrimination.
Hele 78 procent af de adspurgte sagde, at de havde oplevet at blive behandlet som “udlændinge” uanset deres fødested, statsborgerskabsstatus eller styrken af deres bånd til USA. Det sker også for asiater, hvis familier har boet i USA i generationer.
Ifølge undersøgelsen har 37 procent af de voksne andengenerationsasiater oplevet, at nogen har bedt dem om at tage tilbage til deres hjemland. Nogle har også oplevet at blive opfattet som “en modelminoritet”, uanset hvad deres baggrund er.
Storbritannien & Rwanda: Den konservative britiske indenrigsminister James Cleverly er rejst til Rwanda for at underskrive en ny traktat om modtagelse af asylansøgere fra Storbritannien.
Den nye traktat kommer i kølvandet på en kendelse fra en domstol, der erklærede, at den såkaldte deportationsdel af den tidligere traktat var ulovlig i forhold til de internationale menneskerettigheder, der er indarbejdet i britisk lovgivning. Heriblandt er bekymring for asylansøgeres retssikkerhed i Rwandas retsvæsen.
Regeringen har imidlertid ikke droppet planen om at deportere asylansøgere til Rwanda, hvis de ankommer illegalt til Storbritannien. Efter planen skal mennesker på flugt sendes til Rwanda, hvorfra de så skal søge om asyl.
Cleverly skal underskrive den nye traktat, hvorefter den konservative regering bebuder en ny hastelovgivning for at sikre traktaten mod at blive udfordret i det britiske retsvæsen.
Regeringen arbejder efter sigende på at udstationere britiske advokater ved domstolene i Rwanda for at imødekomme den britiske domstols bekymring for retssikkerheden.
Sverige: Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg er kommet i mediernes søgelys, efter at hun har erklæret sin solidaritet med det palæstinensiske folk og andre civile ofre i krigen mellem Israel og Palæstina. Hun er blandt andet blevet anklaget for at være politisk.
Derfor har hun og flere andre fra Fridays for Future Sverige skrevet et læserbrev, som er blevet bragt af det svenske dagblad Aftonbladet og det britiske dagblad The Guardian.
I læserbrevet forklarer Thunberg og de øvrige medunderskrivere, at det er helt naturligt at støtte undertrykte og forfulgte mennesker:
“Vi har altid været politiske, fordi vi altid har været en bevægelse for retfærdighed”.
“At stå op for klimaretfærdighed er forankret i omsorg for mennesker og deres menneskerettigheder. Som en bevægelse for klimaretfærdighed er det naturligt for os at være solidariske med palæstinenserne og alle berørte civile.
Det betyder, at vi skal sige fra, når mennesker lider, tvinges til at flygte fra deres hjem og bliver dræbt – uanset årsagen”, skriver Greta Thunberg sammen med fem andre fra Fridays for Future Sverige.
De understreger, at Friday for Futures er uafhængige grupper, og at de agerer på vegne af bevægelsen i Sverige.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
