Studenteraktivisme på film
Overskriften på årets rapport til sikkerhedskonferencen i München er klar. Den lyder simpelthen “multipolarisering”. Det vestlige Europas ledere kalder til møde på en baggrund af en verden i hastig forandring. Forbi kommer folk som formand for EU-kommissionen Ursula von der Leyen, den amerikanske vicepræsident og både den amerikanske og kinesiske udenrigsminister samt Ukraines præsident.
Sikkerhedskonferencen i München har nu 60 år på bagen. Den er et forum for politikere til at afstemme deres politik og for lobbyister og private i våbenindustri og lignende for at komme med deres bud.
Årets konference bliver holdt på baggrund af en række usikre omstændigheder for de europæiske ledere. Krigen i Ukraine, ny præsident i USA, mere og mere oprustning i en udfordret økonomi. Er de europæiske lande i NATO allierede, venner eller vasaller for USA?
Alle spørgsmålene kan føres hen til overskriften i den sikkerhedsrapport, der danner baggrund for konferencen.
Rapport på en falsk præmis
En gennemlæsning af rapporten afslører meget hurtigt to præmisser. Begge disse præmisser er falske. Det første præmis er, at Rusland er det land i verden, der har gjort mest for at ændre den internationale orden i dette århundrede.
Den præmis ser helt og aldeles bort fra alt det, USA gennemførte fra 2001, og frem til de trækker sig fra Afghanistan i et forsmædeligt nederlag. De traktater, de trak sig fra, de krige, de startede på trods af modstand fra selv nære allierede i FN, betød langt mere for den underminering, der har fundet sted, end noget som helst Rusland har gjort.
Den anden falske præmis er selve spørgsmålet om sikkerhed. Rapporten og de europæiske ledere ser sikkerhed som noget med våben, udenrigspolitik og kontrol, og at sikkerhed er det mest afgørende spørgsmål i dag. Men som det fremgår tydeligt i de mange farverige skemaer med meningsmålinger i en række udvalgte lande rapporten igennem, så ser de forkert.
Folk i verden er mere bekymrede over klimakrisen, med alt hvad det indebærer af ekstremt vejr, truet biodiversitet og ødelæggelser af naturen og eksistensvilkår, usikre fødevarer og massive strømme af klimaflygtninge. Generelt er folk i verden også mere bekymrede for økonomi og krise, stigende ulighed og mangel på energi. Krige og politisk polarisering samt terror står længere nede på listerne.
En konference på en hård baggrund
Konferencen afholdes i München, dagen efter en person forsætligt kørte ind i en faglig demonstration til støtte for en strejke, fyldt med voksne og børn, og kvæstede et større antal mennesker. Men de større linjer er også skræmmende. Den nye præsident i USA sætter turbo på oprustning og kræver, at NATO bruger fem procent af BNP på militær.
Den amerikanske vicepræsident J. D. Vance erklærede fredag morgen, at en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine er på dagsordenen. Den kommer efter samtaler mellem USA og Rusland og Ukraine. EU og de europæiske NATO-lande føler sig taget med bukserne nede i den udmelding.
USA’s trusler og første skridt på en ny handelsskrig og straftold mod resten af verden skal debatteres i et panel uden amerikansk deltagelse. USA’s trusler om at indlemme nabolande med eller mod deres vilje er fraværende fra dagsordenen. En begivenhed, der handler om fred i Mellemøsten, foregår som et interview med den israelske udenrigsminister Gideon Moshe Sa’ar. Den danske statsminister Mette Frederiksen er med i en paneldebat om europæisk støtte til Ukraine, men ingen russisk repræsentant deltager på konferencen.
Ulige dollar
Rapportens side 57 viser en graf over en række afgørende landes militære udgifter. Grafen viser udgifterne i nominelle amerikanske dollar – det vil sige, hvad udgifterne er omregnet i amerikansk valuta. Men grafen har også en kolonne, der viser udgifterne for landene, når de regnes i købekraft – baseret på PPP (et økonomisk udtryk for sammenlignet købekraft, red.) For samtlige lande, både i NATO og BRIKS, er deres udgifter større i reel købekraft end i nominelle US-dollar.
Andre grafer og tabeller i rapporten viser landenes bruttonationalprodukt både i US-dollar og i PPP. Der er ofte stor forskel. Rusland er verdens fjerde største økonomi målt i PPP foran både Japan og Tyskland, men langt nede på listen, når dollarens vekselkurs udgør afsættet.
De to tabeller viser en klar og tydelig tendens. Samtlige lande har en større økonomi, får mere for pengene, når de regnes i lokal valuta, end når de omregnes i US-dollar. Det afspejler den særlige status, som den amerikanske dollar har. Og viser også hvor afhængig USA er af den status. Om den tydelige tendens og pointen om amerikansk afhængighed er tilsigtet fra rapportens forfattere er uvist.
Hvad er en multipolær verden
Rapporten indleder med en diskussion af, hvad en multipolær verden er. Er verden allerede i dag multipolær? Er verden på vej ind i at være multipolær? Er der tale om to jævnbyrdige poler (USA og Kina), eller er der tale om mange flere (Rusland, Brasilien, Indien, eller Tyrkiet og Indonesien)? Skal samtlige poler i systemet være lige stærke, for at man kan tale om en multipolær verden? Kan der være tale om en multipolær verden, hvis ikke alle lande orienterer sig efter én pol?
Spørgsmålene er mange, svarene er færre. Rapporten konkluderer ubetinget, at verden er i en proces mod mange poler, og at den proces fortsætter. Når konferencen er slut på søndag, vil vi vide, om svaret fra de europæiske og vestlige ledere blot er flere våben.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
