Læserbrev
Den tidligere “Statsmand” og koldkriger, kan vi håbe på, bliver en parentes til det historiske forløb.
Peter Blondin, Østerbro.
Anders Fogh Rasmussen, tidligere dansk statsminister, tidligere generalsekretær for NATO og stifteren af organisationen Alliance of Democracies Foundation, valgte at besøge Taiwan den 3. -5. januar, hvor han mødtes med Taiwans fungerende leder, Tsai Ing-wen.
Besøget er kontroversielt, da den danske regering, FN og ikke mindst Kina officielt anerkender Taiwan som værende en del af kinesisk territorium og altså ikke et selvstændigt land. Dette står i skarp kontrast til styret på Taiwan, hvis forfatning ikke blot gør krav på Taiwan, men også resten af Kina.
Taiwaneserne er ikke dumme. De kigger i disse dage på Ukraine med frygt.
Li Xing, professor i internationale forhold og udviklingsstudier, Aalborg Universitet
Imens den kinesiske regering har intention om at genforene Taiwan med Kina, har USA siden 1979 bevæbnet det taiwanesiske militær med alt fra missiler til kampfly og kampvogne for at gøre Taiwan i stand til at kæmpe imod Kina, der er USA’s rival.
Li Xing, dansk-kinesisk professor i internationale forhold & udviklingsstudier ved Aalborg Universitet, anser Anders Foghs rejse til Taiwan som værende et udtryk for, at Fogh savner opmærksomhed i medierne. Men samtidig agerer Fogh “talsmand for USA’s interesser” i at skabe en proxykrig, der vil føre til “stor lidelse for alle parter”.
– Set fra den kinesiske regerings side er Anders Foghs besøg på Taiwan et ekko for USA’s bestræbelser på at bruge Taiwan som et værktøj til at svække Kina, på samme måde som Vesten bruger Ukraine i forsøget på at svække Rusland, siger Li Xing til Arbejderen.
Loyal over for USA
Li Xing, der “læser kinesiske nyheder hver eneste dag”, finder det vigtigt at pointere, at selvom Anders Foghs besøg til Taiwan da blev nævnt i kinesiske og taiwanesiske medier, blev begivenheden ikke dækket i noget stort omfang.
– Hvis han stadig var statsminister eller havde en magtfuld position i regeringen, så ville dette være en stor sag. Men han er pensioneret og nu blot formand for Alliance of Democracies Foundation, påpeger Li Xing.
– Og han har et meget dårligt omdømme. Han er kendt for at kritisere Kina hele tiden, så kineserne tager ham ikke rigtig seriøst længere, fordi han alligevel ikke er en særlig vigtig person, fortsætter professoren.
Li Xing vurderer da også, at den tidligere statsminister har savnet at være i rampelyset og derfor følt sig motiveret til at aflægge et besøg ved det østasiatiske spændingspunkt.
– Anders Fogh har for vane at forsøge at få opmærksomhed. Hvis han i en periode ikke får opmærksomhed, tror jeg ikke, at han har det særlig godt. Så Alliance of Democracies Foundation er som en sød lille baby, som han kan bruge til at få opmærksomhed og vise sin loyalitet over for USA, vurderer Li Xing.
I 2009 valgte Anders Fogh at fratræde som Danmarks statsminister for i stedet at blive generalsekretær for den USA-anførte militæralliance NATO. Foghs organisation Alliance of Democracies, der har et erklæret mål om at “styrke verdens demokratier”, modtager officielt støtte fra USA’s ambassade og George W. Bush Institute.
Vil stoppe Kinas fremgang
Men Anders Foghs jagt på opmærksomhed er ikke en komplet ufarlig affære uden potentielle konsekvenser. Set fra den kinesiske regerings side bidrager den tidligere statsminister nemlig til USA’s forsøg på at svække Kina.
I 2018 startede USA’s daværende præsident Donald Trump en handelskrig for at svække Kina, blandt andet gennem tariffer på kinesiske varer og sanktioner mod kinesiske firmaer, hvilket aldrig er blevet løftet, selvom Joe Biden har overtaget posten som præsident.
Hvis NATO og USA vil engagere sig i proxykrig på Taiwan, så kommer alle til at lide.
Li Xing, professor i internationale forhold og udviklingsstudier, Aalborg Universitet
Siden er ikke blot Kinas voksende økonomi, men også landets militære fremgang blevet behandlet som en trussel i USA, hvor Pentagon peger på Kina, hver gang der skal argumenteres for flere midler til oprustning.
Ifølge Berlingske anser Anders Fogh da også sit Taiwan-besøg som et led i “en eksistentiel kamp mellem demokrati og diktatur”.
– Vi står over for en ny verdensorden, hvor der er to lejre: En autokratisk lejr ledet af Kina og en demokratisk lejr ledet af USA. Danmark hører selvfølgelig til i den demokratiske lejr, og det gør Taiwan også. Derfor må vi stå sammen, mener Fogh.
Det er udtalelser som disse, der bekræfter professor Li Xing i, at Anders Fogh, den tidligere generalsekretær for NATO, fortsat varetager USA’s politiske ambitioner i dag.
– Anders Fogh er en form for talsmand for USA’s interesser i at stoppe Kinas fremgang. Den måde, Vesten kan forsøge at hæmme Kinas fremgang på, er ligesom måden, hvorpå Vesten forsøger at svække Rusland gennem proxykrig. De vil nu forsøge at kæmpe en proxykrig på Taiwan, forklarer Li Xing.
Ved at beskrive krigen i Ukraine som en proxykrig henviser professoren blandt andet til, at “alle vestlige lande” inklusive Danmark yder militær bistand til Ukraine, hvis regering op til krigen havde udtrykt sin intention om at blive optaget i NATO.
Taiwan kigger med frygt på Ukraine
Men selvom Ukraine har modtaget bred opbakning fra vestlige lande, siden Rusland påbegyndte sin invasion, er Vestens støtte ikke nok til, at Taiwan kan føle sig tryg ved udsigten til at blive en kampplads – heller ikke selvom Anders Fogh kommer på besøg.
– Taiwaneserne er ikke dumme. De kigger i disse dage på Ukraine med frygt, siger Li Xing og fortsætter:
– Ja, de vestlige lande siger rigtig nok, at de vil støtte Ukraine, og hvad så? Ukraine bliver alligevel smadret. Alle vestlige lande støtter Ukraine, men Ukraine bliver revet fra hinanden. Millioner af ukrainere er flygtet, og taiwaneserne ser alt dette.
Ifølge dataplatformen Statista er der siden Ukraine-krigens begyndelse blevet registreret over fem millioner ukrainske flygtninge alene i Rusland, Polen og Tyskland.
Li Xing påpeger desuden, at mens Ukraine er et af de største lande i Europa, er Taiwan “blot en lille ø”, som befolkningen vil have meget svært ved at flygte fra, hvis der skulle opstå krig.
Kina-angst og Vestens dilemma
Ifølge Li Xing er Anders Foghs udtalelser om Kina og rejsen til Taiwan endnu et eksempel på, at politiske figurer i Vesten både frygter Kinas udvikling og mangler forståelse for Kina. I 2022 tog også Nancy Pelosi, USA’s daværende formand for Repræsentanternes Hus, på en lignende rejse til Taiwan.
Læs også
– De frygter alle sammen Kinas fremgang, fordi de ikke forstår Kina, der har et andet politisk, demokratisk og kulturelt system, forklarer Li Xing, der før har diagnoseret Vesten med såkaldt “Kina-angst“.
Men på trods af Kina-angsten står den vestlige verden over for et dilemma, da de er afhængige af Kinas rolle som “verdens fabrik”. Ifølge den australske tænketank Lowy Institute handler to tredjedele af verdens lande mere med Kina end med USA. Det gælder blandt andre Tyskland, hvis største handelspartner er Kina. Tysklands Føderale Statistikkontor oplyser, at Kina og Tyskland handlede for en værdi af 246 milliarder euro i 2021.
– Vesten har to identiteter. Den ene kalder jeg “den økonomiske identitet”, altså kapitalisme. Vesten har brug for penge, materielle ting, det frie marked og gode levestandarder. Og der spiller Kina en vigtig rolle som handelspartner, understreger Li Xing.
– Men på den anden side identificerer Vesten sig også med værdier som demokrati og menneskerettigheder. Vestlige lande bruger disse værdier til at presse andre lande herunder Kina, fortsætter professoren.
USA og andre vestlige lande står derfor over for et dilemma med Kina, der er en afgørende handelspartner, men samtidig repræsenterer et andet politisk system, som ikke stemmer overens med Vestens værdier og truer Vestens dominans.
Proxykrig vil føre til lidelse
Dilemmaet, som vestlige lande i disse dage konfronteres med, består også i, at FN og langt størstedelen af verdens lande inklusive USA officielt anerkender ét-Kina-politikken, der slår fast, at der kun findes ét Kina, og at Taiwan er en del af Kina.
Som følge af Anders Foghs planlagte besøg på Taiwan fandt Lars Løkke Rasmussen, Danmarks nye udenrigsminister, det da også nødvendigt at gentage, at Danmarks “et-Kina-politik ligger fast”, og at “det er regeringen, der fører landets udenrigspolitik”. Dét oplyser Altinget.
At de to tidligere statsministre for partiet Venstre, Anders Fogh og Lars Løkke, i dag giver udtryk for hver deres standpunkt på spørgsmålet om Taiwan symboliserer fint det dilemma, som vestlige lande står over for.
Skal Vesten vælge at stå fast på sin ét-Kina-politik og bevare de gode handelsforbindelser med Kina, eller skal Vesten engagere sig fuldt i at forsvare Taiwans demokrati gennem endnu en proxykrig, der kan ende med at koste dyrt?
– Hvis NATO og USA vil engagere sig i proxykrig på Taiwan, så kommer alle til at lide. Ja, Kina kommer til at blive ramt af sanktioner, men Vesten kommer til at lide endnu mere, vurderer Li Xing.
Professoren peger på, at Kina i dag har verdens største flåde målt på antal krigsskibe, der kan blive en stor udfordring for USA’s militær i det vestlige Stillehav; at Kina fremskynder udviklingen af digital valuta, der kan bruges til at undvige sanktioner; at store elbilfabrikker i Europa vil bryde sammen, hvis en proxykrig stiller sig i vejen for import af batterier eller batterikomponenter fremstillet af Kina; og at Kina er verdens største eksportør af højteknologiske produkter, hvis priser kan skyde i vejret i Vesten som følge af sanktioner under en eventuel proxykrig.
– Priserne i Vesten er allerede steget som følge af krigen i Ukraine. Hvis Vesten også vælger at kæmpe en proxykrig mod Kina, så er det ikke kun landbrugsprodukter, men også priserne på elektroniske produkter, biler og flyvemaskiner, der vil blive meget højere, slutter Li Xing.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
